Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
10983Visninger
AA

2. Et uheldigt møde

 

 

”Koncerten er om to timer, vi må hellere se og gøre os klar!” hun hoppede rundt. Jeg himlede med øjnene. Hvordan kunne hun være så vilde med dem, jeg mener, jeg havde hørt én af deres sange og de var jo ikke specielt bedre end de andre boybands. Hun lagde først make-up på mig og glattede derefter mit hår. Hun gik over skabet. ”Tag den her på!” sagde hun og holdte en blomstret kjole, med et gult bælte omkring livet, op foran mig. Jeg var ikke specielt meget for at have kjole på men igen vandt hvalpeblikket. Jeg gik ned til Lisa, der straks kiggede på mig med store øjne.”Hov, hov, min pige hvor skal du hen” sagde hun og blinkede til mig. ”Til koncert, gider du køre os please?” Jeg prøvede at lave hvalpeøjne, men det fik hende kun til at le. ”Selvfølgelig” sagde hun og rejste sig, fra sofaen. Jeg tog mine røde converse på, selvom det strengt gik over Nathalies mode tips. Men jeg synes det var fair at jeg selv mindst valgte én ting, jeg skulle have på. ”Hvor du flot” sagde hun og kiggede op og ned af mig. Hvor ville jeg bare ønske at jeg lignede dig. Jeg smilede let.

Vi ankom til koncerten, og som til alle koncerter, var der prop fyldt med mennesker. Vi havde fået plads helt oppe foran, så Nathalie måtte have givet en formue for billetterne. Og dog, hendes far ejede et sodavands is firma, så han tjente kassen. Og da Nathalie var fars lille pige, ville han jo give hende lige hvad hun pegede på. Vi kom til døren og dørmanden skulle have vores billetter. Da vi kom ind i entréen, var der skrigene fans over alt. De havde alle trøjer med deres ansigter på, og store skilte. Nogle var endda så desperate at de havde deres telefon nummer skrevet ud over hele deres ansigt. Jeg synes det var latterligt. Vi blev lukket ind og vi fandt vores plads. Folk begyndte at skrige, og jeg kunne ikke engang høre mine egne tanker.

Efter lidt tid, blev jeg nødt til at komme ud. Jeg masede mig gennem de skrigene fans, og kom derefter uden for. Der var mega varmt derinde. Man kunne ikke få vejret. Jeg kom ud i den friske luft. Jeg tog et par indåndinger og overvejede om jeg skulle gå derind igen. Jeg skulle til at gå forbi vagterne da jeg fik en sms. Det var fra Luke ”Må jeg ringe?” stod der.  Jeg var sur på ham, men ville alligevel godt have snakket tingene igennem. Jeg ville gerne vide hvorfor at han kyssede Sophia tilbage, og ikke trak sig væk fra hende, når han udmærket godt vidste at jeg var der. ”Okay men det bliver kort” Svarede jeg tilbage. Han ringede kort tid efter, og jeg gik lidt væk fra musikken.  ”Hej” sagde han med en usikker stemme.  ”Er det virkelig alt du har at sige?” snærede jeg ind i mobilen. ”Det var ikke mig der kyssede hende, hun kyssede mig!” sagde han stædigt ind i røret. ”Sikkert” sagde jeg og var ved at lægge på, da jeg hørte ham sige ”Jeg slår op med dig”. Jeg rullede med øjnene, og lagde mobilen ned i min lomme. En bil kom stille kørende og jeg fik et skræmt udtryk i ansigtet da bilen pludselig kørte ind i mig. Jeg lå pludselig på jorden, og bilens hjul var kørt over mit ben, jeg skreg til bilisten at den skulle stoppe. Bilen kørte over mit ben og jeg lå nu under bilen og græd. Mit ben gjorde ondt. Jeg vendte mit hoved, og så et ansigt komme til syne. En dreng fik mig væk fra bilen og ned og sidde på fortovet. ”Det er jeg frygtelig ked af” Sagde han og kiggede skræmt ned på mit ben. Han hjalp mig op, og kom uheldigvis til at ramme mit ben. ”Av!” jeg rev mig væk fra ham.”Hvorfor kørte du mig ned?” Spurgte jeg og kiggede surt op i han øjne. Mit ansigts udtryk ændrede sig, og jeg sad og så ind i de smukkeste grønne øjne. De så bekendte ud.”Det er jeg altså virkelig ked af” sagde han og kiggede undskyldende på mig. ”Jeg er en forfærdelig chauffør” sagde han og et smil viste sig på hans læber. Jeg kiggede hurtigt ned på mit ben, som gjorde så forfærdelig ondt. ”Jeg må hellere køre dig på skadestuen” sagde han med et smil på læben. Han hjalp mig op, og ind i en sort bil. En lys håret dreng kom ud af en bagdør. Og løb hen til bilen. ”Harry, jeg skal have… hvem er det?” Han kiggede undrende på mig. ”En pige jeg kørte ned, jeg kører hende til skade stuen”. ”Vent hvad med Nathalie?” Jeg kiggede over på ham der hed Harry. ”Hvem er det?” spurgte han. ”Min veninde hun er inde til den der koncert.” sagde jeg og kom pludselig i tanke om hvor jeg havde set de grønne øjne før. ”Vent du er Harry styles ik?” spurgte jeg og kiggede på ham.”Jaer, du ved hvad jeg hedder, nu burde du fortælle mig hvad du hedder” sagde han og smilede til mig. ”Mira, mit navn er Mira” sagde jeg. ”Okay Niall, det her er Mira” Han rakte mig hånden og jeg tog imod den. ”Niall” sagde han med et sødt smil på læberne. ”Niall, gider du finde hendes veninde, og sørge for at hun kommer hjem?” sagde Harry. ”Hvad?” Niall kiggede på Harry som om han var sindssyg. ”Bare gør det”. Jeg sad og stirrede på Harry hele turen hen til hospitalet.

”Hvad skete der?” spurgte lægen, og rørte forsigtigt min fod. Jeg bed mig i læben af smerte. ”Jeg kom til at køre hende ned” sagde Harry straks. Jeg kiggede surt på ham. Som om jeg ikke selv kunne svare. ”Javel, og det var et uheld?” snærede lægen. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise. Han tænkte sikkert det samme. ”Ja” Harry gik over og tog lidt vand, og kiggede derefter over på mig der sad og surmulede. Lægen kom med noget bandage, og rullede det stille rundt om min fod. ”Hold den i ro i et par dage, og hav den på en blød pude. Om et par dage kan vi få en tid til dig, hvor vi kan røntgen fotografere din fod, og se om noget skulle være brækket”.  Jeg nikkede, og lægen gik ud af lokalet. ”Kan du køre mig hjem?” spurgte jeg og hoppede ned fra bordet.” Hvis vi lige kan stoppe ét sted først” sagde han og smilede let til mig. Jeg kunne ikke lade vær med at rødme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...