Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11016Visninger
AA

3. Talent

 

 

Vi kom til en stor bygning, og han hjalp mig ind. Vi skulle op på 7 etage. Da elevator døren åbnede, kom vi til en stor dør. Harry åbnede døren, og hjalp mig indenfor. ”Du kan bare sætte dig et sted” sagde han og smilede stort til mig. Jeg fik efter lidt tid sat mig på en af køkkenstolene. ”Hvornår kører du mig hjem?” spurgte jeg utålmodigt, og kiggede på hans krøllede brune hår. Det passede godt til ham. ”Jeg skal lige hente drengene, fra koncerten, så køre jeg dig hjem okay?”. ”Men hvad skal jeg så lave?” nåede jeg lige at spørge om inden han smækkede døren i. Så det var det? Jeg sad i One Directions lejlighed, helt alene. Jeg stirrede rundt på billederne i lejligheden, de var alle sammen af drengene. Jeg humpede lidt rundt, og kom til de forskellige værelser. På en af dørene stod der ’Liam & Louis’, på dør nummer to stod der ’Niall & Zayn’ og på den sidste dør stod der ’Harry’. Jeg humpede hen til Harrys dør, og væltede ind i den, så den gik op. ”Av” jeg havde stødt mit hoved ind i døren. Flot Mira, nu har du hoved pine, en muligvis brækket fod, du ved ikke hvor du er, eller hvordan du kan komme hjem. Jeg rejste mig fra gulvet og fik øje på et klaver på Harrys værelse.  Jeg fik rejst mig op, og gik hen til klaveret. Jeg elskede musik, og specielt klaver. Jeg satte mig på stolen og gav mig til at spille. Det gjorde forhåbentligt ikke noget at jeg spillede. Jeg spillede en af mine egne sange, og begyndte automatisk at synge med. Jeg vidste godt at jeg ikke var specielt god til at synge, men jeg havde helt glemt hvor dejligt det var at bruge min stemme. Jeg mærkede skygger og kiggede hen mod døren, hvor fem bekendte ansigter pludseligt kiggede ind. Jeg fik så stort et chok at jeg væltede ned fra klaverstolen.  Jeg satte mig op, og drengene begyndte stille at grine. Jeg kiggede chokeret på dem. ”Så det er den pige du har fortalt os om hele turen herhjem” sagde ham med det sorte hår. Harry puffede til ham. Niall kom hen og stak en hånd ned til mig. ”Skal du have hjælp?” han smilede. Jeg tog fat i hans hånd og han hjalp mig op. Drengene hjalp mig ind i stuen, og de satte mig på sofaen. ”Jeg vidste ikke at du kunne spille musik” Harry smilede venligt til mig. ”Du kender mig jo ikke” svarede jeg tilbage iskoldt og kiggede ud i luften. ”Wow en vildbasse du har valgt dig der Harry” sagde Niall, mens de andre små grinte. Den anden dreng med det brune krøllede hår, kom hen til mig. ”Hej, jeg hedder Liam” sagde han og rakte sin hånd frem for at hilse. ”Mira” sagde jeg og smilede. ”Jeg er Louis” sagde den anden brunhårede. Og til sidst kom i til den sort hårede. ”Jeg er Zayn” sagde han og smilede let til mig. Jeg kiggede ind i hans flotte brune øjne. Man blev helt fortabt i dem. Hans søde smil bredte sig, og de andre begyndte at små fnise, da jeg åbenbart havde siddet og kigget ind i Zayns øjne i et stykke tid.  ”Du har talent for sang” sagde Niall pludseligt, for at jeg skulle vende mit blik imod ham. Hans øjne var krystal blå, og mega dejlige at kigge i. ”Kan du ikke spille noget mere for os? ” spurgte Liam, med et sødt smil på læben. ”Øh det er vist tid til at jeg skal hjem, såå… Harry ville du køre mig?” spurgte jeg, og så på Harry der bare sad og gav mig elevator blikket. ”Harry” Louis knipsede, foran ham. ”Nåh.. hvad?” spurgte han, og Niall begyndte at grine. ”Jeg vil gerne hjem nu” sagde jeg og prøvede at rejse mig. ”Allerede?” spurgte Zayn og kiggede trist på mig. ”Ja det er nok bedst” sagde jeg. ”Vent vil du ikke se en film med os?” spurgte Liam hurtigt inden jeg fik rejst mig helt. ”Så skal jeg nok køre dig hjem lige efter” sagde Harry hurtigt. ”Tjooo, okay så” Sagde jeg og satte mig igen. Niall og Zayn skyndte sig at sætte sig ved siden af mig. Mine øjne begyndte at føles tunge. Så jeg lænede mig tilbage i sofaen. 

Jeg vågnede med et sæt.  Det var bare en drøm. ”Pyh” Fik jeg sagt. Og satte mig op i sengen. Jeg så mig rundt og fandt ud at jeg ikke var på mit eget værelse. Jeg rejste mig fra sengen, og gik ud i stuen.  Drengene sad og så tv. ”Godmorgen sovetryne” sagde Harry, og smilede til mig. ”Hej, hvor længe har jeg sovet?” spurgte jeg og gned mine øjne. ”Siden i går aftens” sagde Zayn og gav mig elevator blikket. ”Du ser godt ud” sagde Niall og blinkede til mig. ”Er det morgen?” jeg skreg op. ”Jeg må da hjem, Lisa ved ikke hvor jeg er!”. ”Hvem er Lisa?” spurgte Liam, og gav tegn til at jeg skulle sætte mig ved siden af ham. Jeg humpede derover, og satte mig. ”Lisa er min plejemor” sagde jeg, og smilede til ham. ”Plejemor? Hvad med din rigtige mor?” sagde han og smilede. En tåre løb ned af min kind. ”Hvad er der galt?” Harry strøg en tommelfinger hen over min kind, og tog tåren. Jeg kiggede op på ham. ”Hun døde i et biluheld for et par år siden”. Drengene så sørgeligt på mig. ”Hvad med din far?” spurgte Niall og brød stilheden. ”Han tog til Kina kort efter tabet” sagde jeg og kiggede ned i jorden. ”Jeg har ikke set ham siden”. ”Undskyld jeg spurgte” sagde Liam, og kiggede undskyldende på mig. Jeg trak på skulderen. ”Skulle jeg få kørt dig hjem?”  Harry prøvede at ændre den sørgelige stemning med et smil. ”Ja det er nok bedst” sagde jeg og rejste mig fra sofaen. Jeg snublede over bordbenet, og faldt ned på gulvet. ”Av!” jeg skreg af smerte. Drengene sprang op. ”Av” sagde jeg og jeg kunne mærke en tåre presse sig ud af mine øjne.” Du er da ret klodset” Zayn smilede til mig, og de andre fnisede. Jeg forstod ikke hvad der var sjovt ved min skade.” Måske skulle du bare lægge dig igen” sagde Harry og hjalp mig op i sofaen. ”Jeg bliver nødt til at komme hjem” sagde jeg, men kunne ikke rejse mig. ”Bliv nu her, vi skriver til din mor” sagde Harry og kiggede sødt om omsorgsfuldt på mig. ”Hvorfor er i så søde over for mig?” spurgte jeg og lagde mærke til at alle sad og stirrede på mig. ”Vi vil ikke have vores fans kommer til skade” sagde Louis smilende. ”Fans?” sagde jeg højt. ”Jeg er ikke en af jeres fans, min veninde tvang mig med” sagde jeg og lagde armene over kors. ”Kan du ikke lide vores musik?” sagde Niall og kiggede på mig med de smukke krystalblå øjne. ”Jo, jeres musik er god nok, jeg kender jer bare ikke, og i virker bare…” ”Lækre, søde, sjove?” smilede Harry. ”Selvglade” sagde jeg og kiggede stift på ham. Han kiggede ned i gulvet.”Hvad mener du med det?” sagde Zayn og kiggede undrende på mig. ”Jeg mener se på jer selv, i ved godt selv at i er pæne, og det bruger i” drengene kiggede på hinanden og på sig selv. ”Vi kan jo ikke gøre for vores udseende” Zayn brød den pinlige tavshed. ”Du er jo også bare for lækker, det er klart du kan sige sådan” Niall havde armene over kors, og surmulede. ”Jeg synes nu at du er meget pæn” sagde jeg smilende, efter jeg var humpet over op sat mig ved siden af ham. ”Du har det dejligste ansigt i rummet”. Hans ansigt lyste op. Jeg så ind i hans forfærdelig smukke øjne. Han smilede sødt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...