Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11005Visninger
AA

15. On/Off

 

 

Mine øjne sprang, et stort chok gik gennem mig, da en høj tone gik ind i mit øre. Min mobil lå klistret til min kind. Med besvær fik jeg den af og satte den op til mit øre. ”Hallo?” Min hals gjorde ondt, jeg rømmede mig lidt. ”Mira?” Jeg kunne straks høre at det var Harry. Shit jeg skulle jo mødes med ham. ”Er du her?” Jeg rejste mig fra sengen, og begyndte at klæde mig på. ”Ja, jeg er der nede” Han lød egentlig glad. Det tog jeg som et godt tegn.

Jeg løb ned af trappen og fik øje på Harry, gennem vinduet i døren.  Hans smil var stort, og han var ret formel i tøjet. ”Jeg smutter!” råbte jeg ud i det rene ingenting. Jeg håbede på at Nathalie havde hørt mig, så hun vidste hvor jeg var. Jeg havde ikke brug for endnu et bekymrende opkald fra Zayn der spurgte hvor jeg var. Jeg trak ned i dørhåndtaget, og gik ud til Harry der straks vendte sig imod mig og betragtede mit tøjvalg. ”Undskyld, men jeg glemte at sætte et vækkeur til” Hans smil blev større. ”Det er helt okay” Han tog fat i min hånd. Jeg kunne mærke at jeg var blevet helt rød i hovedet, men det så heldigvis ikke ud til at Harry lagde mærke til det. Heldige mig.

Han åbnede døren til sin bil, og hjalp mig uden besvær ind. Han gik om på den anden side af bilen med et småt smil på læben. ”Nåh, hvor skal vi begynde?” Hans ansigts udtryk blev pludselig seriøst, hvilket skræmte mig. Jeg fik en stor klump i halsen, og kiggede hurtigt ned på mine hænder der lå foldet på mit skød. Han tog min hånd og gav den et lille klem. ”Har du lyst til at tage på stranden?” Han smilede let til mig. Jeg kiggede undrende på ham. ”Hvad mener du?” Jeg løftede det ene øjenbryn. Han grinede højlydt. ”Jeg har taget bade tøj med, skal vi bade?” Han kiggede mig dybt i øjnene, og den grønne farve lyste op. Jeg nikkede let, men forstod egentlig ikke hvordan en tur på stranden ville hjælpe på vores problem.

Han tog sin strandtaske ud af bilens bagagerum, og gik ned mod stranden. Han gav mig tegn til at jeg skulle følge med. Jeg gik med tunge skridt op ved siden af ham. ”Harry?” Han vendte sit blik mod mit, og så mig ind i øjnene. ”Vi bliver altså nødt til at snakke om det her” Jeg lagde en hånd på hans skulder. Han kiggede undrende på mig. ”Hvad snakker du om?” Han fjernede min hånd, og trådte et skridt tilbage. ”Jeg så dig sammen med hende blondinen i går” Han trak på skulderen. ”Jeg har ikke lyst til at snakke om det” Han kiggede ned i jorden, mens jeg stillede prøvede at få ham til at se mig i øjnene. ”Det nytter ikke noget at prøve at slippe væk fra problemet” Jeg kiggede seriøst på ham. ”Hvad så med dig og Zayn?” Han stirrede mig ind i øjnene. ”Vi er altså bare venner” Jeg lagde armene over kors. ”Det ser ikke sådan ud” Han grinede let, men jeg kunne se at det ikke var et positivt grin. Mere som et hån. ”Stoler du ikke på mig?” Jeg mærkede min stemme var blevet hård. ”Hvis du nægter at fortælle mig hvad der forgår mellem dig og Zayn” Han stoppede midt i sin sætning. ”Seriøst Harry, hvorfor kan du ikke bare stole på mig? Du ved at jeg ikke føler noget for ham” Jeg mærkede vreden i mig selv. Han rystede hånligt på hoved. ”Tror du, at du bare kan lege med mine følelser som du vil?” Jeg rystede på hovedet. ”Nej det gør jeg ikke, men hvis jeg ikke må lege med dine følelser, hvorfor må du så lege med mine?” Jeg kiggede hårdt på ham, med et blik der fortalte ham at jeg var skuffet. ”Den her samtale er overstået” Han gik hurtigt forbi mig og over mod bilen. Jeg nægtede at sætte mig ind ved siden af ham. ”Kom nu med ind” Han lød irriteret. Jeg rystede på hovedet, og gik ned mod stranden.

Hvad havde jeg gjort? Jeg havde endelig mulighed for at snakke med ham, efter så mange dage, og så spildte jeg chancen, fordi jeg absolut skulle vide, hvorfor han sad sammen med en anden pige. Han var jo fuld for fanden, han vidste jo ikke hvad han gjorde. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Måske skulle jeg sige undskyld? Nej han havde ikke fortjent det. Jeg mærkede en tårer løb ned af min kind. Hvorfor kunne jeg ikke bare bestemme mig? Jeg fortrød egentlig lidt at jeg havde været sådan overfor ham. Men jeg ville gerne vide hvorfor han ikke stolede på mig. Jeg vidste jo sandheden. Der ude på altanen skete der jo ikke noget. Men det vidste jeg til gengæld at der gjorde, der med Harry. Jeg mener hvordan kunne han være mig utro, (Hvis man overhoved kunne kalde os et par) med hende blondinen. Jeg tog min mobil ud af lommen, og gik ned mellem mine kontakter. Jeg stoppede ved Louis, og trykkede på ring op. ”Hallo?” Hans stemme var glad som altid. ”Kan du komme om hente mig?” Jeg snøftede kort, inden jeg satte mig på en sten. ”Hvor er du?” Hans stemme blev svagere, men jeg kunne stadigvæk hører ham. ”Jeg er nede på stranden ved mit hus” Jeg vidste godt at det var latterligt at spørge om et lift, når jeg boede så tæt på hvor jeg var. Men jeg havde virkelig brug for at snakke med nogen. ”Jeg er der om lidt” Han lagde hurtigt på. Jeg kunne altid regne med Louis. Jeg smilede for mig selv. Jeg var heldig at jeg havde ham.

”Nogen der har brug for et lift?” Han rullede vinduet ned, og tog solbrillerne ned på næsen. Jeg nikkede blidt, mens et stort smil viste sig på mine læber. Jeg satte mig ind foran, og fandt hurtigt ud af at Niall sad omme bagved. Han vinkede overdrevet til mig, hvilket bare fik mig til at smile. ”Hej” Niall smilede sødt til mig, og kiggede på mig, med sine krystalblå øjne. ”Hvad så, fik i snakket?” Louis bakkede bagud og kørte derefter ud mod vejen. Jeg trak på skuldrende. ”Det kan man vel godt kalde det”. ”Han er helt ude af den, han vil ikke snakke med nogen af os” Niall kiggede sørgende over på mig. Jeg mærkede samvittigheden bruse ind over mig. ”Det er jeg altså ked af” Jeg kiggede med et undskyldende blik på Louis, som straks lagde sin hånd på mit lår. ”Det skal du ikke tænke på” Han smilede sødt og gav mit lår et klem, inden han lagde sin hånd tilbage på rattet. ”Hvad med Zayn?” Jeg kom pludselig i tanke om at alt det her jo var sket fordi jeg blev set med Zayn. ”Han prøver at få en ordentlig samtale med Harry, med det bliver nok svært” Jeg kiggede undrende på ham. ”Hvorfor dog det?”. ”Harry bliver nemt pige fornærmet” Niall rakte tunge.  Jeg rullede med øjnene. Det var jo egentlig rigtigt nok. ”Skal du med eller skal jeg sætte dig af?” Louis kørte direkte forbi mit hus. ”Tja det tror jeg du har bestemt” Han blinkede til mig, og smilede stort.

”Du bliver nødt til at snakke med ham” Niall tog fat i min skulder inden jeg, sammen med Louis, gik ind af døren. Jeg trak på skuldrende og tvang et lille smil frem. ”Jeg gør det så snart jeg får mulighed for det” Jeg trådte ind til høje råb. ”Fuck” Niall stod med lukkede øjne. Jeg kunne se at det tog hårdt på ham. Alt det her med Zayn og Harry. De havde aldrig været uvenner før. Og det gav mig endnu mere skyld følelse, fordi at det var mig de skændes om. Jeg trådte med langsomme skridt ind i stuen, og fik straks øjenkontakt med Zayn, som sendte mig et beroligende smil. ”Hvad laver hun nu her?” Harry stemme lød, vred og ked af det. Jeg trak på skuldrende og gik hen og satte mig på sofaen. Zayn satte sig med det samme ved siden af og lagde en hånd på min ryg. ”Er du okay?” Han smilede sødt til mig. Jeg gengældte det og trak lidt på mundvigende. ”Få hende til at gå!” Harry stod med armene over kors, og skulle til at sige mere fornærmende da Zayn afbrød ham. ”Hold nu kæft Harry! Kan du ikke se at hun er ked af det?” Han kiggede vredt på Harry og lagde derefter sin anden hånd ned på mit lår. Jeg hørte en dør smække voldsomt i. Jeg mærkede tårerne presse sig på. Liam satte sig på den anden side af mig og løftede mit ansigt op til hans. Han smilede sødt til mig. ”Det går over, tro mig” Hans ord hjalp. Ikke meget, men stadigvæk lidt. Han trak mig ind til et kram, jeg straks gengældte. Han lagde armene om mig, og nussede min ryg. Jeg kiggede over på Niall som gav mig tegn til at jeg skulle følge med. Jeg smilede til Liam, og rejste mig fra sofaen. Jeg gik ud mod køkkenet da Louis stoppede mig. ”Sig til, hvis der er noget jeg kan hjælpe med” Jeg trak på mundvigende, og nikkede stille inden jeg, med Niall et par skridt foran mig, gik ind i køkkenet.

”Det bliver altså nødt til at være nu” Han lagde armene over kors. ”Hvorfor nu?” Jeg kiggede undrende på ham, men lagde mærke til at han trak vejret dybt. ”Fordi vi har en koncert i aften, og hvis de to ikke kan stå på samme scene…” Jeg nikkede inden han nåede at sige mere. Jeg vidste jo godt hvad han ville sige, og jeg var helt enig. Jeg kunne ikke bare splitte dem ad. Hvis først de missede denne koncert ville det jo gå fuldstændig galt. ”Hvor er han?”. Niall pegede ind mod Harry værelse. Jeg nikkede kort, og skulle til at gå, da Niall trak mig ind til et kram. ”Lov mig nu at du får talt ham til fornuft” Han havde fået tårer i øjnene. Jeg nikkede, og gik hen mod værelset. Jeg bankede stille på. Jeg hørte intet svar, så jeg kiggede over på Niall. Han sendte mig et ’Held - og – lykke’ blik. Og gik derefter selv ind mod stuen. Jeg åbnede forsigtigt døren, og gik ind i det mørke rum.

”Gå” Hans stemme var hård og bestemt, men jeg valgte at ignorere den. ”Harry” jeg stillede mig foran ham, hvilket fik hans blik til at køre op til mit ansigt. Hans øjne var fuld af sorg. Jeg kunne se at jeg virkelig havde såret ham. ”Vi bliver altså nødt til at snakke” Jeg satte mig i sengen ved siden af ham. Han kiggede ned på sine foldede hænder og bed sig i læben. ”Harry, jeg er virkelig ked af at jeg har fået dig til at føle, som du gør nu” Jeg lagde en hånd på hans skulder. Han trak på skuldrende og kiggede mig ind i øjnene. Det der normalt var de smukke, glade, grønne øjne, var nu tomme. ”Kan du tilgive mig?” Jeg kunne se at mit spørgsmål kom bag på ham. For han rejste hovedet, og rettede sig op. ”Om jeg kan tilgive dig?” Han kiggede først seriøst på mig, men lidt efter viste et smil sig på hans læber. ”Selvfølgelig” Han lagde armene om mig, og trak mig ind til et kram. Jeg havde virkelig savnet de kram. De var så omsorgsfulde, varme, og helt igennem fantastiske til at fjerne tårer.  Jeg kyssede ham let på kinden og lagde mærke til at han rødmede. Han lagde en hånd på mit lår, og blev pludselig seriøs. ”Kan jeg stole på det med dig og Zayn?” Jeg nikkede let, hvilket fik ham til at smile. ”Godt nok” Han tog min hånd, og kiggede mig igen ind i øjnene. Hans øjne var blevet fyldt med kærlighed. Jeg kyssede ham blidt på munden, og mærkede at han lagde sin arm omkring mit liv. Jeg havde savnet det kys. Det var beroligende og trykt. Det kys føltes så rigtigt. Jeg trak mig langsomt væk fra ham, og kunne mærke kysset bringe smilet frem på mine læber igen. Jeg tog hans hånd og rejste mig fra sengen.

Niall gik straks over til mig, og spurgte mig om hvordan det gik. Jeg blinkede til ham. Han åndede lettet ud. Jeg gik ind mod stuen, da Louis trak mig ind til et kram. ”Hva så?” Jeg smilede sødt til ham. Men jeg kunne mærke at han var ked af det. ”Det er det med Harry” Han kiggede sørgende ned i gulvet. ”Nåh det. Det er ordnet jeg …” Han satte en finger for min mund. ”Ikke det” Han kiggede over mod døren, og kiggede på mig, med et udtryk der sagde at jeg skulle følge med. Jeg lukkede forsigtigt døren, og gik over mod Louis som kiggede ud af vinduet. ”Zayn vil ikke spille til koncerten”

 

Husk at skrive "mere", og skrive hvad i synes om historien! Og husk at trykke "like" <3

Tror i hun får Zayn overtalt?

Hvem synes i, hun skal ende med? Harry eller Zayn?

-A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...