Mit lorteliv {1D}

Mira er dømt til at være den mærkelige i klassen, og finder ud af, på HENDES sidste skoledag, at hendes kæreste er hende utro, med klassens snob Sophia. Miras veninde Nathalie invitere hende med til en One Direction koncert, for at få hendes mundvig opad igen.Til koncerten møder hun, Harry, som ved et uheld skader hende. Hun lærer hurtigt drengene at kende, og finder hurtigt ud af at Harry føler noget for hende, hvilket hun bare er glad for da hun også føler noget for ham. Men hvad sker der da Zayn pludselig fortæller hende, at han er vild med hende? Kan hun holde sig til Harry? Og hvad sker der mellem drengene siden de får hende til at vælge mellem dem? Er det hele bare ET stort lorte liv?

58Likes
95Kommentarer
11007Visninger
AA

18. Endnu en skuffelse

 

 

”Jeg tror det er din tur nu” Zayn trådte et skridt tættere på mig og lagde en hånd på min skulder. Jeg tog en dyb indånding og trak på skuldrende. Tænk at de havde fået mig overtalt, til at stå foran så mange mennesker og synge. Hvad nu hvis de ikke kunne lide min stemme. Flere af dem, kunne jo ikke lide mig i forvejen, så hvordan skulle det hjælpe at jeg sang for dem?

”Du skal ikke være nervøs, de er meget støttende” Harry lagde armene om mig og fulgte mig over til trappen. ”Pas nu på, du skal helst ikke falde” råbte Niall med et stort grin. Jeg rullede med øjnene og stillede mig op på udkanten af scenen. ”Nu skal jeg” Harry slap sit greb om mig, og gik forbi mig og ud på scenen. Jeg kunne hører hvordan folk gik amok, over at han stod derude alene.

”Hej alle sammen!” der blev straks svaret og jeg er sikker på at det ikke kun var et par stykker der svarede. ”Jeg vil gerne fortælle jer lidt om Mira” Jeg gik i stå. Hvorfor ville han fortælle dem noget om mig og ikke bare præsentere mig? Hvad var han ude på? ”Der er gået mange rygter, om at Mira er sammen med både Zayn og jeg, men det er ikke rigtigt. Hun er min kæreste, og jeg er virkelig stolt af hende. Jeg vil bede jer give en stor hånd til Mira” Jeg lukkede øjnene og ventede det værste, men folk gik amok. De skreg mit navn. Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og så at Harry, ude fra scenen af, vinkede mig hen til sig. Jeg tog guitaren i hånden, og gik med tunge nervøse skridt ud mod scene, og blev straks blendet af lyset. Jeg havde virkelig ikke lyst til at blive derude. Det var virkelig ubehageligt. Jeg kunne ikke forstå hvordan drengene, og så mange andre, kunne gøre det. At så mange mennesker stod og heppede på en var fedt, men at vide at de ikke kunne lide mig, gjorde mig mere nervøs end jeg allerede var.

Jeg tog et skridt bagud, men så at Niall stod og blokerede for udgangen. Harry begyndte at grine, og tog fat i min hånd. ”Vil i høre hende synge?” Hans ord gav genlyd i hele rummet, men folk begyndte at skrige.  Jeg mærkede hvordan tårerne pressede sig på. Jeg havde virkelig sceneskræk. Det havde jeg altid haft. Jeg havde aldrig kunne tage mig sammen, til at stille mig op foran nogen og synge. Harry løftede mit ansigt op til sit, og tog mikrofonen lidt væk. ”Er du okay?” Han kiggede omsorgsfuldt på mig, med et lille smil. ”Jeg kan ikke” Jeg tog et skridt væk fra ham, men han tog fat i min hånd. ”Skal jeg gøre det sammen med dig?” Hans spørgsmål kom bag på mig. Jeg nikkede stille, mens jeg satte mig på stolen og satte guitaren på mit skød. Jeg kiggede langsomt på alle menneskerne, der sad og betragtede hvordan tårerne langsomt gled ned af mine kinder. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev mere rolig da Harry startede på sangen, jeg kiggede op da pigerne begyndte at skrige. Han kiggede på mig, og da det kom til omkvædet begyndte jeg langsomt at åbne min mund, og synge med ham.

”Sådan!” Jeg trådte ned for scenen, og løb hen efter et kram. De omringede mig, og klemte mig i et stort gruppekram. Tårerne holdte sig ikke inde. Jeg stod med en hånd for munden, og helt røde kinder. ”Det gik da godt” Harry kyssede mig på kinden, og lagde hænderne rundt om mit liv. ”Lad os fejre det! Hvad med mad?” Niall løb over til et menu kort der lå på et bord i omklædningsrummet.”Er det alt du tænker på?” Louis rakte tunge til Niall, der allerede havde valgt et par menuer. ”Hvad med dig? Er du sulten?” Liam lagde en hånd på min rystende skulder, og kunne hurtigt mærke at jeg stadigvæk var i chok. Jeg rystede stille på hovedet. Jeg stod og kiggede ud i luften og gik helt i stå, da Liam blødt ruskede i mig. ”Måske skulle du med ud og have lidt luft” Jeg kiggede ned i jorden, og trådte mig selv over tæerne. ”Nu skal jeg” Zayn tog mig blidt, rundt om livet, og fulgte mig ud i et lille rum, udenfor.

”Er du okay?” Han lagde en hånd på min skulder, og satte sig ned ved siden af mig. Jeg rystede stadigvæk, og da han lagde sin hånd på min, brød jeg ud i gråd. Jeg kunne ikke holde det ud. Det kunne godt være at jeg lige havde overvundet min frygt, men jeg havde det alligevel dårligt. Hvorfor? Man plejede altid at kunne smile, efter at have overvundet sin frygt og så bare sige ”Var det, det?” Men sådan var det ikke for mig. Det havde gjort mig mere skræmt end jeg var før. Jeg følte mig mere skrøbelig, og usikker end før.  Jeg rystede på hoved og lagde det på mine knæ. ”Træk vejret dybt, det skal nok gå over” Han smilede beroligende til mig, og det ændrede lidt, på mit humør.  Han lagde cigaretten på jorden og trådte den helt ned inden han rakte hånden ned til mig. ”Måske hjælper det med lidt mad” Jeg tog fat i hans hånd, og børstede kjolen af bagpå.

Jeg tog en dyb indånding inden jeg gik ind i omklædningsrummet, efterfulgt af Zayn. ”Har hun det bedre?” Harry rejste sig, da jeg trådte ind af døren. Zayn rystede stille på hovedet, mens han gik over mod toilettet. Niall lagde en arm om mig, og trak mig med over til mad bordet. ”Prøv at se om det hjælper at spise. Det hjælper altid mig” Han smilede stort. ”Selvfølgelig hjælper mad dig” Jeg klappede ham på kinden og tog et stykke pizza. Jeg satte mig i en stol der stod ved siden af sofaen. Louis satte sig i sofaen ved siden af og lagde en hånd på mit lår. ”Husk nu at vi altid er her for dig” Jeg smilede småt til ham, og lagde mærke til at de alle sad med blikket fast låst på mig. ”Hvad?” Jeg mærkede at pizzaen kom lidt ud af min mund igen, hvilket fik Liam til at le.

Niall kastede min mobil over til mig, så den landede i skødet på mig. ”Du fik en sms, mens du var på scenen” Han smilede let til mig, hvilket jeg gengældte. Jeg så at smsén var fra Lisa og begyndte straks at smile. Jeg låste mobilen op og gik ind på beskeden. Mit smil ændrede sig hurtigt til en tåre. Jeg rystede på hovedet, og lagde mobilen på bordet. Tårerne strømmede ned af mine sminkede kinder, og jeg kunne mærke at min mascara havde svigtet. Louis kiggede forbløffet på mig, og prøvede at få et smil på mine læber, men det hjalp ikke. Niall tog min mobil fra bordet og læste den op. ’Mira min skat, har du fået pakket det sidste? Jeg har lige aftalt med flytte mændene at de kommer på fredag, vi tager af sted lørdag morgen ’ Han stoppede op og kiggede sørgende over på mig. Harry kiggede overrasket over på mig. ”Hvorfor har du ikke sagt at du skal flytte?” Hans ansigts udtryk blev pludselig vredt. Men jeg kunne ikke gøre for at jeg ikke havde sagt det. Jeg havde selv glemt det. Jeg havde ikke tænkt meget over det efter at jeg havde mødt drengene. Der havde været så mange andre ting der havde fyldt mit hoved, at jeg havde lagt, det andet på hylden. Og jeg havde ikke været i skole siden den aften hvor Nathalie kom. Jeg havde fået lov til at få de sidste fire uger fri, fordi jeg ikke følte mig tilpas i klassen. Jeg trak på skuldrende. Harry rejste sig og skulle til at sige noget, men han stoppede sig selv. Han smækkede døren i efter sig. Louis gav mit lår et klem, og fulgte efter ham ud på gangen. ”Du skal ikke tage dig af ham” Niall satte sig hvor Louis havde siddet. Jeg mærkede hvordan tårerne samlede sig, og der gik ikke lang tid før at jeg ikke kunne holde dem inde længere. Zayn gik over og lagde en hånd på min skulder. ”Ved du hvad der hjælper mig?” Jeg stirrede på ham, med knald røde øjne. Jeg rystede forvirret på hovedet og lagde det lidt på skrå. ”At få lidt at drikke” Han smilede stort, og kiggede derefter rundt på de andre. De nikkede let. ”Det kan få dig på bedre tanker” Niall sendte mig et smil. Jeg trak skuldrene. Kunne denne aften overhoved blive værre?

Jeg steg ud af taxaen, efterfulgt af Liam der trak mig ind til et kram. Han smilede beroligende til mig, og aede forsigtigt min ryg. Jeg tørrede en tåre væk, fra min kind, og kiggede over mod Harry der allerede var på vej derind. ”Er han sur?” Jeg kiggede sørgende på Louis, der trak på skuldrende. ”Jeg tror bare ikke at han vil miste dig” Han lagde en hånd på min skulder, og kiggede mig dybt i øjnene. ”Det tror jeg ikke at der er nogen af os der vil” Jeg smilede let til ham, og mærkede at kvalmen ikke helt havde lagt sig. Jeg tænkte ikke rigtigt over det, og gik ind mod diskoteket. Lugten af alkohol, ramte min næse som det første. Jeg satte en hånd op for næsen, og mærkede en hånd der skubbede mig over mod baren. Niall smilede let til mig, og rakte mig et glas med blåt stads i. Jeg trak på skuldrende og bællede den.

 Jeg kiggede om efter Liam. Han stod sammen med en brunette. Hun så bekendt ud. Jeg fandt hurtigt ud af at det var Danielle, Liams kæreste. Han tog hende i hånden, og førte hende over mod mig. Jeg rømmede mig og rakte ud efter Niall, der hurtigt gik ud på dansegulvet. Shit. Hvad nu hvis hun heller ikke kunne lide mig? Jeg var ikke god til at få nye venner, og specielt ikke nogen der så, så godt ud som hun gjorde.  Liam kyssede hende på kinden, og gik over mod Niall, der stod og betragtede mig, mens han dansede. Jeg stirrede på Danielle, der straks tog imod en drink fra baren. Hun kiggede lidt op og ned af mig og sendte mig derefter et stort smil. ”Jeg hedder Danielle” Halvråbte hun, og rakte sin hånd frem mod mig. Jeg tog imod hånden, men kunne ikke få mig selv til at sige noget. ”Du må være Mira” Hun smilede stort, da hun så min reaktion. ”Ja” Jeg smilede let til hende, og tog en slurk af min drik. ”Du har tilfældigvis ikke noget makeup med vel?” Jeg kiggede håbende på hende. Hun smilede stort og nikkede. ”Kom med” Hun rejste sig fra stolen og gik ud mod toilettet. Jeg kastede et blik over på Liam, der stod og nikkede til mig. Jeg tog endnu en slurk og fulgte så med hende.

”Liam, har snakket meget om dig” Hun rakte mig sin mascara. ”Virkelig?” Jeg kiggede overrasket på hende. Havde Liam virkelig snakket om mig? Hvorfor dog? ”Nåh” Hun lænede sig ind foran mig. ”Er det sandt det med dig og Harry?” Jeg kunne mærke hvordan mine kinder blussede op. Jeg nikkede stille, og bed mig i læben. ”Fedt!” Hun hoppede op og ned, men stoppede da en rødhåret tynd pige gik ind på toilettet. Jeg smilede til Danielle. ”Jeg ved godt at du nok vil synes at jeg er mærkelig, men jeg synes altså at du er helt vildt køn” Hendes ansigts lyste op, og et smil bredte sig på hendes læber. ”Jeg synes også at du er helt vildt flot. Jeg er faktisk lidt jaloux på dit ansigt” Hun kiggede hurtigt ned i jorden, hvilket fik mig til at smile.”Og jeg er jaloux på dit hår” Jeg begyndte let at grine, og det samme gjorde hun. Jeg havde været bange for at hun ikke kunne lide mig, når jeg jo bare var en helt almindelig pige. Men hun var helt nede på jorden, og opførte sig som om vi havde været hjerte veninder, siden vi var små. Hun tog fat i min arm, og smilede tilfredst til mig. ”Skal vi få lidt at drikke?” Jeg nikkede hurtigt, skubbede til toilet døren, og kom ud til al larmen, jeg havde glemt, vi var omringet af.

Danielle gik over til Liam, sagde noget jeg ikke nåede at høre. Hun trak mig med ud på gulvet, og jeg kunne mærke at alkoholen havde taget over. Jeg slog mig løs, og begyndte at danse med drengene der havde omringet os. Jeg lagde mærke til de sure øjne der tilhørte Harry, men jeg var ligeglad. Lige nu havde jeg bare brug for at komme væk fra det der ellers havde været en forfærdelig dag.

”Har du set Harry?” Niall trak mig væk fra Danielle, der stod og snakkede med en af drengene. Jeg kiggede irriteret på ham, og rystede på hovedet. ”Nej, hvorfor?” Jeg kiggede tilbage på Danielle, der nu var på vej tilbage til Liam, der stod med blikket fastlåst mod gulvet. Hun lagde en arm om ham. Jeg kom i tanke om at Niall stadigvæk stod ved min side. ”Jeg kan ikke finde ham” han kiggede bedrøvet på mig, og jeg kunne mærke at han var bekymret. ”Slap nu af Niall, og tag en drink” jeg lænede mig op af ham, og smilede fuldt til ham. Jeg kunne mærke at jeg var helt ved siden af mig selv. Han tog en dyb indånding og tog fat om mit håndled. ”Vi skal finde ham nu” Han lød alvorlig og var ikke i humør til en joke. Jeg rullede med øjnene, og trak mig fra dansegulvet. Jeg fulgte med tunge skridt efter Niall, der gik over mod udgangen.

”Hvad sker der med dig?” Hans spørgsmål kom bag på mig. Han vidste jo godt at jeg havde drukket, og han vidste også godt hvor meget jeg havde brug for at drikke, for at få alt til at forlade min hjerne. Jeg trak på skuldrende, og kiggede direkte op i hans krystalblå øjne. ”Jeg ved godt at vi tog dig med herhen, for at du skulle glemme hvad der foregik i dit liv fortiden, men jeg tror du skal passe på med at lege med Harrys følelser” Han trak på skuldrende, og viskede det sidste. Jeg kunne mærke hvordan vreden steg i mig, og ville nok ikke have sagt hvad jeg ville sige, hvis jeg ikke havde været påvirket af alkoholen. ”I skal ikke blande jer i mit liv. Og hvis jeg ikke må lege med Harrys følelser…” Jeg sukkede dybt, og kiggede hen mod døren.  ”Så fortæl ham at han heller ikke skal lege med mine” Jeg vrissede det sidste af ham, og kunne se at min vrede stemme gjorde ham utryk. Jeg havde ikke snakket så strengt til ham, siden at han prøvede at trøste mig, da Harry var sammen med Hope. Han skulle til at tage fat i min hånd, da jeg gik tilbage ind til Danielle, der stod og aede Liam på ryggen. ”Hey er du okay?” Jeg satte mig på hug foran ham, der stod med hovedet nede i hænderne. Han rystede langsomt på hovedet. ”Jeg tror han skal hjem” Jeg blinkede til Danielle, der straks nikkede og fik ham rejst helt op.  Jeg lagde en hånd på hendes skulder, og fik hende til at se på mig. Hun smilede og gav mig et hurtigt kram. Hun gav mig en seddel i hånden, og vinkede til mig. ”Det var rart at møde dig” Jeg halvråbte ordene, og gik straks ud mod toilettet, da jeg kunne mærke at jeg heller ikke havde det for godt.

Jeg vaskede forsigtigt mit ansigt og tog mig til hovedet, da jeg mærkede en stærk hovedpine. Jeg havde på fornemmelsen at jeg vidst også havde fået mere end nok. Den rødhårede pige fra tidligere sneg sig ind til spejlet ved siden af mig.  Hun kiggede selvglad ned af sig selv, og kiggede derefter over på mig. Hun fnes kort og rettede lidt på hendes hår. ”Hvad?” Jeg mærkede vreden i min stemme, men prøvede at lyde flink. Hun fnes igen. ”Jeg forstår ikke hvorfor Harry valgte dig.” Hun trak ned i sin lårkorte kjole, og gik over mod døren. ”Ps gå ind på twitter” Hun gik ud af døren, og jeg tog straks min mobil frem. Jeg kiggede målløst ned på skærmen. ’Tænk at hun skal have Harry til at dække over hende, det hele er jo en stor løgn. Hun er en stor løgn’ Jeg mærkede tårerne trille ned af mine kinder, og hvordan mine åndedrag blev hurtigere. Jeg rullede længere ned, og fik øje på én positiv kommentar, ud af mange negative. ’Hvorfor er i alle sammen efter hende? Det eneste der er en løgn, er den i har fundet på om hende og Zayn. Hun er tydeligvis forelsket i Harry, og han er forelsket i hende. Og jeg støtter dem lige meget hvad. Marry forever’ Tænk at hun støttede mig på den måde. Det var rart at det ikke var alle der så mig som en trussel. Der var et par stykker, der havde kommenteret at de var enige, men der var godt nok også mange der havde rakket hende ned. Jeg mærkede hvordan tårerne langsomt pressede sig på. Jeg prøvede at holde dem inde, men det gik ikke helt som planlagt. Jeg brød ud i gråd. Det var måske overdrevet, men jeg kunne ikke gøre for det. Jeg ville hjem. Og det skulle være nu.

Jeg tog fat i Louis´ arm og trak ham væk fra pigerne der stod med et alt for sminket ansigt, og grinede af hans jokes. ”Undskyld mig de damer” Han vendte sig mod mig og gav mig straks et kram. ”Hey babe, hva så?” Hans stemme var glad, og jeg kunne lugte at han havde fået, mindst ligeså meget at drikke, som jeg. Jeg rystede irriteret på hovedet af ham. ”Har du set Harry?” halvråbte jeg for at overdøve musikken. Han tog fat i mit hoved, og rettede det over mod Niall, der stod og råbte af Harry. De stod ovre ved døren. Jeg nikkede taknemligt til ham, og løb over mod Harry, da jeg så at han stod sammen med den rødhårede pige fra før. Jeg stivnede ved synet. Jeg stillede mig lidt bag Niall, der stod og råbte noget til Harry jeg ikke helt kunne høre. Jeg gik et skridt tættere på, og mærkede at tårerne havde fundet vej ned af mine kinder. ”Du skal ikke bestemme over mig Niall, Luna her forstår mig” Han trak den rødhårede pige med ud af døren, og jeg fulgte ham med øjnene, til han satte sig i bilen, med hende og kørte af sted. Niall vendte sig hurtigt om, da han hørte mit snøft, og trak mig straks ind til et kram. Han aede forsigtigt min ryg, mens han kyssede mig i håret. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, men ville ikke lade ham se mig græde. Han trak mig lidt væk, og kiggede mig dybt i øjnene. ”Jeg vil gerne hjem nu” Han nikkede forstående, og tog fat om mit håndled.

Zayn sad i sofaen, omringet af piger, der kyssede ham på halsen. Men han rejste sig hurtigt da han så hvor ked af det, jeg så ud. ”Hvad nu?” han tog et hurtigt skridt hen mod mig, og strøg mig, med en finger, hen over panden. ”Vi tager hjem nu” Niall gav tegn til at han skulle hente Louis. Jeg fastsatte mit blik på Zayn der tog fat i Louis skulder, og pegede over mod mig. Louis nikkede forstående og gik hen mod os. ”Har du det dårligt?” Han smilede forsigtigt til mig, mens jeg tog en dyb indånding og nikkede. Han tog fat i min hånd og trak mig ud af diskoteket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...