One Breath

Pearl er en helt almindelig 16-årig pige, som går i high school og bor ved stranden i Florida. Hendes forældre er rige, og de er altid på forretningsrejser overalt i verdenen, så Pearl må klare sig selv det meste af tiden. Pearl har alt en tennagepige kunne ønske sig, men hun føler stadig at hendes liv er kedeligt og går i ring. Skole, venner lektier. En dag falder Pearl ved et uheld i vandet, og er lige ved at lide en forfærdelig druknedød, da hun bliver reddet af en havmand. Vil Pearl ønske at hun havde sit gamle liv igen, når hendes liv tager en helt ny drejning?

17Likes
11Kommentarer
2189Visninger
AA

3. Gløden i havet

Plask! Vandet føles som tusinde knive, der rammer min ryg. Alle på samme tid. Mit hovede kommer under vandet, og pludselig mærker jeg at det meste af luften har forladt mine lunger for længe siden. Jeg prøver at svømme op, men min ryg føles som om den er ved at knække midt over. Jeg ligger stille, og mærker smerten, som brænder inden i mig, selvom vandet er koldt. Overfladen kommer længere og længere væk. Jo dybere jeg kommer ned, jo svagere bliver jeg. Jeg kigger på mit lange brune hår, som flyder op foran mit ansigt. Nu er det nu tænker jeg. Nu skal jeg dø. Mit hjerte begynder at slå langsommere, og jeg opgiver at holde vejret. Jeg lader det sidste luft forlade mine lunger, og iagttager boblerne flyde elegant op til overfladen. Jeg kan stadig se det orangerøde lys fra solnedgangen, som nok bliver min sidste. 

Pludselig mærker jeg en varm hånd gribe fat om mit frosne håndled. Jeg bliver trukket gennem vandet, og snurret rundt, sådan så min krop er i en lodret stilling. Foran mig er et smukt ansigt, som nærmest gløder. Han stirrer mig lige ind i øjnene, og jeg stirrer tilbage. Det er som om han kan se lige ind i min sjæl. Jeg kigger ned og ser hans hale. Jeg tror den er det smukkeste jeg nogensinde har set. Den er grønblå og giver en svag glød fra sig, så man kan se den i det dybgrønne tusmørke, som vi befinder os i.

Han læner sig ind mod mig, og da vores læber lige præcis rører hinanden, ånder han. Det giver et sus gennem min krop, og jeg mærker smerten i min ryg forsvinde. der flyder noget koldt gennem mine blodårer. Jeg er pludselig sikker på at det er vand, som flyder gennem mine årer. Hvordan er det muligt? Jeg burde være død. Jeg burde være druknet. Men han holder mig i live. Det er som om min hud begynder at boble.

Han skubber sig væk fra mig og begynder at svømme væk. Jeg har lyst til at råbe efter ham at hans skal blive. Men jeg kan ikke. Jeg begynder at synke igen. Jeg er så dybt nede, at jeg ikke kan se overfladen mere. Kulden vender tilbage, men jeg bliver ved med at kigge efter ham. Jeg tror jeg er ret tæt på bunden nu. Det burde jeg i hvert fald være. Jeg prøver at kalde på ham, men kun bobler kommer ud af min mund.

Det liv, han havde pustet i mig, forsvinder langsomt, når dybet opsluger mig, og det sortnes for mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...