Kærlighed gør blind - 1D (Niall Horan)

Den 15 årige Casie Mason, er lige flyttet til byen Mulligar i Irland. Der møder hun en sød fyr, Niall, som hun hurtigt bliver forelsket i. Men noget føles ikke rigtigt. Hvad sker der, når hun finder ud af, at hans følelser for hende er et væddemål? Vil hun blive ved med og elske og holde af ham, eller er det slut med drenge for altid?

- Det her er min første historie, jeg sætter ud online. Så, be nice? Og det, er før de blev til One Direction.

28Likes
39Kommentarer
4806Visninger
AA

7. Kærlighed gør blind.

'Weekenden føltes som en evighed. Jeg kunne ikke holde op og tænke på det Holly havde fortalt mig. Men jeg var sikker på at Niall ikke kunne finde på sådan noget.'

"Kedeligt. Kedeligt. Kedeligt.", mumlede jeg for mig selv, mens jeg zappede rundt på kanalerne. Der var intet og se, på en søndag aften. Jeg sad som regel i mit nattøj, og lavede ingen ting. Jeg kiggede på min mobil, for at se om jeg havde fået en besked fra Niall. Skærmen lyste op, da jeg klikkede på den sorte knap i midten. Et billede af mig og Niall, som holdte om hinanden viste frem. Et lille smil kom frem på mine læber. Jeg kiggede på uret efter. Den var 20.04. Mit lille smil, forsvandt. "Hvorfor har jeg ikke fået noget svar endnu?", sagde jeg lavmælt. "Hey!". Stemmen gav mig et lille hop. Jeg vendte mit hoved og så Niall. "NIALL!", råbte jeg og løb hen imod hans åbne arme. "H-he-hey smukke!", sagde han og krammede mig stramt. "Jeg har savnet dig så meget!", sagde jeg og smilede. "I lige måde.", sagde han og omfavnede mig igen. Jeg følte mig så tryg i hans arme. Jeg kunne mærke hans hjerte slå, og det gjorde mig rolig. 

Vi stod og omfavnede hinanden i nogle minutter, da nogen mennesker trådte ind i mit hjem. "Jamen, jamen, jamen. Er det ikke skønheden og udyret.". Niall gav slip på mig. "Hvad laver du her, Holly?", sagde han hårdt. "Jeg kom bare forbi, for at fortælle Casie - igen, at DU har holdt hende for nar.", sagde hun og havde sine arme over kors. "Holly, det har du fortalt mig, men jeg tror dig ikke.", sagde jeg. "Og Niall. Jeg ved  jo godt, at du ikke kunne finde på den slags.", sagde jeg og kigge på ham. Han kiggede bare ned, og man kunne se at han skjulte noget. "Niall? Niall?", sagde jeg bekymrende. "Niall fortæl nu den stakkels pige det.", sagde Holly på en irriterende måde. Jeg kiggede på ham igen. "Niall. Er det rigtigt, at jeg er et.. Et væddemål?", spurgte jeg med en tøvende stemme. Han svarede mig ikke, men kiggede mig bare i øjnene. Jeg trådte et skridt tilbage. "Jeg kan ikke tro det.", sagde jeg. Jeg kunne mærke at tårene var i mine øjnekroge, og jeg kunne næsten ikke holde dem tilbage. "Hvordan kan jeg ikke have set det? Du har løjet overfor mis. Du har holdt mig for nar.", råbte jeg. Tårene kom løbende ned ad mine kinder. Niall tog fat i mine overarme. "Casie! Ja, jeg løj. Det var alt sammen fordi jeg ville have Holly. Men så lærte jeg dig og kende, og mine følelser blev ægte. Du må tro mig.", sagde han, og hans øjne blev røde. "Niall. Hvordan kan du tro, at jeg ville tro dig.", sagde jeg mens flere tåre trillede. Jeg rev mig fri af hans greb. "Casie, vær' nu sød.. Jeg elsker dig", sagde han med tårer løbende. "J-jeg synes du sk-skal gå n-nu. Og-også d-dig Hol-Holly.", sagde jeg og snøftede mellem mine ord. "Please Casie. Du er den eneste pige, jeg virkelig har elsket.", sagde Niall og rakte sin hånd ud efter min. Jeg gik endnu et skridt tilbage. "Gå. Begge to.", sagde jeg iskoldt. Niall snøftede lige engang, vendte ryggen til mig og gik ud ad døren. Holly sendte mig et flabet smil, og fulgte med ham. Holly havde kun lukket døren halvt. Jeg gad ikke til og lukke den, istedet satte jeg mig på gulvet og græd mine øjne ud. Jeg kunne høre Niall råbe af Holly. Men jeg var ligeglad. Jeg var knust som aldrig gør.

 Jeg endte med og sidde på gulvet indtil min mor kom hjem. Da hun så endelig gjorde, så hun helt forskrækket på mig. "Casie dog! Hvad er der dog sket?", spurgte hun og satte sig på gulvet med mig. Jeg fortalte hende alt, og da jeg var færdig, hjalp hun mig op, og fulgte mig hen til sofaen. "Sæt dig her min skat, så laver jeg noget varmt kakao.", sagde hun og puttede mig ind med et tæppe. 

"Her min pige.", sagde hun og rakte mig et krus med kakao. Jeg sad bare med kruset i mine hænder. Det var stadig for varmt til og drikke af det. Hun sad bare og kiggede på mig, mens jeg gloede ned i min kakao. Min mor rakte mig nogle servietter. "Her. Tør dig om øjnene, så tårerne ikke falder ned i din kakao.", sagde hun og smilede. Jeg tog imod og tørrede mine øjne. "Sig mig, Casie. Elsker du stadig Niall?", spurgte hun og drak af sin kakao. Jeg løftede min skuldre og ned igen, som et tegn på 'Det ved jeg ikke'. "Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv..", sagde jeg og kiggede på hende. "Det her er svært skat, det ved jeg godt. Men man må jo bare kæmpe sig gennem det.", sagde hun opmuntret. Men der var ikke rigtig noget, der kunne få mig til og smile, eller bare gøre mig en smule glad. 

 Jeg sad længe i sofaen med min mor, men så besluttede jeg mig for at gå ovenpå til mit værelse. Jeg trak tæppet af mig, gav det til min mor, kyssede hende på kinden og gik. 

Jeg åbnede lige så stille døren til mit værelse. Jeg trykkede på kontakten, og rummet lyste op. Jeg lagde mig med det samme på min seng. Jeg ville ikke græde. Jeg var allerede træt af det. Men på en eller anden måde, kunne jeg ikke. Niall kørte rundt i mine tanker. Og Holly. Men mest Niall. Min hovedpude blev hurtig våd, så jeg vendte den om på den kolde side, og drejede mig, så mit ansigt stod mod mit natbord. På natbordet stod der en sølvramme, med et billede af mig og Niall smile til hinanden. Mine øjne blev mere våde. Jeg tørrede dem hurtigt. Jeg rejste mig, tog rammen i et fast greb, og kastede det ind i væggen. Bagefter brød jeg igen sammen på gulvet. "Så det er rigtigt.. Kærlighed gør blind.". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...