HimmelHistorien

Små historier fortalt fra himmelsk synspunkt. Nogle realistiske, andre fantasy.

2Likes
4Kommentarer
728Visninger
AA

2. Det Kapitel, der kommer før Kapitel et

Engang, lang tid før tidernes morgen, blev en dreng og en pige til. Ingen vidste hvor de kom fra, og det er sådan set klart, for der var ikke andre, hverken mennesker, guder eller andre levende væsener på det tidspunkt.

Pigen og drengen voksede – meget hurtigere end et normalt menneske. På ingen tid var de lige så store som unge voksne.

Nu var det sådan, at de ikke levede på jorden. Måske har du allerede gættet dig til det, men disse to skabninger var guder. Kvinden hed Sofia og manden hed Gabriel. De var begge meget glade for hinanden. De var sammen hver dag, og hyggede sig i deres store have.

En dag, da Sofia gik ud i haven og satte sig op ad det gamle æbletræ(det er mig helt uforståeligt hvordan det kunne vokse så hurtigt; En af de to guder måtte have brugt magi ubevidst), kom en stor hveps farende imod Hende. Sofia havde aldrig set en hveps, men Hun løftede instinktivt hånden for at afværge stikket. Hvepsen ramte ind i Hendes hånd og det sagde et blødt bump. Men det gjorde ikke ondt. Sofia kiggede undrende på sin hånd, men Hun så intet andet end en lille rød prik som vidnede om at hvepsen havde stukket Hende. Nu opdagede Hun at hvepsen var forsvundet. Hun rystede undrende på hovedet. Så lænede Hun sig tilbage, lukkede øjnene og lod tankerne oversvømme Hende.

 

†   †   †

 

Det der derefter skete, var, at Gabriel og Sofia opdagede at de havde stærke magiske kræfter. De øvede sig, og blev hele tiden bedre til at styre Gaven.

Det skete at de følte sig ensomme, som de boede der, helt alene i en uendelig skov, kun dem, træerne, huset og blomsterne i haven. Men så en dag, da Sofia sad under æbletræet, forestillede Hun sig et andet væsen, og ønskede inderligt at det var levende. Og så, lige pludselig, stod den Første Engel lyslevende foran Hende. Hun blev meget forskrækket, det ville du nok også blive hvis et af dine fantasivæsner pludselig stod foran dig og bukkede høfligt. Sofia fik faktisk et så stort chok at Hun sprang op og hamrede hovedet lige op i en af æbletræets lavtsiddende grene. Mens Hun ømmede sig, bukkede Englen igen og præsenterede sig som Michael.

”Til deres tjeneste, frue. Må jeg spørge hvad jeg egentlig laver her?”, Igen fik Hun et stort chok, da det var første gang hun havde hørt en stemme; Hende og Gabriel havde altid kun snakket mentalt med hinanden. Hun tog et skridt bagud og ramte ind i stammen på træet. Så lod hun sig glide ned på hug mens Englen tålmodigt kiggede sig omkring. Hun analyserede ham hurtigt. Han havde grønne øjne og lysebrunt hår. Så havde han en løs, hvid t-shirt og hullede cowboybukser.

Jeg .. jeg ved det ikke .. Englen, der nu havde opdaget at han også kunne bevæge armene og benene drejede nu ivrigt rundt om sig selv, men stoppede øjeblikkeligt ved 'lyden' af den mentale stemme.

”Hvordan gjorde du dét?”

Hvad?

”Dét! Hvordan lavede du den der stemme inde i mit hoved?”

Nårh. Det ved jeg ikke. Det er det samme som hvis jeg spurgte dig hvordan du gør det med stemmen uden for hovedet. Det er svært at svare på, ikke?

Han stod og tænkte lidt over det. Imens rejste Sofia sig og gned sig oven på hovedet; ledte efter den bule der unægtelig var på vej ud af hendes hoved.

”Joh. Men er det bare sådan du snakker? Det er altså lidt mærkeligt.”

Jah, det er det vel. Men det er vel endnu mere mærkeligt at jeg lige har skabt en levende og talende skabning ud fra min fantasi. Hvad syntes du?

Det er det vel. Men alligevel.”

De stod lidt i pinlig tavshed indtil Sofia prøvende bød Michael indenfor. Han takkede ja og de gik ind i huset i tavshed.

Man må sige, at Gabriel blev lidt overrasket. Da han fornemmede Sofia træde ind af døren, vendte han sig fra maden, han var ved at lave, og så en vildt fremmed mand stå på dørtrinnet. Han så en smule malplaceret ud, som han stod og kiggede sig omkring med ærefrygt, uden at vide, hvor han skulle gøre af hænderne.

Goddag. Og hvad er du så? Gabriel gav slip på alt hvad han havde i hænderne og kiggede undersøgende på manden.

”Michael, til tjeneste.” Michael bukkede igen.

Gabriel så skeptisk på ham. Jeg spurgte ikke om dit navn. Jeg spurgte hvad du er. Michael så undrende på ham, og Sofia sendte Gabriel et advarende blik. Hvad laver du? Hvorfor skælder du ham ud?? Hun sendte tankerne privat til Gabriel, så Michael ikke hørte hende. Gabriel ignorerede Hende, og blev ved med at kigge strengt på Michael.

”Øhm, det ved jeg ikke .. Jeg håbede at I kunne fortælle mig det .. ?”

Gabriel fnøs og vendte sig igen mod maden, som var begyndt at syde. Sofia skulede og trak Michael med udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...