One Breath

Pearl er en helt almindelig 16-årig pige, som går i high school og bor ved stranden i Florida. Hendes forældre er rige, og de er altid på forretningsrejser overalt i verdenen, så Pearl må klare sig selv det meste af tiden. Pearl har alt en tennagepige kunne ønske sig, men hun føler stadig at hendes liv er kedeligt og går i ring. Skole, venner lektier. En dag falder Pearl ved et uheld i vandet, og er lige ved at lide en forfærdelig druknedød, da hun bliver reddet af en havmand. Vil Pearl ønske at hun havde sit gamle liv igen, når hendes liv tager en helt ny drejning?

17Likes
11Kommentarer
2105Visninger
AA

6. Mord...?

Mens vi svømmer, siger vi ingenting. Mine spørgsmål lurer stadig i baghovedet, men jeg har for travlt med at kigge på den smukke havbund. Der er koraller og fisk i alle mulige farver, og vandet er så klart at man kan se solstrålerne oplyse hele havbunden. Jeg bemærker at jeg ser meget bedre under vand end jeg normalt gør. Når jeg svømmer under vandet, bliver alting normalt ret sløret, hvis jeg ikke har dykkerbriller på. Det skyldes nok at jeg på én dag er blevet forvandlet til halv fisk. Jeg sukker. Jeg føler mig overvældet. På mindre end en dag er mit liv blevet vendt fuldstændig på hovedet. Det føles som om det er en evighed siden at jeg stod op af min seng, tog tøj på, gik i helt normal high school, kom hjem, lavede lektier, så tv, og gik mig en tur ned ad stranden. Jeg husker enhver detalje fra mit styrt ned i vandet, og gyser ved tanken.

Han tager fat i mit håndled. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er nervøs, men hans berøring sender vibrationer af varme gennem min krop. Han svømmer meget hurtigere end jeg gør, og jeg behøver ikke arbejde lige så hårdt, for hans hale er tydeligvis stærkere end min. Han trækker mig afsted gennem vandet. Jeg mærker mit hår berøre min ryg. Det er helt blødt. Jeg tager en lok, og ser at det skinner og ser meget blødere ud end det plejer. 

Spørgsmålene hober sig op inde i mit hovede. hvordan kommer jeg væk herfra? Hvad var det for en metode, som han nævnte? Hvad er Coral City for noget? Hvordan i alverden helede han mit sår? Hvad sagde han til hajerne?

Du har sikkert mange spørgsmål" siger Caspian, og jeg bliver revet ud af min tankestrøm.

Godt gættet Prins Charming. Ordene venter på spidsen af min tunge, men jeg sluger dem, og vælger det vigtigste spørgsmål ud af de mange hundrede.

"Hvad v-var det for en m-metode du snakkede om?" stammer jeg. Årh, jeg kunne bide min tunge af lige nu.

"Er du nervøs?" spørger han.

"Du svarede ikke på mit spørgsmål" 

"Svar på mit først" siger han blidt, men insisterende.

"Lidt, men frygten overvinder nervøsiteten"

"Hvorfor er du bange?

"Er der da nogen grund til ikke at være bange? Jeg er lige blevet forvandlet til en havfrue, eller en halvfisk eller hvad man nu kalder det. Jeg kommer sikkert aldrig til at se min familie eller mine venner igen. Jeg kan ikke trække vejret over vandet mere, og lige nu er jeg på vej til et eller andet undervands-freakshow!"

Jeg tager en dyb indånding. Det var godt at få det ud. Men jeg fortryder øjeblikkeligt mine ord, da han kigger såret på mig.

"Årh, jeg mente det jo ikke på den måde, jeg..." Jeg stopper brat op. Jeg mente det jo på den måde. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige.

Han kigger på mig med en lille trækning på mundvigen, som jeg ikke rigtig kan tyde.

"Det er okay, jeg forstår godt hvad du mener. Jeg havde det også på samme måde, da jeg kom hertil. Jeg valgte ikke at tage tilbage til overfladen, for jeg har ikke noget at tage tilbage til. Mine forældre er døde, og jeg boede hos min onkel, der behandler mig som om jeg var en rotte. Så endte jeg her i en ulykke ude på nogen af mine venners båd, hvor jeg næsten druknede. En Oanne, kaldet Cordelia reddede mig, og gjorde mig til den jeg er i dag."

"Hvad er en Oanne?" spørger jeg.

"Vi kalder os Oanner." siger han. "du troede sikkert at det var havfolk, eller noget andet uorginalt, ikke?" tilføjer han med smil i stemmen.

"Jo. Er jeg også en Oanne?" spørger jeg dumt.

"Ja, hvad skulle du ellers være? Jeg har jo reddet dig."

"Hvordan kommer jeg op på overfladen igen?"

"Det er jeg ikke sikker på at du har lyst til at vide. Du virker som et fredeligt menneske."

Laver du fucking sjov med mig? Der er ikke noget jeg heller vil vide på det her tidspunkt.

"Jeg er med, hvad end det er" siger jeg bestemt. Og det er jeg. Jeg har virkelig ikke lyst til at blive her forevigt. Jeg har et liv oppe på land at vende tilbage til.

"Du skal dræbe et andet menneske, så skal du suge den menneskelige ånde ud af personen, og så kan du både trække vejret over vand, og få en hale, når du har lyst."

Enhver tanke forsvinder fra min hjerne. Mit ansigtsudtryk må have skiftet, for Caspian kigger bekymret på mig.

"Hey, vi finder ud af noget. Jeg fik aldrig spurgt om dit navn. Hvad hedder du?"

Jeg fornemmer at han prøver at lette stemningen, men det virker ikke. Hvordan er det meningen at jeg skal myrde et andet menneske for at få mit eget liv tilbage? 

"Mit navn er Pearl" siger jeg koldt.

"Sikke et smukt navn."

Hans kompliment imponerer mig ikke særlig meget. Jeg er fanget i en dis af angst og frustration. Mig... Dræbe?

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...