Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11002Visninger
AA

24. Last chance.

 

 

”Er du sikker på at du vil det her?” Danielle tog gummihandskerne på og smækkede dem ind mod sine håndled. Jeg nikkede overdrevet og vendte mit blik tilbage til spejlet. ”Sååå rød?” hun blandede hårfarven, og så mig i øjnene gennem spejlet. Jeg nikkede hurtigt og fandt min mobil frem. ’Sidste aften, tager du med på diskotek?’ fik jeg hurtigt skrevet til Eleanor. Jeg blev ved med at tænke på det hun havde sagt, om at Louis aldrig inviterede hende med sig, når han skulle ud og drikke.  

Det var egentlig underligt at tænke på at det var min sidste aften med dem. ’Selvfølgelig!’ jeg smilede let, og mærkede hvordan hun lagde farven i min hovedbund. ”Det går galt det her, jeg ved det bare” Danielle smilede kært, og kiggede undskyldende på mig. Jeg trak på smilebåndene og lænede mig afslappet tilbage.

”Var det, det sidste?” Liam trådte ind af døren og stoppede brat op, da han fik øje på mit hår. ”Wow det er … rødt” sagde han grinende og kiggede hjælpeløst på Danielle der stod og rodede videre med mit hår. ”Jep jeg mangler kun kasserne der” jeg pegede mod mit skab, hvor fem – seks kasser stod lodret stablet. ”Jeg tager dem” sagde han hurtigt, og trådte forbi Danielle med et smil på læben. ”Har i noget mad eller skal jeg bestille noget?” råbte Niall nede fra køkkenet af og smækkede køleskabs døren i. Jeg smilede let, og gik ned af trappen.  Jeg mødte Zayns blik, og begyndte straks at rødme, da han blinkede. ”Det ser godt ud” han kyssede mig på kinden, inden han gik op på mit værelse. ”Hvad vil du have Nialler?” jeg lænede mig op af køkkenboret da han tog hovedet ud af en af køkkenskabene, med hænderne fulde af madvarer. Han tabte æblerne, da han fik øje på mit hår og trådte et skridt tættere på mig. ”Jesus christ!” han tog fat i mit hoved, og kiggede rundt i min hoved bund, hvilket fik mig til at fnise. ”Hvad er der sket?” jeg grinede kort, og fjernede hans hænder fra mit hoved. Niall kom til sig selv og så mig uskyldigt i øjnene.

”Eleanor!” jeg lagde mine hænder om hendes hals, og trak hende ind til mig. Hun smilede let og tog imod krammet, hun sikkert godt vidste at hun ikke kunne komme udenom. ”Du ser godt ud” hun smilede taknemligt, og nikkede gengældende. ”Tager Louis med?” hun lagde hovedet på skrå, og vendte sig om mod døren, i dét, Louis trådte ind.

”Hey babe” han krammede mig, og kyssede mig forsigtigt i håret. ”Har du det bedre?” han tog mit ansigt op til hans, hvilket fik mig til at tvivle på at det var okay med Eleanor. Jeg nikkede og trådte forsigtigt et skridt bagud. Han kiggede forvirret på mig, mens jeg sendte ham et skævt smil. ”Vi tager af sted om lidt” jeg løb op ad trappen, og mødte med det samme Liams forvirrede smil, da jeg forpustet løb over og smed mig på sengen.

Han satte sig ved min side og smilede forsigtigt mens han hurtigt kom ind på emnet om hvorfor jeg smed mig fortvivlet i sengen. Og selvfølgelig fik han hvert eneste ord ud af mig. Jeg kunne simpelthen ikke holde det inde når jeg først var begyndt. Det var frygtelig irriterende men jeg stolede på ham, og jeg vidste at han ikke ville plapre løs, til Louis om hvad jeg havde fortalt. Alligevel kiggede han undrende på mig.

”Er du sikker?” jeg nikkede fortvivlet, og han rejste sig med det samme. ”Hvor skal du hen?” jeg tog fat i hans hånd og trak ham tilbage. ”Jeg bliver nødt til at snakke med Eleanor, hvis det er sådan du har det” han skæve smil, gjorde mig i tvivl om hvad han havde tænkt sig at sige, så i stedet rystede jeg på hovedet og trådte forbi ham. ”Det er nok bedst hvis jeg snakker med hende” Liam løftede det ene øjenbryn, men smilede let.

”Vent skal du egentlig med i aften?” jeg vendte mig rundt, og mødte med det samme hans smil, som om han havde ventet på at jeg skulle spørge. Han nikkede hurtigt og gik over mod min nøgne seng, der ikke længere havde noget sengetøj på.

 

Jeg løb ind i Niall, der stod med munden fuld af det mad han havde fundet i det næsten tomme køleskab. Han smilede undskyldende, mens der løb savl ned af hans hage. Jeg grinede højt og krammede ham. ”Jeg kommer virkelig til at savne dig!” han lagde armene om mig, og jeg kunne mærke et koldt æble på min ryg.

Jeg skulle til at gå ind i stuen, da jeg hørte Louis sige Eleanors navn højt. ”Helt ærligt Eleanor.” jeg trådte hen til døren, i det en dør smækkede i. Louis sukkede dybt, og satte sig med et bump på sofaen.

Jeg vippede lidt frem og tilbage på tæerne, indtil jeg til sidst fik hans opmærksomhed. Han rettede ryggen og gjorde plads til mig i sofaen. Jeg satte mig med et skævt smil, hen ved siden af ham, og kiggede ham dybt i øjnene. ”Hvorfor kan jeg ikke gøre noget rigtigt?” han lagde sit ansigt i hænderne, og kørte derefter fingrende gennem håret. ”Du har ikke overvejet at bruge mere tid sammen med hende?” jeg smilede selvsikkert, og jeg kunne se at mit svar kom bag på ham. Han løftede det ene øjenbryn, men sagde ikke noget, hvilket fik mig signaleret om at jeg skulle fortælle ham hvad jeg mente med de ord.

Jeg rykkede tættere på ham, og smilede let. ”Louis, hun føler sig overset” jeg lagde min hånd på hans lår, for at få ham til at kigge på mig. Igen kiggede han spørgende på mig. ”Louis, du bliver nødt til at afsætte nogle aftener til hende” mit smil blev større, mens hans øjne, langsomt åbnede sig mere og mere.

”Hvor ved du alt det her fra?” Han smilede skævt til mig, men så egentlig stadigvæk overrasket ud. ”For det første, er jeg altså stadigvæk en pige. Jeg ved hvordan piger tænker,” jeg smilede let til ham, og prøvede at se rolig ud selvom jeg egentlig mest havde lyst til at råbe af ham. Jeg skulle åbenbart skære det ud i pap for ham. ”Og for det andet, har jeg snakket med hende, Louis. Hun savner din opmærksomhed” et forsigtigt smil gled frem på hans læber, og han kiggede derefter direkte ind i mine øjne.

Jeg lænede mig frem og viskede ind i hans øre. Han smilede stort og nikkede, hvor han derefter forlod rummet med et smil på læben.

 

Jeg pustede ud, tog en dyb indånding og gik derefter ud til Eleanor, der stod med ryggen til, og med armene over kors, ude foran min hoveddør. ”Hey” hun vendte sig forsigtigt om, og jeg kunne se at hun havde grædt. ”Hej”, jeg trak hende ind til et kram, som hun straks tog imod. Jeg vidste ikke rigtigt om hun var sur på mig, eller om hun kun var sur på Louis, for det vidste jeg hun var. Jeg vidste hun elskede Louis, så derfor var det kun forståeligt at hun blev så ked af det, over hvor lidt tid de havde sammen.

”Er du okay?” jeg smilede forsigtigt til hende, selvom jeg vidste hun ikke ville gengælde det. Hun havde ikke modet til det. Hun smilede falskt, og en tårer løb ned af hendes kind. ”Du savner at det bare er dig og ham ik?” hun nikkede forsigtigt, mens hun lagde hovedet i hænderne. Jeg forstod hende. Det måtte være svært at date en der altid var på tour. Han havde aldrig tid til hende, og hun fortjente virkelig opmærksomheden. Hun mindede mig på en måde om mig selv. Hun var dog virkelig stærk i modsætning til mig.

”Hør” jeg trådte et skridt tættere på hende, og lagde min hånd på hendes skulder. Hun nikkede forvirret, og kiggede direkte ind i mine øjne. ”Skal vi ikke bare få en hyggelig aften sammen? Jeg mener det er jo sidste chance” jeg smilede skævt til hende, og kunne se at hun trak på skuldrende.

Jeg havde en plan. En plan jeg vidste, ville virke, for jeg kendte Louis bedre end nogen anden, og han holder ord. Nu håbede jeg bare at jeg kunne få hende med. Jeg trak hende ind af døren, og direkte op på mit værelse, der nu var fyldt op med drenge. Eleanor kiggede fortvivlet rundt, og kiggede derefter ned på sine fødder. Zayns smil lyste hele rummet op, da jeg rev min kjole ud af hånden på ham. ”Ja i må godt smutte nu” mumlede jeg, stillede mig på tæerne og kyssede Zayn på kinden.

Han smilede tilfreds mens han nikkede, og gik ud mod altanen. Jeg vendte mig mod Liam, der gav Danielle et hurtigt kys, inden han tog Niall under armen, og forsvandt fra rummet. Jeg smilede stort til Danielle og gjorde tegn til at hun skulle følge med.

”Jeg har en kjole til Eleanor, men jeg tænkte om du gad give hende en make over? Jeg har noget specielt på tankerne,” Hun nikkede hurtigt, og kiggede sig over skulderen, for at få øje på Eleanor, der stod og kørte en hånd hen over min nøgne kommode. Jeg smilede hurtigt, men det ændrede sig langsomt til et suk. Jeg kunne ikke forstille mig, leve uden drengene, og pigerne for den sags skyld. Det var bare så uvirkeligt. Men jeg kunne heller ikke være bekendt, at spørge om jeg måtte bo hos dem. Jeg kunne ikke klare tanken om at Harry skulle se mig og Zayn sammen. Jeg blev nødt til at fortælle ham det før jeg skulle af sted. Han skulle ikke finde ud af det på en forkert måde.

”Hvor du smuk” Eleanor vendte sig fra spejlet, og jeg mødte med det samme, det sødeste generte smil, jeg overhoved kunne forstille mig. ”Tak, men jeg forstår stadigvæk ikke hvorfor jeg skal have en så fin kjole på” hun trådte ned i skoene, der matchede til kjolen, og kiggede derefter sig tilfredst i spejlet.

Jeg fik min kjole på, og trådte ud til Zayn der stod med håret sat, og et stort smil på læben. Han tog forsigtigt min hånd og kyssede den blidt. ”Må jeg sige at du ser aldeles smuk ud i aften?” han løftede det ene øjenbryn, hvilket fik mig til at smile. ”Tusind tak” jeg åbnede langsomt døren, og gik ud til indkørslen, hvor Liams bil stod.

Zayn lagde armene om mig, og borede blidt sin hage ned i min skulder. ”Org hvor er i søde” Danielle trak mobilen frem, og tog hurtigt et billed, inden jeg trådte ud af hans favn, og hen til Eleanor der stod og kiggede ned på sine fødder.

”Hva så?” jeg lagde min hånd på hendes skulder, hvilket straks fik hende til at rejse hovedet. ”Er Louis her ikke?” jeg smilede hurtigt, indtil jeg kom i tanke om at jeg ikke havde fortalt hende, hvad aftenen gik ud på. ”Nej han tog hjem” jeg prøvede at holde mit smil inde, hvilket heldigvis lykkedes mig.  

Jeg satte mig ind i bilen, efterfulgt af Eleanor der straks kiggede ud af vinduet. Jeg kunne se at hun gjorde det for ikke at vise mig hendes tårer. Gjorde jeg nu det rigtige?

Vi ankom til et fint sted hvilket straks fik Eleanor til at kigge forvirret rundt på os alle. ”Jeg troede vi skulle ud og drikke” hun tog selen af, og åbnede forsigtigt døren. ”Det skal vi også, men vi skal jo også fejre Miras sidste aften” hun nikkede, rettede på kjolen. Hun sukkede, og kiggede ned på sine fødder.

Jeg tog hende under armen, og trak hende ind på restauranten, jeg selv var overrasket over var så stor. Jeg ville helst have at det kun var Eleanor der skulle se overrasket ud, men jeg stod vidst selv med åben mund, for Zayn stod pludselig foran mig, og lukkede den i med to fingre. Jeg prøvede at gemme min rødmen, med mit hår, men da jeg tog fat i mit hår, og tog det op foran ansigtet, fandt jeg ud af at det var samme farve.

Jeg satte mig ved bordet, efterfulgt af Niall, Liam, Danielle og Zayn. Eleanor kiggede forvirret på mig, og løftede det ene øjenbryn. ”Hvor skal jeg sidde?” hun skulle til at trække en stol frem, fra et af de andre borde, da jeg pegede hen mod Louis, der stod ved bordet bag os. Han kom gående, med en hånd bag ryggen, og tog straks hendes hånd, og kyssede den. Hun kiggede rødmende på mig, der straks sendte hende et beroligende smil. ”Må jeg spørge den unge dame på en date?” hun fnisede let, mens hun nikkede. Han rakte hende en rose, og hun lagde straks armene om hans nakke.

De satte sig ved bordet, og Eleanor sendte mig et taknemligt smil, inden hun lagde sin hånd på Louis’ og kiggede ham i øjnene.

Jeg vendte hovedet tilbage, og mødte med det samme Nialls bekymrede ansigt. ”Hvad gør vi med Harry?” mit smil ændrede sig til et rynke frit ansigt, og en helt lige mund. Shit, jeg havde glemt alt om ham. ”Han tager vel med i aften?” Zayn tog min hånd under bordet, og gav den et beroligende klem. ”Jamen hvor er han nu?” spurgte jeg forsigtigt, hvilket så ud til at komme bag på ham. ”Han er allerede på diskoteket, han venter på os derhenne, han havde ikke lyst til at komme hertil” Liam trak på skuldrende, og gjorde tegn til en tjener om at vi gerne ville bestille. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke at det ville gå galt i aften. Mig, Zayn og Harry i et og samme rum, uden Harry vidste at det forgik noget mellem mig og Zayn. Det kunne kun ende galt. 

Undskyld at der er gået så lang tid! Håbet stadigvæk i har mod på at læse de sidste par kapitler! Det ville betyde meget, hvis i gad like, og tak til alle dem der har liket, og sat på favoritlister! :)xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...