Kærlighed gør blind - 1D (Niall Horan)

Den 15 årige Casie Mason, er lige flyttet til byen Mulligar i Irland. Der møder hun en sød fyr, Niall, som hun hurtigt bliver forelsket i. Men noget føles ikke rigtigt. Hvad sker der, når hun finder ud af, at hans følelser for hende er et væddemål? Vil hun blive ved med og elske og holde af ham, eller er det slut med drenge for altid?

- Det her er min første historie, jeg sætter ud online. Så, be nice? Og det, er før de blev til One Direction.

28Likes
39Kommentarer
4819Visninger
AA

3. Det første møde.

 

 'Vi havde nu boet her i en halvanden uge, og jeg havde stadig ikke kontaktet den blonde dreng. Det turde jeg ikke. Jeg havde set ham et par gange udenfor, hvor han enten tippede med bold eller hang ud med venner. Jeg havde overvejet at gå over og tale med ham, men hvad skulle jeg sige? ”Hej, jeg har udspioneret dig fra mit soveværelse.”. Nej nej nej, det kan man jo ikke.'

Det var søndag formiddag, og jeg havde stadig mit nattøj på. Jeg sad og så tv nede i stuen, mens min mor var ude og handle ind. Et eller andet dyreprogram var i gang, og jeg fandt det OK interessant. Pludselig ringede det på døren. Jeg rejste mig og gik hen til hoveddøren for at åbne, og til min overraskelse stod drengen lige foran mig. Drengen jeg ikke kendte navnet på, men som jeg havde udspioneret. ”Hej! Undskyld jeg forstyrrer, men jeg kom ved et uheld til og sparke min fodbold, ind din have.”, sagde han og smilede. ”Eh.. Ja. Okay. Kom ind, så viser jeg dig vejen til haven.”, sagde jeg og viste ham ind. ”Tak.”, svarede han og gik ind. Jeg gik forrest, og han fulgte efter. ”Jeg kan se at i er lige flyttet hertil.”, sagde han og kiggede rundt på de halvt fyldte kasser, som stod rundt omkring. ”Ja, min mor og jeg kom hertil for godt en halvanden uges tid siden.”, svarede jeg. ”Hvor boede i før?”, spurgte han. ”I London.”, svarede jeg. ”Så.. I flytter fra en stor by, og til en meget lille by, som Mullingar?”, spurgte han med et underligt blik. ”Hehe ja.. Jeg synes også det er skørt, men jeg kan lide det.”, svarede jeg og smilede. Da vi nåde skydedøren, gik han ud, og hentede bolden. Lidt tid efter kom han ind igen. Vi gik tilbage til hoveddøren uden at sige noget til hinanden. Jeg åbnede døren for ham, og han trådte ud. Han vendte sig derefter om. ”Men mange tak for venligheden.”, sagde han og smilede. ”Det var så lidt.”, sagde jeg og smilede tilbage. Han skulle lige til og gå, da han sagde: ”Åh. For resten. Jeg hedder Niall.”. Han rakte sin hånd frem. ”Jeg hedder Casie.”, sagde jeg og gav ham hånden. ”Det var hyggeligt at møde dig Casie. Vi ses vel.”, sagde han og gik. Jeg lukkede døren, stod med ryggen op ad den, og hvinede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...