Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11050Visninger
AA

22. Utilgivelig handling.

 

 

Jeg skulle til at smække døren i, da han satte en fod for døren. ”Kan vi ikke godt snakke?” Spurgte han og kiggede mig dybt i øjnene. ”Jeg har ikke nogen at sige til dig” snerrede jeg vredt og skulle til at vende mig da han tog fat i min hånd. ”Mira, jeg er altså ked af det jeg har gjort, jeg ved ikke hvad der er gået af mig” han kiggede mig undskyldende i øjnene, med et charmerende smil på læben. ”Drop det Harry” Jeg prøvede at få min hånd fri fra hans, men han tog hårdere fat i den, og trak mig ud på gangen. Han lukkede hurtigt døren i efter sig, og stillede sig foran mig, med kærlige øjne. ”Hvorfor er du overhoved her? Ved du ikke at de andre leder efter dig?” han rystede stille på hovedet, og satte sig på gulvet. Jeg kiggede hen mod døren, og overvejede at lade ham sidde og være fortvivlet, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå fra ham. ”Jeg har ikke fortjent deres hjælp” han kiggede mig, såret i øjnene. Jeg tog en dyb indånding, for ikke at råbe. ”Nej” han stirrede forvirret på mig, da jeg trak på skuldrende. ”Nej Harry du har ikke fortjent deres hjælp” Han rystede på hovedet, og gemte sit ansigt i hænderne. ”Harry du har truet din bedste ven. Du har virkelig såret ham” jeg lagde en hånd på hans skulder, og fik ham til igen at ses mig i øjnene. ”Og jeg har været dig utro” sagde han med et snøft, der viste at han var ked af det. Jeg rystede på hovedet. ”Det er ikke det vigtige. Harry det der har gjort mig mest sur, er at du har truet Louis, når han har prøvet at hjælpe dig. Det er ikke retfærdigt” jeg slap hans skulder, og tog en dyb indånding.

”Harry?” Eleanor og Danielle stod i døren, med et forvirret udtryk, sat på deres ansigt. Eleanor kiggede skiftevist på Harry og mig, og gik så over og gav mig et kram. Hun kiggede mig dybt i øjnene, og rystede på hovedet. Jeg vidste godt at det ikke var klogt at snakke med Harry alene, men jeg ville ikke blande de andre ind i vores skænderi. ”Du skal ikke prøve at spille uskyldig Harry, du…” Jeg stoppede Danielle, med et bekymret udtryk i ansigtet. Jeg rystede på hovedet, og gjorde tegn til at de skulle gå indenfor igen. Eleanor gav ikke slip, men gik i stedet over til Harry. Hun stillede sig foran ham, hvilket automatisk fik ham til at rejse sig. ”Du skal ikke tro at du slipper nemt fra det her” snerrede hun, hvilket fik mig til at kigge undrende på hende. Godt nok havde jeg kun kendt hende i et par timer, men jeg kunne ikke lide at det søde uskyldige ansigt, blev skiftet ud med et vredt og koldt et. ”Eleanor” Jeg tog fat i hendes arm, og trak hende væk fra Harry der kiggede skræmt efter hende. Eleanors blik var stadigvæk sat på Harry, til hun trådte ind af døren, med tårer i øjnene.

 ”Hvad er der med hende?” Harry kiggede forvirret på mig, der rystede på hovedet. ”Harry hun kan ikke lide det du har gjort, hun er skuffet og det er jeg i det hele taget også”. Jeg vidste egentlig godt at det ikke kun var derfor at Eleanor sagde som hun gjorde. Men jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle ham, at han havde gjort mig så ked af det, at jeg havde skåret i mig selv. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle ham det. Det var jo ikke noget man bare sådan sagde. Han prøvede at fange øjenkontakt, men jeg fastsatte mit blik i jorden, til han flettede sine fingre ind i mine. ”Kan jeg ikke godt få endnu en chance?” hans blik var flirtende, og det så ud som om situationen ikke havde påvirket ham overhoved. Jeg tog min hånd ud af hans og rystede på hovedet. ”Jeg tror ikke at det er en god idé” jeg trådte et skridt bagud, men han begyndte bare at smile. Han tog et skridt længere hen imod mig, og tog min hånd igen. ”Du kan ikke mene at det skal ende sådan her” han skubbede mig op af væggen, og trådte helt ind til mig. Jeg kunne mærke hans ånde, og den lugtede igen af alkohol. Denne gang kunne jeg dog ikke lugte om det var nydrukket, eller gammelt. ”Harry gå væk fra mig” snerrede jeg, og prøvede at skubbe ham væk, da han begyndte at kysse mig op af halsen. ”Du vil jo gerne” han pressede sine læber mod mine, og holde mine arme i ro, så jeg ikke kunne skubbe ham væk fra mig. Jeg vippede mit hoved fra side til side, og prøvede at få mig væk fra ham, hvilket han bare tog som en positiv udfordring.

”Gå væk fra hende!” jeg genkendte straks stemmen, og nikkede taknemligt til ham, da Harry trak sig væk fra mine læber. ”Du kan ikke bestemme over hende Zayn” vrissede Harry, og tog hårdt fat om min mave, hvilket fik mig til at falde sammen. ”Mira” Niall, som stod bag Zayn, satte sig på hug, og lagde armene om mig. Han lagde mit hoved på hans skulder og prøvede at få mig op og stå. Harry skubbede Niall væk, og greb fat om mine arme, og fik mig helt oppe og stå. Han tog igen fat om min mave, og trak mig helt ind til sig. Jeg skar en grimasse, og prøvede at skubbe mig væk fra ham, men han strammede grebet og en tåre trillede ned af min kind. ”Så slip hende dog, for helvede! Harry hun har ondt!” råbte Niall. Jeg kiggede på ham med tårer i øjnene. Jeg havde aldrig set Niall så vred før. Og det var ikke rart, at se ham utilfreds. ”Og hvorfra ved du det?” vrissede Harry, og trak mig hen mod elevatoren, da Louis, og Liam blokerede for ham. ”Slip hende” vrissede Zayn igen og tog blidt fat i min arm. Eleanor, og Danielle stod nu ved siden af Louis og Liam, og blokerede for brandtrappen. ”Så fortæl mig hvad der er galt med hende!” Råbte Harry, men en stemme der fik mig til at græde endnu mere. ”Hun har skåret i sig selv, pga. dig!” Råbte Eleanor med tårer i øjnene. Harry slap grebet om mig, og kiggede forvirret, på mig der nu lå sammenkrympet på jordet. Han kiggede vredt rundt, og lagde armene over kors. Jeg kiggede kort op på dem alle, inden jeg med tårer i øjnene, rejste mig, og løb ud på toilettet, der lå lige når man trådte ind af døren. Jeg kunne hører at Danielle og Eleanor var lige bag mig, men jeg stoppede ikke. Jeg spurtede ind på toilettet, og låste døren efter mig.

De bankede hårdt på døren, mens de råbte mit navn, men jeg kunne ikke få rejst mig selv op. Jeg lå i foster stilling på gulvet, med tårer i øjnene. ”Mira luk op!” jeg kunne hører at Danielles stemme var ved at knække over, og at Eleanor allerede græd. ”Hun er derude” kunne jeg hører hende sige, inden det igen begyndte at banke på toilet døren. ”Mira luk nu op” Nialls stemme var ved at knække sammen, og jeg kunne også hører at Louis råbte efter mig. Jeg vidste ikke om jeg skulle svare. Og hvis jeg skulle svare, hvad skulle det så være? ”Mira du bliver nødt til at lukke en af os ind” Råbte Liam, med en mørk stemme, der mindede mig om hvorfor jeg var her. Tårerne pressede sig på, og de løb ned af mine kinder en efter en. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hvis jeg lukkede op, ville de aldrig lade mig være alene igen. Men den mulighed var også helt udelukket. Jeg kunne ikke rejse mig, min mave gjorde for ondt. Jeg tog min hånd ned i lommen på hættetrøjen. Pillerne var der stadigvæk. Det var en dag siden at jeg havde fået pillerne, og derfor også en dag siden at jeg havde fået en pille. Jeg tog æsken op i hånden, og åbnede den forsigtigt. Pillerne lugtede stærkt, og jeg overvejede at vente med at tage den. Jeg kunne ikke nå op til vasken efter et glas med vand, og jeg kunne ikke bare sådan sluge pillen. ”Mira for helvede luk nu op” Niall brød ud i gråd, og jeg kunne hører at han kastede sig mod døren. ”Niall det nytter ikke noget, hvis hun har ondt i maven kan hun ikke nå op til låsen” Det blev stille.

 Jeg tog en dyb indånding, og rejste mig, med kæmpe smerten, op. Jeg støttede mig til håndvasken, mens jeg tog et glas ind under vandet. Jeg trak pillen ud, og lagde æsken på bordet.  Jeg gled derefter langsomt ned på jorden igen, og tog pillen op til min mund. Jeg lagde den forsigtigt på min tunge, og drak lidt af vandet.

”Hvor er hun?” Jeg kunne hører at Harry trådte hen til døren, og lidt efter bankede han hårdt på. ”Mira kom ud derfra, vi skal snakke!” råbte han. ”Det hjælper ikke Harry, hun kan ikke nå låsen” Danielles skrøbelige, og bange stemme ramte mig hårdt på kinden, og tårerne trillede ned som vandfald. Jeg kunne ikke holde det ud. Den måde han råbte af mig på, og i det hele taget, at han også var sur på de andre. Jeg rejste mig med et skrig, op, tog fat i æsken, og kastede mig ned på gulvet. ”Mira?” Zayn bankede let på døren. Jeg kunne hører at fodtrinene blev svagere, og jeg gik ud fra at de kun var ham der var der. ”Jeg er ked af det Zayn” sagde jeg og åbnede æsken. Jeg hældte en masse piller ud i hånden på mig, tog en dyb indånding og kastede dem ind i munden. ”Nej Mira lad vær!” jeg drak vandet og lagde mig overgivende på gulvet. ”Louis kom med en hammer” brølede Zayn, mens han bankede på døren. Jeg kunne mærke at jeg blev svagere og svagere.

”Lige et sidste billede” hun stod, med et kamera i hånden og et stort smil på læben. ”Mor så vigtigt er det altså heller ikke” jeg slog omgivende ud med armene, og begyndte at tage sko på. ”Min lille pige skal til Irland helt alene” hun lagde armene om mig, og kiggede derefter hen på min far, der nu havde fået kameraet. ”Nathalie henter mig i lufthavnene, der sker ikke noget” jeg smilede selvsikkert til hende, og rullede med øjnene, da hun lod som om hun skulle til at hulke. ”De bliver så hurtigt store” hun gemte sit ansigt i sine hænder, men kiggede alligevel, på mig gennem sine fingre. ”Mor jeg er 14, lad nu vær med at være så barnlig” råbte jeg, da hun derefter tog fat i mig, og begyndte at kilde mig. Det gjorde hun altid, når jeg opførte mig lidt for voksent. ”Okay okay, hun vil tydeligvis gerne af sted, lad hende nu nyde ferien Diana” far lagde en hånd på hendes skulder, og kiggede stolt på mig, da jeg med et stort smil på læben, trådte ud af døren, med min kuffert.

Jeg satte mig ud i bilen, og tog hurtigt selen på, da mor satte sig bag rattet. Hun kiggede pludselig seriøst på mig, og lukkede min jakke. ”Tjekliste!” råbte hun, og gjorde honnør. Jeg smed kufferten på sædet bag mig, og gjorde det samme. ”Penge, tøj til en uge, tandbørste, mobil?” jeg nikkede, med et smil på læben. ”Check”. ”Og vigtigst” hun kyssede mig blidt på panden. ”Husk..”. ”Mit gode humør” afbrød jeg, og satte et kæmpe smil op. ”Godt” hun tog fat i rattet, og kiggede sig selv i bakspejlet. Jeg smilede, da hun rettede på sit hår. Hun var så smuk. Hun havde altid et stort smil på læben, hun sang altid, og jeg havde aldrig set hende i dårligt humør. Hun var den slags mor, der altid kunne få mig i godt humør, hun vidste alt om mig. Hun var min mor. Min bedsteven.

”Ring så snart du lander” sagde hun med et smil på læben, og tog hånden op til øret. Jeg nikkede hurtigt og løb hen i hendes arme. Hun lagde armene om mig, og kyssede mig i håret. En tårer trillede ned af hendes kind, og landede på min pande. Jeg kiggede forvirret op på hende, da hun igen smilede til mig. ”Mor hvad er der galt?” jeg nussede hendes arm, og kiggede sørgende ind i hendes fantastisk smukke krystal blå øjne. Hun smilede stort og rejste sig. ”Jeg er bare så utrolig stolt af dig Mira” sagde hun og kyssede mig på panden. Hun trak sig ud fra krammet, og kiggede hen mod en dame der gik hen imod os. ”Undskyld men flyet skal til at lette” Jeg kiggede skræmt på mor, der tog mig i hånden, og førte mig hen til de mange menneske der stod i kø til at komme ind. Hun kyssede blidt min hånd og slap den derefter. ”Jeg elsker dig Mira” hun gik mod udgangen, og vendte sig da jeg råbte tilbage. ”Jeg elsker også dig mor”

***

”Hun er ikke død!” jeg mærkede vreden stige i mig, da jeg prøvede at benægte hvad der var sket.”Mira hun kørte galt” min fars stemme var blød. Han lød ikke som om at han tog situationen seriøst. Og han havde ikke én tåre i øjet. Ikke én ! ”Hvordan kan du sige sådan? Er du sikker?” græd jeg, mens jeg smed kufferten på gulvet. Han nikkede og satte sig i sofaen. ”Du er ikke sikker! Hvis du var sikker ville du have grædt!” snerrede jeg og løb op på mit værelse. Hvorfor skulle det gå ud over min mor, at en spritbilist ikke kunne se at der var rødt? Hvorfor skulle hun være så venlig at vente til at skoleeleverne var gået over selvom der var rødt for dem? Hvorfor var hun så venlig at hun ikke tænkte på sig selv? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...