Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
10987Visninger
AA

21. Nyt venskab

 

 

Jeg trådte ind til en tom lejlighed, med lugten af fem teenage drenge. Jeg sukkede dybt. Selv følgelig var de her ikke. Selv hvis de havde fundet ham, var det forståeligt nok at de ikke var kommet tilbage. Jeg ville alligevel ikke turde snakke med ham. ”Er du sulten?” Niall løb straks ud i køkkenet. Jeg rystede kort på hovedet, men lagde mærke til at han selvfølgelig ikke så det. ”Er du okay?” Liam lagde en hånd på min skulder, og skulle til at trække mig ind til et kram, da jeg hurtigt nikkede. ”Ja selvfølgelig” Jeg smilede falsk til ham. Jeg vidste godt at han kunne se at det ikke var ægte. Han vidste godt at jeg ikke var okay så hvorfor overhoved spørge? Han gjorde ikke mere ud af det, og gik i stedet over til sofaen og satte sig. Jeg gned mig i øjnene, og gik ind på Niall og Zayns værelse. Jeg smed mig på sengen, og mærkede tårerne presse sig på. Nej, jeg ville ikke græde mere pga. Harry. Han fortjente ikke mine tårer. Jeg trak min mobil frem, og gik med det samme på twitter. Jeg havde ikke turdet logge på siden, den aften hvor Luna havde sagt at jeg skulle tjekke hvad folk skrev om mig. Jeg slog aftenen ud af hovedet, og gik som det første ind på Harrys profil. ’Wish i was a normal teen again’ Jeg kiggede undrende på hans status opdatering. Hvad mente han med det? En normal teenager? Jeg tjekkede hvad folk havde skrevet, og igen skulle jeg næsten slå mig selv, for at holde mine tårer inde. ’Er det pga. hende Mira? Jeg ved hvor hun bor, nogen der er med på at slå hende ned?’ der var flere hundrede der havde sagt at de var med på ideen. Hvorfor var de sådan efter mig? Jeg rullede længere ned. ’Jeg vidste at hun var ham utro med Zayn!’.

”Mira?” Niall trådte ind af døren, med en bakke i hånden.  Jeg lagde hurtigt mobilen på bordet. ”Jeg tog altså noget mad ind alligevel” han smilede beroligende til mig og satte sig på sengen. ”Er du okay?” jeg nikkede hurtigt og tog glasset med vand. ”Godt nok” han satte bakken fra sig, og satte sig længere ind på sengen. Jeg gjorde plads ved siden af mig, og smilede let, da han proppede sin mund med mad. ”Du spiser da også bare hele tiden” Jeg puffede ham let på skulderen, så han fik maden galt i halsen. Han hostede højt, og drak vandet jeg havde i hånden. ”Man joker ikke med mad” Han kiggede seriøst på mig, men begyndte derefter at grine stort. Jeg smilede let til ham, og rejste mig fra sengen. Jeg stillede mig over til et af de mange spejle, der hang på væggen, og kiggede ned af mig selv. Jeg så herrens ud. Hættetrøjen gik mig ned til midt på låret, og man kunne stadigvæk se blodpletterne, øverst på mit lår. Mit hår sad i en løs fletning, der var ved at gå op. Og jeg havde stadigvæk makeup på fra i går aftes. Jeg lignede en der ikke gik op i mit udseende, men det gjorde jeg jo egentlig heller ikke. Ikke mere. ”Skal du slet ikke have noget mad?” Niall sad og pegede på den fristende mad. Jeg var jo egentlig ret sulten, men jeg ville ikke tage på. Jeg skulle gøre mig værdig til at ses sammen med drengene, og ikke være hende den tykke, der gav drengene et dårligt ry. Jeg rystede på hovedet, og tog fat om min mave. Jeg ramte uheldigvis der hvor jeg havde skåret, og skar en grimasse. Men jeg lod det ikke gå mig på. Jeg skulle mærke hvor meget jeg skulle tabe mig, om det så var det sidste jeg skulle nå i mit liv. Niall rystede på hovedet. Jeg kiggede undrende på ham, da han derefter trådte et skridt tættere på mig. ”Du bliver nødt til at tage på” Jeg stirrede forvirret på ham, og kiggede mig selv i spejlet igen. ”Jeg mener prøv lige at se dig selv” Jeg kiggede straks ned i gulvet. ”Jeg ved godt at jeg er tyk” Jeg trådte mig selv over tæerne. ”Tyk? Hvad snakker du om? Hvis du er tyk hvad er jeg så ikke lige?” Han trak op i hans T-shirt, så man kunne se hans mave. Et stort smil brød frem på mine læber, og jeg begyndte hurtigt at grine. ”Du har jo bare en god krop, der er ingen drenge der synes at piger med sådan en krop her, er tiltrækkende” Jeg slog mig selv blødt på maven, og kiggede derefter smilende op i hans blå øjne, der lyste hele rummet op. Han trådte et skridt tættere på mig, og smilede stort. ”Jeg synes du er tiltrækkende” Han smilede stort og strøg mig hen over panden. ”Få nu lidt søvn, jeg bliver lige nødt til at snakke med Liam” Han smilede stort og tog fat om mine ben. ”Niall sæt mig ned!” jeg slog på hans ryg, og han satte mig derefter på sengen. ”Kald hvis du har brug for noget” Han smilede og stillede sig over i døren. ”Tak, du er en god ven” Jeg smilede sødt til ham, og han gengældte det straks. ”Bedste venner?” jeg nikkede hurtigt, og lagde mig længere ned på puden. ”For evigt”

***

Jeg satte mig op i sengen, og mærkede hvordan kulden ramte min krop. Min mobil lå stadigvæk på bordet, og jeg kom i tanke om hvad jeg læste tidligere. Stop det Mira, du kender sandheden. Jeg smilede til mig selv. Stemmen i mit hoved talte jo sandt. Jeg kendte sandheden, og det burde ikke gå mig så meget på, hvad folk syntes om mig. Men det er jo svært. Man tager hurtigere en negativ mail til sig, end måske ti positive. Men sådan var det jo ikke. Jeg havde ikke engang fået ti positive. Folk kunne ikke lide mig, og lige meget hvad drengene sagde, ville deres fans jo stadigvæk have deres egen mening om mig.

”Mira er du vågen?” Louis trådte ind med et lille smil på læben. Jeg kiggede hurtigt hen mod ham, da han med ét skridt, stod ved sengen. ”Der er en jeg synes du skal møde” Han smilede og tog min hånd. Jeg rejste mig fra sengen, tog nogle shorts på og gik med Louis i hånden ud mod stuen. To mørkhårede piger stod med ryggen til, og snakkede med Liam. Jeg slap Louis hånd, men han holdte fast i den, og slap den først da han havde sat mig i sofaen. Jeg kiggede op på pigerne, og genkendte hurtigt Danielle, der med et skridt stod ved min side. Hun trak mig ind til et kram, og satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede over mod den anden pige, der stod med et genert smil på læben, og vinkede til mig. Jeg smilede hurtigt tilbage. Louis rejste sig, og gav pigen et kys på kinden. ”Eleanor, det her er vores veninde Mira” Eleanor rakte hånden frem mod mig, og jeg tog straks imod den. ”Mira, det her er min kæreste Eleanor” Jeg havde hørt så meget om hende. Jeg genkendte hende hurtigt, fra de billeder jeg havde set, og smilede endnu større end før. Mit smil falmede, og jeg kiggede seriøst på Liam der sad med er stort smil på læben. ”Men hvad laver de her?”. Louis smil blev større og han tog Eleanor i hånden. ”Du har hentydet til at vi ikke forstod dig, sååå nu har vi fundet nogle der gør” Niall puffede let til mig, hvilket fik mig til at smile. ”I tre skal tilbringe dagen i dag, sammen. Og så kan i lave alt det, piger nu gør” Danielle, lagde en hånd på min skulder, og smilede stort mens hun nikkede. ”Vi tager ud og leder efter Harry, så i har lejligheden for jer selv” Jeg kiggede på Eleanor der rødmede da Louis kyssede hendes hånd.

”Ring hvis i får brug for noget” Niall trådte et skridt tættere på mig, og kyssede mig let på panden. Louis stod med Eleanor i hånden, ovre ved døren, og jeg kunne se at han snakkede sukkersødt til hende. Liam kyssede hurtigt Danielle på munden, og trådte derefter hen til mig. ”Lov mig ikke at flippe ud. De er her for din skyld” Han smilede sødt til mig, og trak mig ind til et kram, jeg straks gengældte. Jeg nikkede langsomt, og forsatte over til Louis, der akkurat var færdig med at kysse Eleanor farvel. Louis lagde armene om mig, og kyssede mig på kinden. ”Vi vil være her for dig lige meget hvad, husk det” Han smilede stort og trak mig så helt hen til sig. ”Lov mig, ikke at gøre mere skade på dig selv” Viskede han mig i øret. Jeg kiggede hurtigt over på Eleanor, der bare smilede. Den måde Louis og jeg stod på, kunne godt se forkert ud, men det så ikke ud til at genere hende. Jeg nikkede hurtigt, og trak mig ud af krammet. Niall vinkede til mig, og lukkede forsigtigt døren i efter sig.

”Okay hvor skal vi starte?” Danielle tog min hånd og trak mig hen mod sofaen. Eleanor fulgte langsomt efter. Jeg satte mig i midten, af sofaen, og hun satte sig, hvilket der overraskede mig, ved siden af mig. Jeg smilede sødt til hende og mærkede at Danielle satte sig på den anden side af mig. ”Vi kan starte med at fortælle lidt om os selv, så vi kan lære hinanden bedre at kende” jeg nikkede langsomt og kiggede ventende over på Danielle der hurtigt startede, med at fortælle om sit liv, som danser, og hvor lang tid hun havde været sammen med Liam. Eleanor fortalte om hvordan Louis og hende mødtes, og at hun egentlig bare var en fan, hvis drømme var gået i opfyldelse.

Jeg sad stille og fulgte med, da de pludselig begge kiggede spørgende på mig. ”Hvad?” jeg kiggede undrende skiftevis, på dem, da de brød ud i latter. ”Det er din tur” Smilede Eleanor. ”Fortæl os om din familie, hvordan du mødte drengene. Alt” jeg smilede småt, og tog en dybt indånding. ”Jeg bor rigtigt hos min plejemor Lisa, men bor her for tiden” Startede jeg, hvilket selvfølgelig fulgte til deres første spørgsmål. ”Hvorfor bor du hos en plejemor?” Spurgte Eleanor genert, og smilede sødt, mens hun rykkede tættere på mig. Jeg sank en klump, og mærkede tårerne presse sig på. ”Min mor… hun” Jeg kom ikke videre selv om jeg flere gange prøvede at forklare. Heldigvis forstod de min halve sætning, og kunne regne sig frem til hvad der var sket. ”Hvordan mødte du så drengene?” Danielle satte sig helt oppe af mig, og blinkede med sine lange øjenvipper, mig helt oppe i ansigtet. ”Tjo.. det startede med at jeg tog med min veninde Nathalie til koncerten her i London, og så kørte Harry mig ned” Jeg smilede ved mindet, men fik alligevel mig selv til at tvinge det væk. ”Typisk Harry, han kan ikke finde ud af at køre bil” Danielle rullede med øjnene, men smilede derefter til mig, igen. ”Hvordan går det så mellem jer?” spurgte Eleanor, med en sød forvirret stemme. Jeg trak på skuldrende, og mærkede en tårer snige sig frem. Danielle rystede på hovedet, og lagde armen om mig. Eleanor kiggede undskyldende på mig, og jeg kunne se at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Jeg smilede let til hende. ”Det gør ikke noget, du vidste det jo ikke” Hun blinkede, og lagde forsigtigt sin hånd på min. Jeg kunne se at hun var nervøs, over at snakke med mig. Jeg ville være ligeså nervøs, hvis jeg ikke havde hørt om hende før. Louis havde fortalt meget om hende, men jeg havde kun lyttet et par gange. Han var stolt af hende. Og det kunne jeg godt forstå. Hun var mega venlig, og hendes udseende fejlede bestemt ikke noget.

”Hvem er din bedste ven her for bandet?” spurgte hun forsigtigt for at bryde stilheden. Jeg smilede stort da Niall kom til syne i mine tanker. ”Niall” Danielle smilede stort, og gav min arm et klem. ”Han er også mega sød!” Hun brød ud i latter, ikke for at kritisere vores venskab, men for at komme videre til sit næste svar. ”Han er den nemmeste at blive venner med, men han er godt nok også meget værd, at holde på. Han er der altid for en” Hun smilede beroligende, og rejste sig fra sofaen. Jeg skulle til selv at rejse mig, da hun stoppede mig, med et beroligende smil. ”Jeg går ud og henter noget at drikke”.  Jeg satte mig ned igen, og mærkede at Eleanors øjne lå i nakken af mig. Det var ikke ubehageligt, mere som om hun studerede mig.

”Gider du tage en cola med til mig?” råbte jeg efter hende, men fik intet svar. Jeg gik ud fra at hun ikke hørte det, men det var okay. Så tørstig var jeg heller ikke. ”Hvad skete der mellem jer?” Eleanors spørgsmål kom bag på mig, men jeg fik alligevel mig selv til at smile til hende. ”Han var sammen med en anden pige, og holdte det hemmeligt al den tid vi var sammen” hun kiggede sørgende på mig, mens hun forsigtigt lagde en hånd på min skulder. ”Han er ikke det værd, hvis han ikke kan holde sig til en” jeg smilede taknemligt overfor hendes ord. Det var det jeg havde prøvet at sige til mig selv, siden jeg først så ham med Hope, og derefter Luna. ”Men jeg ved godt hvordan det føles” jeg kiggede overraskende på hende, da hun pludselig kiggede ud af vinduet, med tårer i øjnene. ”Når Louis ikke fortæller mig, hvad han laver til fester bliver jeg bekymret. Det kan godt være at han har været fuld, men du ved.. Jeg bliver stadigvæk bekymret. Også bare det at han aldrig invitere mig med” Jeg trak hende usikkert ind til et kram, hun vidst ikke havde forventet. Det kunne godt være at vi kun havde kendt hinanden i et par timer, men vi vidste begge hvordan det var at være almindelige piger, der pludselig får ændret sit liv. Hun gengældte straks mit kram og kiggede mig dybt i øjnene. ”Du har ikke gjort noget vel?” Jeg lagde mit hoved let på skrå, og kiggede undrende på hende. ”Hvad mener du?” hun trak på skuldrende. ”Har du.. du ved.. gjort skade på dig selv?” Ordene så ud til at komme usikkert fra hendes mund. Jeg kunne se at hun var lidt bange for at spørge ind til det. Jeg nikkede stille og trak op i T-shirten. Forbindingen om min mave var næsten gennemblødt og jeg skulle til at skifte det. Han lagde sin hånd på min arm, med tårer i øjnene. ”Hvis du har trang til det igen, så sig til” Hun smilede genert, og gav min arm et stille klem. Jeg nikkede og kiggede tilbage mod Danielle da hun trådte ind i stuen. Hendes smil var større end da hun gik, og da jeg skulle til at rejse mig, kom hun mig i forkøbet, og satte sig ved siden af mig. ”Såå i snakker sammen?” hun blinkede, og kiggede skiftevist på mig og Eleanor. ”Ja… vi snakker om.. øh.. Louis” sagde hun genert, og klæmmede min arm, som om hun ville sige at jeg skulle spille med. ”Ja, han er rigtig sød ik?” Danielle puffede blidt til mig. ”Hvad?” Jeg kiggede undrende på hende. ”Du bruger meget tid sammen med ham for tiden” Hun kiggede spørgende på mig, da jeg hurtigt nikkede. ”Han hjælper mig, med.. i ved nok” jeg prøvede at tvinge et smil frem men det gik ikke så godt. Shit. Det var ikke det klogeste Danielle lige havde sagt. Hvis jeg havde fået afvide at Eleanor var meget sammen med Harry for tiden, havde jeg forstået det forkert. Jeg ville ikke have at hun skulle tro at vi var så meget sammen, men det var vi jo egentlig. Vi snakkede meget sammen, og han hjalp mig med mine selvskadeproblemer, og han kyssede mig på kinden når vi skulle sige farvel. Det var ikke engang noget Danielle blev nødt til at bilde Eleanor ind. Hun havde selv set Louis kysse mig på kinden da vi skulle sige farvel. Men det så ikke ud til at genere hende. ”Ja man kan da godt se at i er gode venner” Hun smilede stort og satte sit hår bag hendes øre. Jeg åndede lettet ud. Jeg skulle måske passe lidt på med at være tæt på Louis.

”Skal vi ikke se en film?” Danielle brød stilheden, og trak Harrys filmsamling frem. Eleanor satte sig på hug foran mig, og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg var bange for at hun ville kommentere Louis og mit venskab, men hun smilede bare småt til mig. ”Skal vi gå ned og købe nogle popcorn?” Jeg smilede stort og rejste mig fra sofaen. Jeg tog Louis hættetrøje over hovedet, og kiggede sørgende ned af den. ”Vi er tilbage om lidt” Eleanor tog fat i min hånd, og tog trak mig ud i gangen. Hun fik hurtigt taget sko på, og trak med det samme ned i håndtaget, da hun var nået hen til døren. Jeg fulgte hurtigt efter, og fik lukket døren efter mig. Eleanor stod ovre ved elevatoren, med tårer i øjnene, og sin mobil i hånden. Jeg lagde en hånd på hendes skulder og fik hende vendt om. Hun trak mig ind til et kram, og gav mig mobilen. ’Har lige set Danielle sammen med Eleanor, hvorfor gider Danielle dog være sammen med sådan en taber?’ Jeg stirrede på twettet, og kiggede derefter igen sørgende op i Eleanors øjne. ”De kan ikke lide mig” hun fastsatte sit i jorden. Jeg trak hende ind til et kram, jeg mærkede derefter ned i min bukselomme. ”Vent her”. Jeg løb ind af døren, og spurtede ind på værelset. Jeg lagde min mobil i lommen, og gik derefter direkte ind i Eleanor der stod i døråbningen. Jeg tog fat i hendes arm, og trak hende ud på gangen igen.

Jeg tog min mobil op af lommen, og viste hende hvad folk havde twettet om mig. Hun kiggede sørgende på mig, og trak mig ind til et kram, da jeg tog et skridt tilbage. ”Hvis bare du tror på dig selv, og kender sandheden, behøver du ikke at tænke på hvad folk synes om dig” Jeg smilede beroligende til hende. Hun trak på mundvigende, og fjernede tåren fra hendes kind. Hun smilede stort og nikkede. Hun tog min hånd, og stillede sig ind i elevatoren. Det var da godt nok at hun troede på hvad jeg sagde. For det gjorde jeg ikke selv. Jeg kunne ikke lade vær med at lade det gå mig på. Der var i det mindste nogen, der syntes om Eleanor. Hun tog igen sin mobil frem, og gik ind på twitter, og kiggede derefter smilende op på mig. ”Gå ind på twitter” hun løftede hånden, jeg havde mobilen i, oppe foran mit ansigt. ’Dont let anything make you sad, you know the truth, so belive in yourself! –Mira’. Et smil plantede sig selv, på mine læber, da jeg så hvad folk havde kommenteret. ’Hun har ret!’, ’Godt sagt Mira’ og ’Hvorfor kan folk ikke lide hende, hun virker da mega sød, lad vær med at bedømme nogle før du kender deres side af historien!’. Elevator døren gik op, og Eleanor tog mig straks i hånden, da en paparazzo begyndte at tage billeder af os. Jeg holdte en hånd oppe foran mit ansigt, men sænkede den igen, da hun blidt puffede til mig, og begyndte at grine. ”Bare smil, det giver et godt indtryk” viskede hun, og gav tegn til at jeg skulle vende mine mundvige opad. Jeg tvang mig selv til at smile, rettede lidt på mit tøj, og gik med stolte skridt forbi paparazzierne. De kunne sige hvad de ville. Jeg havde Eleanor, og Danielle, og det var godt nok for mig.

***

”Det var i godt nok længe om!” Danielle stod i døren, da vi trådte ud af elevatoren, med hænderne fulde, af popcorns æsker. Eleanor tabte en af æskerne, og lagde sig på gulvet, flad af grin. Jeg fnes, og trådte med et stort smil, hen over Eleanor og ind af døren. Jeg lagde popcornene på bordet, og gik over til sofaen, med mit blik rettet på mobilen, i min hånd. ’Har i fundet ham?’ skrev jeg til Niall, der straks svarede. ’Desværre, vi har ledt overalt i byen, han er ikke til at finde’. Jeg mærkede hvordan mit smil fra før forsvandt. Hvorfor blev jeg i dårligt humør over det? Jeg burde være lidt ligeglad med om de havde fundet Harry. Han betød ikke nogen lige nu. Det eneste der betød noget, var Eleanor og Danielle. Og selvfølgelig resten af drengene.

”Skal vi ikke lave makeovers?” Danielle sprang op fra sofaen, da rulleteksterne viste sig på skærmen. Hun strakte sig, og kiggede spørgende på mig, der lå med Eleanor på mit skød, hun var faldet i søvn midt i filmen. Jeg nikkede hurtigt. Det var måske det jeg havde brug for. Et helt nyt jeg. ”Eleanor?” Danielle ruskede stille i hende, da hun pludselig tog fat i mit ben og brugte det som pude. Hun rejste sig forsigtigt op, og gav hurtigt slip på mit ben, hvilket bare fik mig til at grine. ”Undskyld” hun kiggede flovt ned i gulvet, og begyndte derefter at grine stort. ”Vil du være med til at lave makeovers?” Danielle puffede let til hende, da hun kiggede sig forvirret om. Hun nikkede og gik over mod døren til Harrys værelse. ”Øhm, hvad leder du efter søde?” råbte jeg forsigtigt efter hende. ”Toilettet” hun kiggede tilbage, på Danielle der stod og pegede. ”Den vej min skat” Eleanor gik forsigtigt hen imod os, og kiggede hurtigt ned i jorden. ”Det vidste jeg godt” hun spurtede forbi os, og ind på toilettet, med et grin, der også fik min mundvig til at pege op ad. ”Måske skulle vi farve hendes hår blondt” Danielle blinkede, og tog sin taske frem på køkkenbordet. Jeg smilede stort, og satte mit hår op i en hestehale.

”Hvem starter, og hvor langt må vi gå?” Danielle stod straks smed hånden i vejret. ”Jeg vil gerne starte, og i må gøre hvad i vil” hun satte sig hurtigt i stolen og tog et hårbånd på. Jeg kiggede forsigtigt på Eleanor, der straks tog sit glattejern frem. Jeg ville egentlig ikke gøre noget ved hendes hår. Det var perfekt som det var, og jeg var stadigvæk helt vildt jaloux på hende. Jeg begyndte at lægge en lys øjenskygge på hende, mens Eleanor tog hendes hår. Hun smilede genert, da hun havde glattet alt hendes hår, og Danielle sad, med sin bærbar i hånden, og twettede. ”Piger?” hun rettede bærbaren så skærmen var rettet mod mig. Et billede af Eleanor og jeg der grinede mens vi gik hånd i hånd, var på forsiden, af en net avis. Jeg smilede stort og vendte skærmen mod Eleanor, der også fik et stort smil på læben. ’Eleanor og Mira, veninder i tykt og tyndt’ Hvordan viste de det? Altså havde jeg ikke noget imod hvad de havde skrevet, men de vidste da ikke hvor længe, vi havde været veninder. ”Det er da for en gangs skyld et godt billede de har sat ind” grinede Eleanor forsigtigt, og gav Danielle bærbaren tilbage. Jeg lagde en sidste gang mascara på hende, da det ringede på døren. ”Jeg tager den” jeg lagde makeuppen fra mig, og gik med et smil på læben ud i gangen. Jeg rettede lidt på mit hår og åbnede døren. Mit smil ændrede sig hurtigt, og vreden steg langsomt i mig, da jeg så ham i øjnene. ”Hvad laver du her?” snerrede jeg vredt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...