Skovens skygger

historien handler om pigen Tera som er vokset op på en løgn. Hun flygter fra sin mor og finder gemte og hemelige historier om familien. DET HELE ER OPDIGTET. hun nægter at vende tilbage til den løgn der har præget hende hele hendes liv. nu har hun kun sandheden for øjnene men løgnen i hælene.

2Likes
0Kommentarer
793Visninger
AA

2. huset i skoven

 Det hele begyndte for tre uger siden. Hvis jeg havde lyttet til andre end min far var der ingen historie at fortælle. Ja det var klart at han var en vis man men det betød jo ikke at der ikke var andre der var det. Men det var ikke noget jeg havde indset før det skete.

 

{

Vi var ude i skoven, Sofie og jeg. Vi var ude i hulen. Den var endnu ikke færdig trods alle de talløse timer vi havde brugt på den var vi ikke klar til at slappe af. Min mor havde altid forbudt mig at gå ud i hulen. Faktisk havde hun helt forbudt mig at gå ud i skoven. Jeg kunne bare ikke lade være. Skoven var sådan et magisk sted, det var jo en stor del af min barndom. Min far havde altid taget mig her ud når min mor ikke var hjemme. Han vidste godt at mor ville blive sur hvis hun opdagede det men han var villig til at gribe chancen. Min far havde altid været en modig mand. Han havde været i millitæret og jeg begyndte at tro at der ikke var den ting han var bange for. Selvom det er mange år siden jeg så ham sidst kunne jeg stadig huske ham klart. Han sad i græsset med sit lidt lange mørke brune hår med både overskæg og brune skindende øjne der matchede. Han var ikke ret høj. Hvis han havde været her nu ville vi være lige høje. Han ville være 48 og jeg ville være 14.

 

{

 

Min mor var derimod en sur, gammel kone. Okay gammel var hun måske ikke men hun var da et år ældre end min far. Hun havde lyst kort hår og små blå øjne der altid føltes som om de holdt øje med en også selvom hun ikke så op fra sin computer. Jeg kunne se hende for mig lige nu. Det var ikke så svært for hun lavede altid det samme. Hun sad der i sin læderovertragte kontor stol og lavede eller skrev under på en masse dumme papirer. Hun var skolelærer og en hård en af slagsen. Jeg var bare glad for at hun ikke arbejdede på min skole. Jeg ville gerne spørge om vi ikke kunne være lidt mere sammen men det havde jeg prøvet før og det skule jeg ikke nyde mere af. Hun skældte mig ud og plaprede løs om at jeg aldrig lavede noget og blev også ved og ved med at fable om at jeg jo bare kunne få et arbejde så jeg kunne se hvor meget arbejde der egentlig skulle lægges i det.

 

{

 

Åh nej. Tankerne om min mor fik mig til at huske at hun havde fri i dag. Det var i hvert fald ikke godt. Før eller siden ville hun regne ud hvor jeg var og så ville menuen ellers stå på ballade på højeste klasse og det galt for både mig og Sofie.

Jeg styrtede hen til hende.

-Hvad er der galt Tera, spurgte Sofie. -Er du okay. Jeg var så forpustet at jeg ikke kunne få et ord sagt men det lykkedes mig så at sige noget.

-Min mor har fri, vi må skynde os hjem til mig. Vi løb af sted hurtigere end vores ben kunne bære os. Vi løb lige end til vi nåede mit hus hvor vi gik som om intet var hent.

 

{

 

Vi gik stille hen til døren og vi nåede kun lige at gå ind i gangen inden min mor kom styrtende i galop.

-Hvor har i været, spurgte hun med en meget dyb og vred stemme. Vi svarede ikke, vi stod bare der med vores mudder besatte bukser og sko. -I har været ude i skoven har i ikke? spurgte hun så. -Jeg har jo sagt at I ikke må gå derud. Vi sagde stadig ikke noget.

-Sofie nu går du hjem og så ringer jeg til din mor og fortæller hvad i har lavet.

 

{

-Du har stuearrest unge dame, du ved du ikke må gå derud sagde hun da Sofie var gået. -Jeg blev jo helt bekymret da du ikke kom hjem. Du skulle være kommet hjem for halvanden time siden. Gå ind på dit værelse og kom ikke ud igen før der er aftensmad.

 

Jeg gik ind på mit værelse og lukkede døren efter mig. Jeg ville ikke smække den for så fik jeg bare mere ballade når min mor ville snakke om det senere. Jeg blev supper gal og smed både min taske og mig selv på gulvet. Hun ville da heller aldrig lytte før hun selv havde tænkt på hvad hun ville sige. Hun ville vendte et par timer og så ville hun snakke om det. Det var jo fuldkommen latterligt hvis du spurgte mig.

Jeg blev mere end bare gal denne her gang. Jeg blev rasende. Mine tanker var simpelthen ledt over på hvor sur jeg var. Denne her gang skulle hun ikke slippe godt fra det. Jeg pakkede noget tøj og andre små sager i min lille taske. Jeg listede meget stille ud af mit værelse og hentede lidt mad til turen. Hun opdagede det ikke hun var som altid begravet i alt sit dumme arbejde. Jeg listede eget stille på mine strømpesokker. Så skyndte jeg mig ud og tog sko og en stor jakke på.

 

{

 

Jeg løb ud i skoven. Jeg ville gemme mig i hulen så min mor fik sig en ordenlig lærestreg. Men vendt det var jo en dårlig ide hun vidste jo hvor den var. Så da jeg nåede til hulen løb jeg videre og lidt efter så jeg et lille hus jeg aldrig havde vidst var der. Jeg løb der hen og bankede på døren og lidt efter stod der en mand på min størrelse og stirede på mig med et glimt i øjnene som mest mindede om en blanding af glæde og overraskelse. Det var min far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...