One Breath

Pearl er en helt almindelig 16-årig pige, som går i high school og bor ved stranden i Florida. Hendes forældre er rige, og de er altid på forretningsrejser overalt i verdenen, så Pearl må klare sig selv det meste af tiden. Pearl har alt en tennagepige kunne ønske sig, men hun føler stadig at hendes liv er kedeligt og går i ring. Skole, venner lektier. En dag falder Pearl ved et uheld i vandet, og er lige ved at lide en forfærdelig druknedød, da hun bliver reddet af en havmand. Vil Pearl ønske at hun havde sit gamle liv igen, når hendes liv tager en helt ny drejning?

17Likes
11Kommentarer
2079Visninger
AA

2. My World

Jeg går langsomt ned ad stranden, med intet mål. Jeg går bare. Ud i evigheden. Jeg går helt nede på grænsen til vandet, og en gang imellem bliver mine fødder strejfet af det salte hav, som rytmisk skyller op på breden. Jeg går i snegletempo, som jeg altid gør, når jeg går mine aftenture langs vandet. Jeg er i en slags trance, hvor jeg glemmer alle de problemer, som eller skulle have. Jeg lukker øjnene og mærker den lune vind strejfe mine hænder. Med lukkede øjne, føles vinden så levende, at jeg har lyst til at række hånden ud og tage fat i den.

Når jeg engang bliver træt af at gå på stranden går jeg op af nogen klipper. Jeg kan godt lide at klatre på de her klipper, og jeg har gjort det siden jeg var barn. Når jeg kommer helt op til toppen, er der en stor kant man kan stå på, som fører ud over havet. Jeg kan godt lide at ligge ude på spidsen og kigge ned i det blå dyb. Jeg ligger deroppe nu, og ser på den smukke solnedgang. 

Jeg rejser mig op, og står på mine tåspidser. Jeg har en ret god balanceevne, så jeg er ikke bange for at falde ud over kanten og styrte de femten meter ned til havet. Jeg ville nok dø. Jeg forstiller mig at jeg svæver ud over havet. Væk fra min stille luksusvilla, mine snobbede veninder og de mange fyre, som hver især ville slå ihjel for mit hjerte, min popularitet. Jeg svæver ud mod solnedgange, mod fjerne lande og nye mennesker.

Pludselig virker min fortryllende dagdrøm for virkelig, og jeg vender tilbage til realitet. Kun for at opdage, at jeg har fået overbalance. Jeg svinger og fægter med armene of prøver at læne mig tilbage, men det er forsent. Jeg styrter ned mod dybet. Mod døden. 

Jeg lukker øjnene, og lader mine skrig fylde mine ører.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...