Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11002Visninger
AA

23. Kiss me slowly.

 

 

Jeg åbnede langsomt øjnene, og blinkede et par gange, inden jeg igen kunne se klart. Jeg kiggede rundt og så at jeg lå i et hvidt aflukket rum. Jeg satte mig op, og lagde mærke til en lyshåret, dreng der sad ved siden af sengen, med sit ansigt gemt i hænderne. En gang imellem kom der små snøft fra ham, og jeg kunne ikke længere holde ud at se ham græde. ”Niall?” han vendte hovedet mod mig, og tørrede en tårer væk fra sin kind. Han smilede småt, inden han rejste sig, og lagde armene om mig. Jeg lagde overdrevet armene om ham, og en af hans tårer gled ned på min kind. ”Jeg var bange for at du ikke ville vågne igen” hans trak sig lidt væk, og kyssede mig på kinden, inden han tog min hånd og nussede den. ”Hvorfor skulle jeg ikke vågne” jeg smilede let til ham, men kom så i tanke om hvorfor jeg var her. ”Mira at tage så mange piller er virkelig farligt, hvis Zayn ikke havde fået døren op havde jeg mistet dig” hans blik var tomt, og flere tårer gled ned af hans kinder. ”Hvordan kunne du overhoved overveje at gøre det?” jeg trak på skuldrende, og lænede mig tilbage i sengen.  Jeg smilede ved tanken om Zayn. Han havde redet mig fra at noget jeg sikkert havde fortrudt. Jeg vidste godt at selvom jeg var sur på Harry, havde jeg alligevel overgivet mig, og ladet ham tage mig tilbage. Men jeg var også hundrede procent sikker på at hvis jeg først gik tilbage til ham, ville jeg fortryde det. Han behandlede mig jo ikke ordentligt.

”Hvordan kunne jeg så overleve, hvis det virkelig er så farligt at tage mange piller?” Han kiggede seriøst på mig, og strøg en tommelfinger hen over min pande. ”Du var til udpumpning i forgårs” han smilede lettet, og satte sig tilbage i stolen, stadigvæk med min hånd i hans. ”Har jeg sovet siden i forgårs?” spurgte jeg forvirret og gned mig søvnigt i øjnene. Han nikkede småt, kiggede mig dybt i øjnene. Havde han virkelig siddet ved min sidde i to dage, og ventet på at få afvide om jeg ville vågne igen eller ej?

”Er hun vågnet?” Zayn trådte bekymret ind af døren, og gik straks mit søvnige smil i møde. Med et skridt var han ved min side, og holde mig i sine arme. ”Du må aldrig, aldrig, aldrig gøre mig så bange!” hans øjne var fulde af tårer, og hans kinder var røde. Jeg rystede hurtigt på hovedet og knurrede mig ind til hans bryst. Han satte sig på senge kanten, og aede mig op og ned af ryggen. ”Er de andre her også?” jeg kiggede forvirrende på Niall der med det samme nikkede. ”To sekunder” han gav min hånd et klem, og slap den derefter for at gå ud af døren. Jeg kiggede ind i Zayns lettede øjne, og plantede et kys på hans kind. Han smilede let, og lagde armene rundt om mig, med langsomme og forsigtige bevægelser. Jeg kunne se at han var i tvivl om, om det var okay at han havde lagt armene om mig, men for min side gjorde det ikke noget. Han havde redet mit liv. Han var min helt. Jeg tog hans arme, og lagde mig helt ind til ham, hvilket fik ham til at smile genert til mig. Jeg lukkede øjnene, og nød øjeblikket inden døren med et brag gik op, og Louis med et hop var ved min side. Liam, Danielle og Eleanor var lige bag ham, og satte sig på hug foran hospitalssengen. Jeg smilede let, og lagde mine arme om Louis der hurtigt tog fat om mit baghoved, og lagde det ind til hans brystkasse. ”Jeg har også savnet dig” grinede jeg forsigtigt, men tog mig hurtigt til maven, da en halvstor smerte fyldte mig. ”Er du okay?” Eleanor lagde en hånd på min kind, og satte sig genert ved siden af mig. Jeg kastede mig i hendes favn, hvilket så ud til at komme bag på hende. Men jeg fik den reaktion jeg ville, for i samme øjeblik lagde hun sine arme om mig, og klemte mig stille ind til sig.

”Er hun vågnet?” da jeg genkendte hans stemme, fik jeg tårer i øjnene. Jeg kiggede hurtigt over mod døren, hvor Harry stod i dørkarmen, med et halvbekymret udtryk i ansigtet. Jeg rullede øjne, og knurrede mig ind til Zayn der med det samme lagde armene om mig. ”Harry det er ikke lige tidspunktet” Liam stoppede ham, før han nåede til sengen. Jeg smilede taknemligt til ham, og kiggede derefter halvsåret hen på Harry. Han lagde sit blik på gulvet, hvilket jeg tog til mig som om han var ked af det. Det burde han egentlig også være. Hvis Zayn ikke havde fået mig ud derfra og til udpumpning med det samme, hvad havde han så gjort? Glemt alt om mig og gået tilbage til Luna? ”Må jeg ikke godt lige snakke med dig?” spurgte han forsigtigt, og skubbede sig blidt forbi Liam, der vist havde for travlt med at se tårerne i mine øjne, til at stoppe ham. ”Harry..” Jeg kiggede ham i øjnene, og så hvordan hans ellers så smukke grønne øjne, var helt tomme for følelser. ”Alene” jeg kiggede hurtigt op på Zayn der rystede på hovedet, og trak mig længere ind til sig. ”Det er måske bedst” fik jeg præsteret, og fik mig lidt væk fra Zayn der sukkede dybt og gik mod døren. Louis sendte mig et beroligende smil, og tog Eleanor i hånden, der med dræberblikket sat på Harry, gik mod udgangen. Danielle gav min hånd et stille klem, og tog Liam ved armen, og trak ham stille væk fra Harry, Niall og jeg. Niall bøjede sig ned og kyssede mig blidt på panden, med et smil, der også fik mig til at smile.

”Hvad kan jeg gøre for at du kan tilgive mig?” Harry satte sig i siden af sengen, og tog min hånd, hvilket fik varmen til at strømme rundt i min krop. Jeg vendte mit blik væk fra ham, med tårer i øjnene, hvilket fik ham til at trække mig ind til et kram. Strengt mod mine egne forventninger, lagde jeg mit hoved på hans skulder, og hulkede forsigtigt ned i mine hænder. Hvis ikke jeg havde været så skrøbelig i det øjeblik her havde jeg trukket mig, og begyndt at skælde ham ud. Men min mave gjorde ondt, mit hoved dunkede og jeg havde det virkelig dårligt. ”Du kan starte med at fortælle mig hvor lang tid du har været sammen med Luna” sagde jeg irriteret, og skubbede mig blidt væk fra ham. Han sukkede dybt og kiggede mig i øjnene. Hans øjne var undskyldende, men denne gang ville jeg ikke hoppe på den. ”Halvanden uge” mumlede han hvilket fik mig til at kigge op, som om jeg lige havde set et monster. Jeg sukkede dybt og rejste mig fra sengen, hvilket var utrolig dumt da det førte til at jeg faldt sammen, på gulvet, af bar smerte. Han rejste sig hurtigt, og var ved min side, men jeg lod ham ikke hjælpe mig op.

”Mira” han sukkede dybt, da jeg efter flere ganges forsøg, stadigvæk ikke ville have hans hjælp. ”Hent Niall” vrissede jeg hvilket fik ham til at kigge tomt på mig. ”Hvorfor vil du ikke bare lade mig hjælpe dig op?” han rakte ud efter min arm, da jeg skubbede mig længere væk fra ham. ”H-E-N-T  -  N-I-A-L-L!”  vrissede jeg hvilket fik ham til at fare ud af døren. Jeg greb fat om min mave, og lod tårerne løbe ned af mine kinder. Jeg ville ikke græde foran Harry. Han fortjente ikke mine tårer.

Niall var med et hop henne ved mig, og fik mig ind i hans favn. Jeg græd højlydt ned i hans skulder hvilket fik opmærksomheden fra en sygeplejerske, der gik forbi ude på gangen. ”Hun skal altså ligge i sengen” sagde hun og rettede på sine briller. ”Ja undskyld jeg skulle bare give hende et ordentligt kram” Niall smilede til hende, men skænkede hende ikke et blik. Det lå nemlig på mig, der stod grædende i hans favn.

Zayn trådte ind af døren, med et bekymret udtryk i ansigtet. ”Måske skulle du ringe til Nathalie” jeg kiggede bedene på Niall, der med det samme nikkede og tog sin mobil frem. ”Nu skal jeg” han satte mig på sengen, og gik med øjnene klistret på mobilen hen mod døren. Zayn trådte et skridt tættere på, og lagde forsigtigt en hånd på min kind. ”Lov at du ikke forlader mig” sagde jeg stille, og tog hans hånd. Han kiggede kærligt på mig, og gav min hånd et klem. ”Det lover jeg” han kiggede mig dybt i øjnene, og smilede let, mens han satte sig på sengen. ”Kom her” han tog mig op i sine arme, og kiggede mig igen i øjnene. ”Jeg vil altid være her for dig” sagde han, mens han stille plantede et kys på min pande. Jeg smilede lettet til ham, og bed mig selv i læben. Jeg kiggede fra hans øjne, til hans læber. Han lagde kærligt en arm på min ryg, og lænede sig ind mod mig. Jeg blev overrasket over følelsen der strømmede igennem mig, da mine læber ramte hans. Han trak sig hurtigt, og kiggede forvirret på mig. ”Men hvad med..” nåede han at sige, inden jeg tyssede på ham, og igen pressede mine læber mod hans. Han smilede genert, og udviklede stille kysset. Jeg lagde mine hænder om hans nakke og trak ham helt ind til mig, da jeg hørte Louis grine svagt i baggrunden. Jeg smilede stort, og var bare glad for at han ikke trak sig

                                                                                                        ***

Liam og Danielle hjalp mig ind i deres bil, og jeg smilede genert til Zayn der satte sig på den ene side af mig. Niall der vidst havde fået en god lang snak med Nathalie satte sig på den anden side, med et smil på læben. Jeg lænede mig op af Zayn der straks lagde armene om mig. Jeg lå trygt og frygtløst i hans arme, og fik øje på Louis, Eleanor og Harry der satte sig ind i Harrys bil. Louis vinkede overdrevet til mig, hvilket fik Harry til at kigge hen mod bilen. Han kiggede undskyldende på mig, mens han startede bilen, og bakkede. ”Hvad gør vi nu?” Liam kiggede på mig i bakspejlet, og smilede let da han så Zayns arme om mig. ”Vi kan godt tage hjem til mig” sagde jeg lavt, hvilket fik Niall til at smile stort. ”Mener du os alle sammen, eller kun dig og Zayn?” han blinkede og puffede stille til min skulder. Jeg smilede stort da jeg så Zayns reaktion. ”Os alle sammen selvfølgelig” jeg slog ud med armene, da jeg kunne mærke mine kinder blusse op. ”Det kunne da være hyggeligt” Danielle kiggede over skulderen, og smilede beroligende til mig mens hun nikkede. Jeg lagde mit hoved på Zayns bryst, og mærkede hvordan hans hjerte bankede hurtigere. Jeg smilede let, og lukkede mine øjne, hvilket jeg kunne mærke at han grinede let over. ”Man skulle ellers ikke tro at hun var træt efter to dages søvn” jeg kunne mærke at Zayn trak på skuldrende, og derefter lod sin hånd kører igennem mit hår. Jeg nød virkelig at ligge i hans arme.

”Nogle der gider hjælpe?” jeg kunne svagt hører Zayn grine, og mærkede derefter nogle hænder om min ryg og om mine lår. Han hoppede forsigtigt ud af bilen, og bar mig hen mod døren. ”Mira?” jeg kunne svagt hører at Niall, prøvede at få kontakt til mig, hvilket overhoved ikke hjalp. Jeg slog dog irriteret mine øjne op, og pegede på mine shorts hvor mine nøgler lå i. Niall trak på skuldrende og lagde en hånd ned i min baglomme hvilket fik mig til at skrige op. ”Ikke den lomme Niall!” han kiggede undskyldende på mig, og jeg begyndte at grine højlydt. Jeg fik med besvær min hånd ned i min forlomme, og kastede nøglerne hen til Danielle der stod klar til at låse døren op. Jeg lagde mine hænder rundt om Zayns nakke, hvilket fik ham til at smile stort. Jeg svang rundt med benene, og mærkede at jeg blev sat ned i min sofa. ”Hey hvad er alle de kasser til?” Danielle kiggede forvirret rundt, og endte med at stirre på tårerne der løb ned af mine kinder. Det var torsdag. Jeg havde kun én dag, til at sige farvel. En dag til rette om på de ting jeg havde gjort galt, mens jeg havde boet her. Liam lagde en hånd på Danielles lår, og smilede let til hende. ”Det er en lang historie”.

Jeg rejste mig forsigtigt og støttede mig op af Zayn der straks stod ved min side. ”Hvad skal du?” spurgte Liam forvirret, og skulle til at rejse sig da jeg stoppede ham med et smil. ”Vi kan da ikke se film uden popcorn!” sagde jeg halvgrinende, men tog mig til maven, da det gjorde ubeskrivelig ondt. Zayn lagde armen om mig, og fik mig med ud i køkkenet, inden jeg opgivende satte mig på bordet. Jeg smilede genert til ham, og fulgte ham med øjnene, da han lagde popcornene ind i mikroovnen. Han vendte sig langsomt, og gik med et stort smil hen mod mig, og lade sin hånd på min hofte. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, og kyssede ham blidt på læberne. Efter et par sekunder trak han sig langsomt, for at få vejret. Han smilede sødt til mig, og strøg sin tommelfinger hen over min pande. Han kyssede mig hurtigt på læberne, og slap så grebet om mig, da vi hørte et lille bing der selvfølgelig kom fra mikroovnen.

”Hey hvor bliver popcornene af?” lød det inde fra stuen af. ”De er på vej!” grinede jeg og hoppede ned fra bordet. Jeg gled ned på gulvet, og surmulede op til Zayn der flækkede. ”Skal du have et lift?” han bøjede sig ned, og fik mig op på sin ryg. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og rettede mig let op, så jeg sad ordentligt. Jeg lod mine hænder glide ned på hans mave. Jeg kunne mærke at han spændte sine muskler, hvilket fik mig til at smile. Zayn smed sig i sofaen, og lod mig glide ned til den sofa Niall sad i. Niall lagde armene om mig, og trak mig helt ind til sig. Jeg grinede let, og lagde mit hoved på hans mave.

                                                                                                                     ***

Liam lå med armene om Danielle der var faldet i søvn i hans favn. Jeg kiggede rundt og det faldt mig hurtigt ind, at Liam og jeg var de eneste vågne. Jeg smilede let til Liam, der lagde Danielle på sofaen, og kyssede hende på kinden, inden han gjorde tegn til at jeg skulle følge med. Jeg prøvede forsigtigt at få Nialls hænder væk, men hans stramme greb om mig, gjorde det svært, at slippe fri. Efter en hård kamp, og et halvlavt grineflip, fik jeg mig løs, og rejste mig for at gå efter Liam, der gik ud mod døren. Han satte sig på trappen der fulgte op til mit værelse, og klappede på pladsen ved siden af ham. Jeg fik med besvær sat mig, og smilede let til ham, da han lod sin hånd ligge på min mave. ”Hvordan går det med såret?” spurgte han forsigtigt. Jeg trak på skuldrende. ”Det er ikke så meget såret, der gør ondt mere” jeg smilede skævt til ham. Han fjernede hurtigt sin hånd og lagde den på min kind. ”Lov mig at du aldrig gør noget så dumt igen” han kiggede mig seriøst ind i øjnene, og tog blidt fat om mit håndled. Jeg nikkede hurtigt, og rejste mig fra trappen. ”Hvad mangler du at pakke?” spurgte han, og kiggede ind mod stuen for at se om nogle var vågnet. ”Mest bare mit tøj” sagde jeg smilene, og kiggede undrende på ham da han trådte et skridt op af trappen. ”Jeg hjælper dig” han lagde en støttende hånd om mit liv, og fik mig op ad trappen.

Jeg begyndte at lægge mine billeder ned i en kasse, mens Liam stod og fyldte en anden kasse med tøj. ”Okay hvad er dog det her?” han trak et par af mine underbukser frem, med et kæmpe smil på læben. ”Giv mig den!” grinede jeg, og rev den ud af hans hånd. ”Hvad er det så?” han lagde armene over kors, og smilede afventende da jeg med et stort smil smed den i kassen. ”Det er sjovt nok undertøj” jeg kastede en pude i hoved på ham, da han pludselig stivnede. ”Ad ad ad!” jeg kiggede undrende på ham, og satte en hånd i siden. ”Du tror vel ikke at de er brugt vel?” han smilede og lagde sit hoved på skrå. ”Liam for helvede det er jo ikke brugt!” hans smed sig af grin på min seng.

Han trådte over til et billede der lå på mit makeup bord. ”Savner du hende?” jeg kiggede undrende på ham, og lagde mit hoved på skrå, da jeg så hvad han havde i hånden. Jeg trådte et skridt hen imod ham, og kiggede ned på billedet med tårer i øjnene. Jeg nikkede stille og tog forsigtigt billedet ud af hans hånd. Minderne gik gennem mig, med en strøm af sorg og glæde på samme tid. Det var det billede der blev taget lige inden min mor kørte mig til lufthavnen. Det sidste billede jeg nåede at få med min mor. ”Hvor gammel blev hun?” han lagde en hånd på min skulder, og smilede beroligende til mig. Jeg sukkede dybt. ”toogtredive” jeg kiggede ham i øjnene, og fik den reaktion jeg havde ventet. ”Var hun kun femten da hun fik dig?” jeg smilede let, og tørrede en tårer væk fra min kind. ”Ja hun fik mig på sin femten års fødselsdag” sagde jeg og kiggede ned på billede igen.

 ”Hey hvor blev i af?” Zayn trådte ind på værelset, og gik med hurtige skridt hen imod mig. ”Hva så?” han lagde armene om mig, og kiggede ned på billedet. ”Hey er det dig?” han pegede på mig der stod med et halvligeglad udtryk i ansigtet. Det lignede at jeg bare virkelig gerne ville væk fra hende. Hvis bare jeg vidste hvor meget det kram hun gav mig der, ville have betydet for mig nu. Jeg nikkede stille, og mærkede tårerne løbe ned af mine kinder. ”Hvem er det?” han pegede på mor, der virkelig så tilfreds ud, med at stå med armene om mig. ”Min mor” fik jeg præsteret, mens jeg tørrede endnu en tåre væk fra min kind. Han tog forsigtigt mit ansigt ind til hans og prøvede at fange øjenkontakt, men jeg havde ikke lyst til at se ham i øjnene, det var for hårdt at snakke om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...