Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
10980Visninger
AA

19. Selvmords tanker

 

 

Jeg satte mig i sofaen, og kiggede ventende over mod Niall, der stod med sin mobil i hånden. Han havde prøvet at få fat i Harry i ti minutter nu. Jeg mærkede hvordan tvivlen, svang fra side til side i mig. Jeg vidste jo egentlig godt, hvad han lavede, jeg havde bare ikke lyst til at tænke på det. Jeg havde såret ham. ’Luna her forstår mig’ Hans ord gik gennem mit hoved, så mange gange at jeg til sidst begyndte at græde. Louis var gået i seng, med et stort smil på læben som om intet var sket. Jeg vidste ikke helt hvad der var galt med Liam, han havde ikke rigtigt sagt noget, og jeg vidste at det ikke havde noget med alkohol at gøre. Han drak jo ikke. Jeg havde fået Zayn til at tage hen til Danielle, for at snakke med Liam, så kun Niall, og jeg var tilbage. Han lagde en hånd på min skulder, og trak mig ind til et kram. Jeg hulkede ned på hans brystkasse, og lagde derefter mit hoved på hans skulder. Jeg mærkede hvordan jeg langsomt fik mere og mere kvalme, og heldigvis lagde Niall mærke til at jeg var blevet helt grøn i hovedet. Han stillede et glas vand foran mig, og jeg drak grådigt af det. ”Har du slet ikke drukket?” jeg kiggede forvirret på ham, da han rystede på hovedet. ”Hvorfor dog ikke?”  Han trak langsomt på skuldrende og smilede derefter let til mig. ”Jeg er bange for at komme til at gøre noget jeg vil fortryde” Jeg trak på smilebåndene. Det var egentlig et ret godt argument. Jeg vidste også at det kun var derfor at Harry var taget af sted med Luna. Han vidste ikke hvad han gjorde. Eller gjorde han?  Jeg mærkede kvalmen stige mig til hovedet, og greb ud efter skålen på bordet, der tidligere havde været brugt til popkorn. ”Lækkert” Niall lavede en sur grimasse, og gik ud i køkkenet efter en balje. Hans søde irske accent fik mig til at smile. Det var egentlig forståeligt nok, hvorfor at han var så eftertragtet.

”Hva så?” jeg åbnede forsigtigt øjnene, og kunne høre Nialls stemme ude fra gangen af. ”Sover hun?” Jeg kunne høre Zayns alvorlige stemme nærme sig, så jeg lukkede hurtigt øjnene igen, og trak vejret dybt som om jeg sov. ”Ja hun har sovet i en times tid nu” Niall pustede langsomt ud, og jeg kunne mærke at han satte sig i sofaen. ”Fik du snakket med Liam?” Niall lød bekymret, og jeg kunne høre at Zayn sukkede. ”Det er Harry igen” Jeg spidsede øre, da jeg hørte hans navn. Jeg udstødte ved et uheld et host, der så ud til at få Zayn til at tvivle på om jeg sov. ”Kan du holde ud at sove herude?” Niall sukkede, og tog derefter blødt fat i mine arme. Jeg mærkede lidt efter Zayns varme ånde mod mit ansigt, og at han løftede op ved ryggen, og bar mig ind mod et værelse, som jeg kunne gætte mig frem til var deres. Han lagde mig blødt i sengen, og kyssede mig let på panden. Jeg åbnede straks øjnene, da han trådte ud af døren.

Jeg listede hen til dør kammen og støttede mig til kommoden, for ikke at falde. ”Liam siger, at det var Harrys plan, at tage Luna med hjem, mens Mira så på” Niall tog en dyb indånding, og sukkede dybt. ”Hvorfor gør han det mod hende?” Jeg kunne se Zayn trække på skuldrende. ”Han er vel bare ked af det”. ”Men han var da fuld” Zayn rystede på hovedet, hvilket fik Niall til at gispe. ”Han kendte hende i forvejen, de har været sammen i et stykke tid nu, Liam var den eneste der vidste det, og havde lovet Harry ikke at sige noget.. Meeen..”. ”Men hvad?” Nialls stemme knækkede over som om han skulle til at græde. ”Han sagde at jeg heller ikke måtte sige det. Mira skal helst ikke finde ud af hvad de har lavet sammen” Jeg følte mig pludselig svag. Jeg var blevet stukket lige i hjertet. Jeg mærkede hvordan tårerne, lydløst, løb om kap ned af mine kinder. Jeg kunne ikke holde mine tanker tilbage. ”Hvordan fandt han ud af det?”. Jeg ventede selv afventende på svaret, selvom jeg egentlig ikke ville hører det. Zayn sukkede. ”Han havde afbrudt dem, mens de var i gang med noget” Jeg faldt med et højlydt bump ned på gulvet, og tog mig til hovedet. Jeg mærkede hvordan mine saltvandstårer ikke kunne holde sig bag min facade. De strømmede ned af mine kinder, som et vandfald. Zayn rejste sig og sukkede højt, da han så at jeg sad i døren. Han satte sig på hug, og søgte efter hjælp hos Niall, der var på vej hen efter endnu en balje. Han vidste åbenbart at jeg skulle til at brække mig. Han nåede lige at give mig baljen, før alt jeg havde spist og drukket strømmede ud af min mund. Zayn lagde forsigtigt en hånd på min skulder, og prøvede at trøste mig da jeg, mens jeg var godt i gang med at kaste mit ejet blod op, hulkede mere end jeg nogensinde havde gjort foran dem. Det var forfærdeligt.

”Rolig, rolig” Zayn aede mig, langsomt på ryggen, og lagde mit hoved på hans brystkasse. Jeg knurrede mig hårdt ind til den, og lod mine frustrationer, flyde ud på hans trøje. Den lugtede svagt af alkohol, men det så da i det mindste ud til at han kunne styre sine følelser mere end jeg kunne. Niall tog baljen, og skyllede det ud i toilettet. Han gav mig baljen igen, men denne gang kom der intet ud. Jeg sad stadigvæk målløs, over det Zayn havde fortalt. Hvorfor havde Liam ikke fortalt mig noget om det? Han vidste hvor meget Harry betød for mig, han burde have fortalt mig det, inden der skete hvad der lige var sket. Var det, det han ville sige da Louis fortalte mig at Harry elskede mig? Ville han sige at Harry ikke elskede mig, men Luna? Det var måske derfor at han sendte Danielle hen til mig. Hun skulle sikkert sige det mens jeg var fuld, så jeg ikke ville reagere på denne måde. Men det var for sent nu. Jeg lå med hovedet gemt i mine hænder. Jeg havde hans to bedste venner siddende og trøste mig, selvom jeg helst ville sidde i Harrys arme. Gjorde han virkelig så meget, fordi jeg skulle flytte?

***

Jeg havde siddet hele natten knurret til Zayns bryst, og grædt. Jeg havde ikke fået ét minuts søvn. Jeg havde bare siddet og tænkt over hvorfor han valgte hende, frem for mig. Og der slog det mig. Tynd. Hun var skide tynd, og det havde jeg altid læst, var hvad Harry gik efter. Zayn sad med armene rundt om mig, og sad og kyssede mig i håret, og tyssede på mig når jeg havde det slemmest. Jeg rejste mig op, tog min kjole af og smed den hen i hjørnet af værelset. Jeg var fuldstændig lige glad om Zayn så mig i undertøj. Jeg skulle snakke med Harry og det skulle være nu. Jeg hev en T-shirt ud af Nialls skab, og trampede ud i stuen.

***

”Hvor bor hun?” Jeg smed gaflen på tallerkenen. Niall kiggede forskrækket op på mig, og lagde så derefter sin. ”Hvem?” Jeg rystede hårdt på hovedet, og lagde mærke til at Zayn sad med hovedet i hænderne. ”Zayn hvor bor Luna?” Jeg skulle nærmest skære det ud i pap for ham, før han forstod at jeg mente det alvorligt. ”Hvorfor vil du vide det?” Han kiggede sørgende på mig, som sad og borede mine negle ind i håndfladen. ”Sig det” vrissede jeg, og skulle til at råbe da Louis trådte ud fra sit værelse. Han kiggede skiftevis på mig og Zayn, og gik så over og kyssede mig på kinden. ”Jamen godmorgen solstråle” Han blinkede kækt til mig og satte sig ved bordet. Jeg rullede med øjnene. ”Hvad er der galt med hende her til morgen? Fik hun for lidt at drikke i går?”  Han skubbede blidt til Niall, der sad med blikket fastlåst i bordet. Niall rystede let på hovedet, og prøvede så at få øjenkontakt med mig. ”Sig det nu bare” Jeg kunne mærke hvor meget min stemme havde forandret sig. Jeg havde druk stemme, men det passede ret godt til hvordan jeg havde det. Jeg var sur, skuffet, og helt igennem knust. Zayn rystede på hovedet, og skulle til at rykke tættere på mig, da jeg skubbede stolen bag ud, og gik med tunge skridt hen mod værelset. Jeg smækkede døren i efter mig, og løb ud på toilettet.

Jeg låste hurtigt døren, og gled langsomt ned på gulvet. Jeg mærkede hvordan tårerne strømmede ned af mine kinder. Jeg havde stadigvæk tømmermænd, men jeg lagde ikke specielt meget mærke til det. Det eneste der gik gennem mit hoved, var Harry, og hvor dybt han havde såret mig. Jeg kunne ikke holde det ud. Tankerne der strømmede igennem mit hoved. ’Jeg forstår ikke hvorfor Harry valgte dig’ Luna’s ord strømmede igennem mig, og efterladte dybe åbne sår. Det var anden gang at jeg havde fundet ud af at Harry var sammen med en anden pige end mig, og det gjorde forfærdelig ondt. Jeg kunne ikke tænke klart. Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen. Heller ikke Harry. Ikke engang han kunne få mig i bedre humør. Jeg rejste mig, og min hjerne kontrollerede pludselig mere over mig end mit hjerte gjorde. Jeg åbnede det første skab jeg fik øje på. Jeg tog den skarpeste genstand jeg kunne finde, hvilket i dette tilfælde var et barber blad, og tog den op foran ansigtet. Jeg sad og kiggede lidt på den. Jeg trak med tårer i øjnene, op i T-shirten, og lod barber bladet, glide hen over min mave. Jeg holdt vejret, og lagde den tilbage på starten af maven. Jeg kunne mærke blodet, løbe ned af mine ben, da det pludselig bankede på døren. ”Mira, er du okay?” Jeg kunne høre at det var Louis´ bekymrede stemme. Jeg skyndte mig at lægge barber bladet tilbage, og hev et håndklæde ned fra hylden, til at tørre blodet af med. Han hev ned i dørhåndtaget et par gange. Jeg lagde håndklædet fra mig, men blodet blev ved med at glide ned af min mave, så jeg tog straks et nyt op på maven, og lagde det andet i rensetøjskurven.  Jeg hørte at han trak lidt i låsen, og lidt efter gik døren, til min store skræk, op. Louis trådte ind, og smed sig ned på gulvet ved siden af mig. ”Mira hvad sker der?” Han hentydede selvfølgelig til håndklædet på min mave. Jeg kiggede ned og så hvordan det langsomt begyndte at blive rødt. Han rev håndklædet væk, og en tåre trillede derefter ned af hans kind. Han kiggede mig dybt til øjnene, og gav derefter efter et højt skrig fra sig da han så min mave. Jeg kunne høre fodtrin der trådte tættere på mig, og jeg hev straks blusen ned. Jeg satte mig med hovedet på knæene og kiggede bedene på Louis, der stadigvæk kiggede skræmt på mig.

”Hvad sker der?” Niall trådte ind af døren, og satte sig på hug, ved siden af Louis der holdte håndklædet oppe foran ham. ”Har hun menstruation?” Zayn kiggede undrende på håndklædet da han trådte ind af døren. Jeg fastlage mit blik på mine hænder, der havde blodpletter på sig. Louis rystede på hovedet, og rejste sig op på benene. Han gik et skridt hen imod mig, og lænede sig helt hen. ”Hvorfor?” Viskede han mig i øret. Jeg trak på skuldrende, og endnu en tåre viste sig i hans øjenkrog. Han skubbede sig forbi de andre, og gik med et snøft ud af døren. Niall kiggede skræmt på mig, mens jeg med hurtige bevægelser løb ud fra toilettet, og hen mod Louis værelse.

”Louis, det er jeg altså ked af jeg.. ”Jeg lagde mit hoved let på skrå, da han ikke kiggede tilbage på mig, men stod og kiggede ud af vinduet.  ”Du hvad?” Han lød pludselig vred. ”Jeg vidste ikke hvad jeg gjorde” Jeg gik et skridt tættere på ham, og kiggede ham dybt i øjnene, da han endelig vendte sig om. Jeg havde aldrig oplevet ham vred før, og det var ikke specielt rart. ”Er det pga. Harry?” Han kiggede mig pludselig omsorgsfuldt i øjnene. Jeg kiggede ned i gulvet, og trådte mig selv over tæerne. Jeg fik mig selv til at nikke, og han trak mig derefter ind til et kram. Jeg lagde armene rundt om ham, og kunne ikke holde mine tårer inde længere.

Han satte mig på sengen, og hev igen op i min bluse. Hans blik var såret, men han tog sig alligevel sammen til at sende mig et falskt smil. Han gik ud på sit badeværelse, og hentede noget forbinding. Han lagde det stille rundt om min mave, men han lagde sin hånd støttende, på min ryg. Jeg smilede skævt til ham, og lænede mig frem for at kramme ham, men han stoppede mig lige inden. ”Du bliver nødt til at sige det til ham” Han kiggede seriøst på mig, og satte en klemme fast hvor forbindingen stoppede. ”Nej det kan jeg ikke, jeg..” Jeg kiggede med tårer i øjnene ned i gulvet. ”Hvis ikke du siger noget, gør jeg” han rettede mit ansigt op, med to fingre under min hage. Jeg nikkede kort til ham, og rejste mig fra sengen. Jeg tog min bluse ned, og opdagede blodpletten på den. Jeg vendte mig, om for at spørge efter en ny, men han var kommet mig i forkøbet, og kastede en i hovedet på mig. Jeg nikkede taknemligt og vendte mig om. Jeg gik ud af døren, og satte mig hen i sofaen, hvor Niall sad med sine hænder foldede, i skødet. Jeg smilede undskyldende til ham, og han lagde straks armene om mig. ”Du må ikke gøre mig så bange nogen sinde igen” Han halvgræd ned i mit hår, mens jeg aede ham på ryggen. ”Undskyld, det var ikke meningen at det skulle være sådan et stort drama” Jeg lænede mig væk, og kiggede hurtigt hen på Louis, der med blikket rette mod mig, gik ud i køkkenet. Jeg sukkede, og rejste mig fra sofaen. Jeg sendte Niall et beroligende blik, og gik ud mod køkkenet. ”Jeg ved hvor hun bor” Han sukkede dybt, og tog fat i sine bilnøgler. ”Skal du med?” Jeg smilede stort og trak ham ind til et kram, han straks tog i mod.

***

”Er det her?” Jeg kiggede ud af forruden, og fik øje på bygningen foran os. ”Nej det er her Danielle bor for tiden, vi skal hente Liam først” Han smilede svagt, og drejede nøglen om. Jeg klikkede selen op og steg ud af bilen. Jeg tog en hættetrøje, Louis havde lånt mig, over hovedet, og gik med tunge skridt, hen mod foyeren, hvor Louis allerede stod, med øjnene klisteret mod elevatoren.

 Jeg stillede mig ind ved siden af ham, og han trak mig straks ind til et kram. ”Du skal nok klare det” han smilede beroligende til mig, mens han trykkede på knappen, til niende etage. Jeg fulgte tallene med øjnene, til den til sidst blinkede, og døren åbnede. Jeg tog Louis ved armen, og gik ind af døren til Danielles lejlighed. Hun stak med det samme hovedet frem, da døren åbnede, og hun løb hen og gav mig et kram. Jeg tog mig til maven, og udstødte et svagt støn, da hun ramte mig midt på maven. Hun kiggede mig omsorgsfuldt i øjnene, tog mig i hånden og trak mig ind i stuen. Liam sad på sofaen, med en kop i hånden. ”Louis det var godt du kom, jeg..Mira!” Han rejste sig hurtigt, og gik hen mod mig, da jeg trådte ind i stuen. ”Hvad så?” Jeg sendte ham et ligegyldigt blik, og trak på skuldrende. Jeg var sur på ham. Han kiggede hjælpeløst hen på Louis, der stod og rystede på hovedet. ”Hun ved det Liam” Han kiggede forskrækket på mig, og skulle til at give mig et kram da jeg trådte et skridt bagud. Jeg lod mit blik hvile på gulvet, og tog en dyb indånding. ”Hvorfor sagde du det ikke?” Han sukkede dybt og trådte endnu et skridt tættere på. Jeg trådte igen et skridt tilbage, og kiggede ham dybt i øjnene. Hans øjne var undskyldende, hvilket fik tårerne til at komme frem fra deres skjulestæder. ”Mira jeg..” Danielle stoppede ham, og gik hen og lagde armene forsigtigt om mig. Jeg gengældte hendes kram, og græd småt på ned i hendes skulder. Det var dejligt at have hende. Hun forstod mig. ”Mira jeg er altså ked af at jeg ikke fortalte det” prøvede han igen, men før jeg kunne nå at svare, brød Louis ind. ”Liam, hun har skåret i sig selv” Jeg kiggede surt på Louis. Jeg havde ikke regnet med at han ville sige det så direkte. Liam kiggede med store øjne på mig, og Danielle løsnede også langsomt grebet om mig. ”Hvad?!” Liam kiggede lamslået på Danielle, der tog mit ansigt op til hendes og kiggede mig dybt i øjnene. Hun tog min hånd og trak mig med ud på toilettet. Jeg nåede at se Liams bekymrede ansigt inden Danielle lukkede døren efter os.

”Jeg forstår dig godt” Hendes svar kom bag på mig. Jeg kiggede undrende på hende, mens hun bare stod og nikkede over sit eget svar. ”Jeg kender godt følelsen, af at føle at det er den eneste mulighed” Hun trak mig ind til et kram, og lagde armene om mig. Jeg knurrede mig ind til hende, og begyndte igen at græde. Det var det eneste jeg kunne efter at have mødt drengene. Græde. Hun slap grebet om mig, og kiggede så på mig, på en måde der sagde at jeg skulle vise hvor jeg havde skåret i mig selv. Jeg sukkede dybt, og trak op i blusen. Jeg kunne se at hun sank en klump, og trådte et skridt længere væk fra mig. ”Gør det meget ondt?” Hun kiggede sørgende på mig. Jeg nikkede stille, og satte mig på gulvet.  Hun stillede sig på tæerne, og tog fat i skabet over vasken. Jeg tørrede en tåre væk fra min kind og tog imod den æske hun gav mig. ”Tag en om dagen, og ikke mere. De er meget stærke, men er gode til at få smerterne til at forsvinde” hun smilede sødt til mig, da jeg rynkede brynene. ”Jeg har også været igennem det Mira, når jeg har følt mig for presset” Hun smilede igen, og tog en pille ud af æsken. Hun fandt et glas, og fyldte det med vand. ”Sørg for at få noget søvn, lige når du kommer hjem” Jeg smilede taknemligt til hende, og tog fat i hendes hånd, da hun rakte den ned til mit ansigt.

”Hvis der er noget ringer du okay?” Hun smilede let til mig, og slap mig langsomt efter vores fem minutters kram. Louis rullede med øjnene, men åndede lettet op da vi endelig slap hinanden. Jeg nikkede, og slap endnu en tåre løs. ”Vi bliver nødt til at tage af sted nu, ses ” Louis gav hende et hurtigt kram, og gik over mod elevatoren. ”Jeg ringer senere” Liam kyssede hende hurtigt på munden, og skulle til at træde over mod elevatoren, da hun tog fat i hans hånd. ”Hold øje med, hvor mange piller hun tager. Hun må ikke få mere end en om dagen” Hun kiggede alvorligt på ham. Han nikkede hurtigt, og kyssede hende på panden. Jeg stillede mig ind i ved siden af Louis, som straks lagde en arm om mig. Liam sendte mig et beroligende smil, som jeg ignorerede. Jeg kunne stadigvæk ikke fatte at han ikke havde sagt noget. Han sukkede dybt. ”Hvad skal jeg gøre for at du ikke er sur på mig længere?” Jeg tog hånden op, og gnubbede min hage, som om jeg havde skæg, og tænkte. ”Du skal bære mig hen til bilen” Han smilede lettet, og stillede sin taske på gulvet. Han bøjede sig ned, og lod mig hoppe op på hans ryg. Han tog igen fat i tasken, og bar mig ind på forsædet, med et forpustet udtryk i ansigtet. Jeg spændte mig fast og tog en dyb indånding. Jeg havde på fornemmelsen at det ville gå grueligt galt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...