Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
10999Visninger
AA

25. Everything has chanced.

 

Jeg trådte ud af bilen, og kunne mærke at mine ben knækkede sammen under mig. Zayn tog fat i min hånd, og hjalp mig op og stå. ”Du skal nok klare det” hans skæve smil, gav mig håb om, at jeg ikke ville ende med at miste Harry. Han betød stadigvæk meget for mig, selv efter alt han havde gjort. Og når jeg tænker tilbage på det, har jeg ændret mig meget siden, jeg bad ham om at gå. Jeg var blevet mere selvsikker, og eller stærkere.

 Allerede da jeg havde taget mit første skridt ind i diskoteket, kunne jeg mærke kvalmen stige. Ikke fordi jeg havde det dårligt fysisk, men jeg vidste bare at jeg ikke ville kunne forklare ham det hele. Han ville være fuldstændig ligeglad med hvad jeg gjorde med mit liv, men jeg tror ikke han ville tilgive mig så let, selvom det jo var mig der skulle tilgive ham.

Jeg kunne mærke at jeg var gået kold, for jeg stod midt på gulvet, og stirrede på Harry der sad i baren og drak. Jeg kunne ikke få mine ben til at reagere. Det var som om det ikke var meningen at jeg skulle fortælle ham det. Jeg kunne mærke at tårerne pressede sig på, men valgte at holde dem inde så godt jeg kunne. ”Måske skulle jeg snakke med ham” Louis lagde sin hånd på min skulder, og fik mig vendt om. Det var bedst at jeg selv fortalte ham det, men jeg ville ikke kunne holde til det. Jeg ville ikke være stærk nok.

Jeg nikkede taknemligt, og trådte ind i Eleanors trygge arme, for ikke at skulle se på Harrys reaktion. Alligevel kiggede jeg hende over skulderen, mens jeg hårdt havde fat om hendes talje. ”Shhh, det skal nok gå” hun aede mig op og ned af ryggen, men jeg havde for travlt med at fokusere på Harry, til at lægge mærke til hvor meget hun egentlig prøvede at trøste mig.

Jeg lagde mærke til Louis’ selvsikre smil, da han prikkede Harry på skulderen. Harry reagere som han normalt ville, og krammede Louis, med et fuldt smil på læben. Han var virkelig nem at gennemskue. Han havde ikke bare drukket lidt. Han havde været her længe. Jeg kunne bare se det på ham.

Jeg blev ved med at føle, at jeg selv skulle forklare, og jeg synes ikke det var fair, at Harry skulle have det at vide fra andre end mig. Jeg smilede taknemligt til Eleanor, og trak mig så fra krammet, for at hjælpe. Jeg stillede mig ved siden af Louis, som åbenbart allerede var nået til pointen, for Harry stod pludselig med et forvirret udtryk i ansigtet, og kiggede såret på mig.

Louis lagde forsigtigt en hånd på min skulder, for at vise at jeg ikke skulle være ked af det, men han ansigts udtryk gjorde ondt. Virkelig ondt.

Jeg gik et skridt bagud, men i samme sekund, spurtede Harry forbi mig. ”Harry!” jeg prøvede at overdøve musikken, men han var allerede henne ved Zayn, og var i gang med at trække ham ud, da jeg faldt over mine egne ben, og nu lå på gulvet.

Louis rakte en hånd ned til mig, men havde fået mig op og stå inden jeg selv havde gjort et forsøg. Han lagde armen om mig, og trak mig mod udgangen.

Jeg prøvede at få fat i Eleanors arm, men blev skubbet ud af døren, inden jeg kunne nå at fange hendes arm.

Jeg kom ud til et syn, jeg aldrig havde troet jeg skulle se. Zayn der havde tårer i øjnene. Harry stod helt oppe af ham, og blev ved med at skubbe til ham, men Zayn stod bare, rystet over at han kunne være så påvirket, at han kunne finde på at slå.

”Og hvis du nogensinde rør hende igen..”, ”Harry!”, de kiggede begge hen mod mig, der kæmpede mig fri fra Louis’ greb, og løb hen foran Zayn. ”Du rør ham ikke, hvor mange gange skal jeg sige det?” jeg kunne mærke at min hals gjorde ondt i forvejen, men jeg ville for alt i verdenen lyde vred. Om jeg så ikke ville kunne snakke det næste lange stykke tid skulle Harry ikke have lov til at gøre ham fortræd.

Jeg trådte et skridt tættere på Harry, der straks sænkede armen, men som alligevel havde et vredt udtryk i ansigtet. ”Harry” jeg sukkede og Harry kiggede såret ned. Jeg prøvede at fange hans øjne, og trådt et skridt tættere på. ”Jeg vil ikke miste dig” viskede han forsigtigt, og det så ud som om han kun ville have jeg hørte det. Jeg rystede på hovedet, og lod en tåre glide ned langs min næse.

Han lagde tøvende armene om mig, mens jeg kiggede ham over skulderen. Jeg fik øjenkontakt med Louis, der stod med armen om Eleanor, der åbenbart var løbet efter os.

Jeg fik derefter øjenkontakt med Eleanor, som forsigtigt rystede på hovedet. Og jeg vidste godt hvad hun mente. Og hun havde ret. 

”Det er for sent nu Harry” jeg trådte ud af hans arme, og han så ud til at være ved at bryde sammen."Hvad skete der med den gamle Harry?" jeg vidste at spørgsmålet kom bag på ham, for han kunne tydeligvis ikke se at han havde ændret sig. Han svarede ikke og kiggede ned igen. Jeg prustede irriteret ud og lagde armene over kors. "Harry svar mig" han rystede på hovedet, og kiggede væk. "Du har ændret dig for meget Harry"

Han gik skræmt et skridt tilbage, hvilket efterlod mig med en dårlig fornemmelse. Han skubbede sig forbi Louis, der prøvede at få ham klemt ind til et kram, og gik med hårde skridt ned langs gaden. Det så helt forkert ud. Jeg trådte tilbage til Zayn der straks lagde armene om mig, og tyssede på mig da jeg lidt efter lavt hulkede ned i hans skulder. ”Han skal nok klare det”.

 

Jeg stillede mig foran spejlet, og kiggede på mig selv, hvilket jeg var begyndt at gøre ret tit. Det var ikke kun Harry der havde ændret sig. Hele forløbet med drengene havde gjort mig til en anden en den jeg var, og jeg kunne ikke lide forvandlingen.

Jeg havde fået Zayn til at køre mig hjem, da jeg ikke kunne klare at være på diskoteket længere. Det var lidt synd da det var min sidste aften, men jeg ville hellere have at de andre havde en fantastisk aften uden mig, end at de skulle gå og bære mig rundt fordi jeg ikke kunne fatte at jeg igen havde fået Harry til at løbe væk. Louis havde blevet nødt til at løbe efter ham, mens Zayn og Eleanor valgte at tage med hjem og blive.

”Er du okay?” Zayn stod i døråbningen til det rodede værelse og kløede sig i håret. Jeg trak på skuldrene og gik et stykke væk fra spejlet. ”Jeg ved det ikke” jeg tørrede en tårer væk og kiggede Zayn i øjnene. ”Hvorfor har jeg ændret mig?” mit spørgsmål kom bag på ham og det så ikke ud til at han kunne svare. Han åbnede munden et par gange men endte så med at smile og sætte sig på sengen. ”Alle ændre sig på et tidspunkt, man lægger ikke selv mærke til det, men vi forandre os hele tiden. Nogle gange til noget bedre, andre gange… Til noget vi ikke har lyst til at være”, jeg kiggede ned og snøftede.

”Måske skulle du bare få lidt søvn, du har en lang dag foran dig i morgen” han smilede opmuntrende men at vide at i morgen måske var den sidste gang jeg skulle se dem, hjalp ikke ligefrem på humøret. Jeg vidste godt at de aldrig ville glemme mig og at jeg aldrig ville glemme dem, men folk vokser fra hinanden og hvordan kunne jeg være sikker på at de ikke voksede fra mig og forsøgte at glemme hvad der var sket, så snart jeg tog af sted?

Jeg nikkede og lagde mig opgivende på Zayns store bløde seng. Den duftede sødt af Zayn og gjorde at jeg med det samme lagde armene om puden, hvilket fik ham til at grine.

Han rejste sig fra sengen og gik langsomt mod døren. Han lukkede forsigtigt døren i efter sig, men der gik ikke lang tid før den gik op igen og Eleanor trådte ind.

Uden et ord, lagde hun sig ned ved siden af mig og tørrede en tårer af min kind. Jeg var virkelig glad for at hun forstod mig, hvis jeg ikke havde haft hende og Danielle havde jeg ikke vidst hvad jeg skulle gøre. ”Tror du han kan tilgive mig?” Eleanor åbnede sine øjne og nikkede. ”Selvfølgelig kan han det, spørgsmålet er mere om du kan tilgive ham”, jeg satte mig forvirret op og krammede puden. ”Hvad mener du?” hun satte sig på samme måde og smilede let, mens hun lagde noget af sit hår om bag hendes øre. ”Tja, jeg tror grunden til at han løber hver gang er fordi han ikke tror du kan tilgive ham. Han løber fra sine problemer. Han løber fra virkeligheden” jeg kiggede halvundrende på hende, men forstod egentlig godt hvad hun mente, men hvorfor skulle jeg ikke kunne tilgive ham?

”Jeg ville bare ønske at vi kunne forsætte som venner, ligesom i ’gamle dage’” jeg vidste godt at jeg ikke kunne sige gamle dage, da vi ikke havde kendt hinanden utrolig langt tid, men det føltes virkelig som om jeg havde kendt ham hele livet.

På en eller anden måde stolede jeg stadigvæk på ham, men han betød jo stadigvæk meget for mig. Og hvis jeg havde forstået det rigtigt var det også derfor han truede de andre. Jeg betød stadigvæk noget for ham, og han ville have mig for sig selv, men jeg synes ikke det var retfærdigt at jeg skulle være en pris. En trøste præmie nærmest, og det var virkelig ikke okay med mig.

”Han bliver god igen” hun smilede forsigtigt og lagde sig igen, hvorefter jeg gjorde det samme. Jeg håbede virkelig at hun havde ret. Jeg ville ikke miste ham, og jeg ville utrolig ked af det hvis han ikke kom og sagde farvel når jeg skulle af sted, men hvad skulle jeg gøre?

Zayn og Harry kunne åbenbart ikke være sammen i bare to minutter uden at den ene truer den anden, eller det vil sige at Harry truede Zayn. Jeg kunne ikke lide den nye side af Harry. Jeg vidste godt at jeg selv havde været med til at skabe den, men jeg kunne virkelig ikke lide den.

Hvad skete der med den musikglade Harry? Hvorfor var han begyndt at opføre sig som en diva der troede at han ejede det hele? Jeg måtte finde ud af det. På den ene eller den anden måde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...