Skovens skygger

historien handler om pigen Tera som er vokset op på en løgn. Hun flygter fra sin mor og finder gemte og hemelige historier om familien. DET HELE ER OPDIGTET. hun nægter at vende tilbage til den løgn der har præget hende hele hendes liv. nu har hun kun sandheden for øjnene men løgnen i hælene.

2Likes
0Kommentarer
801Visninger
AA

4. nyt er skræmmende

Jeg var nået langt ind i skoven. Der var mørkt og stille over alt. Jeg var ikke sikker på at der ikke var nogen i nærheden men jeg havde også både gået og løbet langt.

Pludselig kom en lyd. En gren der knækkede, ikke langt væk men heller ikke så tæt på. Jeg var for udmattet til at løbe så da jeg nogenlunde havde fundet af hvor grenen kom fra begyndte jeg at gå så hurtigt mine slidte og trætte ben kunne bære mig. Der gik ikke langt før jeg nåede en vej. Der var ingen biler eller mennesker. Midt i stiheden knækkede endnu en gren. Før jeg nåede at vende mig om var der nogen der tog fat i min arm. Det gjorde ikke ondt, personen bag mig tog ikke godt fat og der gik ikke lang tid før personen gav slip igen. Jeg vendte mig stille og roligt om. Der stod en dreng. Han var på min alder måske lidt ældre og lidt højere. Han havde rødt hår og brune øjne. Han var i princippet en eget flot fyr.

Han sagde ikke noget, det gjorde jeg heller ikke. Der var stille. Jeg tror der gik et halvt eller et minut før nogen sagde noget.

-Hej, Sagde han så.

-Hej? sagde jeg spørgende.

-Hvad laver du her? Jeg fuldte efter dig da jeg så dig ude i skoven. Jeg har set dig før i skoven men jeg har aldrig set dig så langt væk fra dit hjem.

-Sig mig har du fuldt efter mig hele mit liv eller hvad?

-Nej selvfølgelig ikke. Du flytede jo også kun hertil da du var 3 eller var det 3 1/2.

-Okay så du har fulgt efter mig hele mit.... vent lidt. Jeg har boet her hele mit liv. Jeg blev faktisk født i det hus jeg bor i nu, svarede jeg så.

-Nej du gjorde ej, sagde han så. -Min mor har kendt din mor siden du flyttede ind. Det var dengang vi boede ved siden af jer men vi flyttede også to måneder senere så jeg nåede aldrig at lære dig at kende.

-Jamen det kan ikke passe. Jeg forstår det sempelhen ikke. Jeg har altid fået at vide at jeg altid har boet der hele mit liv.

Stilheden kom tilbage. Hvad nu? Var alt jeg nogensinde havde troet bare en stor, dum løgn? Jeg var helt knust.

Stilheden fik mig til at tænke på aftensmaden derhjemme. Jeg var lidt sulten. Mor var en rigtig god kok. Hun havde stået i lærer i to år men så besluttede hun sig for at skifte levevej. Min mave begyndte at knure. Jeg havde ikke spist noget siden morgenmaden. Kl. var 4. Jeg var så sulten men der var langt tíl byen og jeg havde ingen penge. Den rygsæk jeg havde pakket lå hjemme ved far.

Jeg begyndte at tænke på om mor og far fulgte efter mig. Eller i hvert fald om de ledte efter mig.

-Er du sulten? spurgte han.

-Ja, svarede jeg.

-Jeg har lidt brød her hvis det er.

-Jo tak.

Jeg begyndte at spise det. Det var lækkert. -Er det noget du selv har bagt?

-Nej det har min mor.

-Sig til hende at det er rigtig lækkert. Nej vendt lad vær´ med det.

-Hvorfor.

-Det kan jeg ikke fortælle dig. Det er hemmeligt.

-Kom nu måske kan jeg hjælpe dig.

-Okay men lov ikke at sige det til nogen.

-Det er okay.

-Fint. Jeg er løbet hjemmefra fordi min mor altid frarådede mig det jeg gerne ville. Da jeg løb ud i skoven kom mødte jeg min far som jeg troede var død men det var han ikke. Så opdagede jeg at han snakkede med min mor om at han havde bortført mig. Så jeg flygtede fra ham og løb ud i skoven.

-Okay. Jamen så følg med mig jeg har et skjult træhus herude du kan gemme dig i hvis du vil.

Jeg var lidt bange Hvis jeg fulgte efter ham var alt forandret. Det var meget skræmmende men jeg fulgte aligevel efter ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...