Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11001Visninger
AA

14. Undskyld

 

 

Jeg var bange. Meget bange. Hvad nu hvis de ville slå mig ned? Jeg rystede med hånden, men fik den alligevel over til lyskontakten. Jeg lukkede øjnene og tændte for lyset. Der kom ingen lyde. Jeg åbnede forsigtigt det ene øje, og åndede lettet op. ”Zayn din idiot, du må ikke forskrække mig på den måde!” Jeg slog ham hårdt, hvilket bare fik ham til at grine. ”Hvad fanden laver du?” Jeg mærkede vreden i min stemme. Han smilede sødt og gik langsomt over og satte sig på køkken bordet. ”Du svarede ikke på mine opkald” Han klappede på pladsen ved siden af ham, men jeg nægtede at sætte mig. ”Så måtte jeg jo finde på en anden måde at få fat i dig på” Han smilede let, og lagde en ispose på hans pande. Uden at lægge mærke til det satte jeg mig ved siden af ham. ”Så du valgte at køre hele vejen herover, for at bryde ind i mit hus, og stjæle en ispose?” Jeg kiggede drillende på ham. ”Nåh det. Nej isposen var fordi at jeg gled i noget af dit tøj da jeg var kravlet op på altanen” Han rettede lidt på den måde han sad på, så jeg også kunne sidde der, uden at være ved at falde ned. ”Nåh ja, jeg har ikke rigtigt fået ryddet op endnu” jeg smilede skævt til ham. Hans ansigts udtryk blev pludselig seriøst. Jeg huskede på hvorfor han var her. ”Jeg hørte det med Harry” hans øjne var funklende, jeg kunne se at han tidligere også havde grædt. Jeg kiggede ned i gulvet, og kunne mærke tårerne presse sig på endnu en gang. Han lagde armen om mig, og trak mig helt ind til ham. ”Jeg forstår det bare ikke” Mit hoved dumpede ned på hans skulder. ”Jeg tror bare at han har været ked af det” Han smilede skævt. Jeg vidste det. Han var gået over på Harrys side, og prøvede at gøre alt for at jeg ikke skulle være uvenner med ham. Typisk. ”Hvad har det at gøre med at han kysser en anden pige?” Jeg kiggede såret op i hans øjne. ”Niall fik ham med hjem. Harry var fuld. Han har sikkert ikke vidst hvad han har gjort. Og du ved, når man er ked af det, gør man ting man normalt ikke ville have gjort” Han puffede let til mig. Han havde nok ret. Hvis jeg havde set et billede af dem i et blad, hvor de kyssede, ville jeg også have drukket for at få alt til at forsvinde. Men så fuld kunne han jo ikke have været. Jeg prøvede at tænke positivt.

”Hvorfor kom du egentlig først nu?”. ”Tja. Drengene skulle helst ikke vide at jeg skulle snakke med dig. Så var de andre kommet med, og så var det da gået fuldstændig galt” Han lagde sin hånd på mit lår, hvilket fik mig til at rødme. ”Jeg skulle for resten spørge fra Niall om du var okay?” han smilede småt til mig. Jeg kom i tanke om hvor idiotisk jeg havde opført mig overfor ham. Han vidste jo ikke at jeg ville reagere så hårdt. Jeg nikkede langsomt, og et lille smil viste sig på mine læber. ”Godt nok” Han gav mit lår et klem, og rejste sig fra bordet. Han lagde forsigtigt isposen på bordet. ”Skal vi se at få dig i seng igen?” Han bar mig ned fra bordet, og førte mig ind til min seng. Han tog min mobil op fra gulvet, og kastede den hen på sengen. Han åbnede døren til altanen. ”Ring hvis du har brug for at snakke” Han smilede til mig, med et beroligende blik. Jeg nikkede taknemligt til ham. Han lukkede forsigtigt døren efter sig, og kravlede ned af hækken.

 Jeg lagde mit hoved på puden. Tænk at han var kommet herhjem for at sikre sig at jeg var okay. Han var virkelig en god ven. Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg tjekkede alle beskederne på min mobil. Der stod det samme i dem alle. ’Mira ring så hurtigt som muligt’ eller ’Er du okay?’. Jeg skulle til at slukke for mobilen da en ny besked dumpede ind på skærmen. ’Kan vi snakke? – Harry’. Jeg mærkede nervøsiteten, men tog mig alligevel sammen til at svare. ’Ja. Hvornår?’. ’Hvad med i morgen?’. Jeg tøvede lidt. Det havde været en hård dag, jeg var træt og jeg havde egentlig bare lyst til at ligge hele dagen i morgen, og få resten af mine frustrationer ud. ’Okay’. ’Jeg er der klokken ti’. Jeg slukkede mobilen og lukkede mine øjne. Var det nu klogt? Hvad nu hvis han var sur? Tja… Det var nu egentlig mig der burde være sur, og det var jeg skam også, men alligevel. Jeg mener jeg havde måske været ret meget sammen med Zayn på det sidste, og jeg vidste godt at jeg ikke kunne være sur på Harry for evigt. Jeg prøvede at få alle tanker til at forlade min hjerne. Men jeg kunne stadigvæk ikke sove.  Det var kun ca. en halv times tid siden, Zayn gik. Var det for tidligt at ringe til ham? Jeg tog chancen og ringede.

 Der gik ikke lang tid, før den ikke bippede mere. ”Hallo?” Jeg lagde som det første mærke til at det ikke var Zayn, men jeg kunne ikke høre hvem det var. ”Mira, er det dig?” Jeg lagde mærke til at stemmen pludselig lød mindre søvnig, og jeg fandt hurtigt ud af at det var Niall. ”Hej Niall” Jeg rystede lidt i stemmen. ”Hvor er det godt du ringede” Han lød glad, men hans stemme var stadigvæk hæs. ”Kan vi snakke?” Jeg kunne høre ham åbne en dør og jeg gik ud fra at han havde forladt værelset. Jeg hørte en dør knirke og kunne gætte mig frem til at han var gået ud på gangen. ”Hør Mira jeg er virkelig ked af det der skete” Nialls stemme lød ret ked, men jeg kunne høre på ham, at han var glad for at snakke med mig. ”Du skal ikke være ked af det. Det skal jeg. Jeg opførte mig som en idiot da du prøvede at trøste mig, og jeg.. jeg ” Jeg kunne ikke komme videre i den sætning. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kunne mærke hans varme latter gennem mobilen. Det fik mig til at smile. Jeg elskede hans latter. Den fik mig altid i bedre humør. ”Men er du okay?” Hans stemme var blød, og varm. ”Tja altså jeg kan ikke rigtig sove og tja, jeg tror at jeg har oversvømmet mit værelse”. Jeg kunne svagt høre, at han fik grineflip. Jeg sad selv med et kæmpe smil på læben. Hvordan kunne det overhoved lade sig gøre? Det ene øjeblik er jeg fuldstændig tudefærdig, vil ikke snakke med nogen og hver gang min telefon har ringet, har jeg enten ignoreret den, eller trykket på afvis. Og det andet øjeblik, har jeg brug for nogen at snakke med, hvert sekund, jeg smiler, og glemmer alt om hvad der har gjort mig ked. Jeg blev bare ved med at køre i den samme cirkel. Jeg kom tilbage til virkeligheden, da jeg hørte Niall sige mit navn i telefonen. ”Mira er du der?” Han små grinte. ”Nåh ja undskyld” Jeg kiggede flovt ned i gulvet, og var glad for at han ikke kunne se mig, have ’Flashback’. ”Jeg tror du er lidt træt?” Hans latter var lav, men stadigvæk helt vildt opmuntrende. ”Ja klokken er jo ligesom mange ik?” Jeg talte med en drillende stemme. ”Hvad med dig?”. ”Tjo du ringede jo lige midt i mit madprogram”. ”Jeg troede du sov?”. ”Jamen i min drøm havde jeg mit eget madprogram” Jeg kunne høre at hans smil blive større. ”Nåh så du havde dit eget?”.” Du er bare jaloux” Jeg kunne høre at han surmulede. ”For resten, jeg fik Harry med hjem og…” Han gik pludselig i stå. ”Niall?” Jeg kunne høre lyde i baggrunden. ”Niall hvem er det?” Jeg fik intet svar. ”Niall?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...