Unexpected ~ One shot ~ Liam Payne

Jeg har lavet et lille One Shot, som handler om Ebony, og hendes første ægte forelskelse.


Jeg fik ideen, da jeg gik rundt i Bilka, don't ask me why..

12Likes
11Kommentarer
1918Visninger
AA

2. Unexpected.

Duften af blomster ramte min næse. De var så smukke, alle sammen. Røde roser, hvide roser, gule roser, blå roser. Jeg lod blidt mine fingre strejfe de dugvåde blade, og mærkede dråberne ramme mine fingerspidser. 

Der var ingen i butikken, så jeg gik rundt og sorterede lidt i blomsterne. Fjernede de visne, og erstattede dem med nye, mens jeg lod tankerne vandre. Vandre over mod den fyr, som jeg havde mødt for to dage siden, og en gang til i går. Liam, hed han vist.

''Ups, det må du virkelig undskylde!'' Hans stemme lød så blid i mine ører, så beroligende. Jeg kunne slet ikke mærke smerten fra de små sten, som borede sig ind i min hud. Hans øjne var så utroligt smukke. Jeg havde altid været til brune øjne. 

''Det.. Det gør ikke noget'' Fik jeg stammet ud, med et lille forsigtigt smil. Han rakte sin hånd ned til mig, og smilede tilbage. Jeg tøvede lidt, men tog min hånd i hans, så han kunne hjælpe mig op. ''Jeg hedder Liam. Liam Payne'' Sagde han, da jeg kom op og stå. Jeg lod min finger lege med en lok af mit brune krøllede hår. ''Jeg hedder Ebony Falcone'' Svarede jeg, og smilede til ham. 

Jeg ved ikke hvor længe vi stod der. Bare stod og kiggede hinanden i øjnene, men usikkert og kejtet fik jeg igen stammet en sætning frem. 

''Jeg.. Jeg må hellere komme videre. Min ti minutters pause sluttede for fem minutter siden'' 

Jeg ved ikke hvorfor, at jeg var så usikker. Normalt var jeg en selvsikker, og måske lidt selvglad person. Jeg vidste bare en ting. Det var ham der gjorde mig usikker. Liam, og hans guddommelige brune øjne. Et tilfreds suk røg over mine læber, da jeg kom til at tænke på igår. 

''Ebbie, vi kan ikke blive ved med at mødes sådan her!'' Jeg genkendte med det samme den dybe stemme. Liam. Igen glemte jeg smerten, og rejste mig hurtigt op. Han smilede undskyldene. 

''Ebbie?'' Spurgte jeg, og løftede mine øjenbryn. Jeg havde aldrig haft et kælenavn før, jeg var bare Ebony. Og det var fint nok.

Han grinede, og nikkede. Trangen til at røre ved hans hår steg, men jeg beherskede mig, heldigvis.

Jeg rystede på hovedet. ''Skal jeg så kalde dig for.. Li-Li?'' Forsøgte jeg, og skar en grimasse. Li-Li? Helt ærligt, jeg kunne godt komme på noget bedre. 

''Hvis du vil?'' Svarede Liam, og sendte mig et smil. Jeg ved ikke hvorfor, men vi begyndte begge to at gå. Side om side. En enkelt gang strejfede hans arm min, og sendte forskellige signaler rundt i hele min krop. Han var overhovedet ikke som alle de andre brian-typer som normalt snakkede med mig. Han var sjov, venlig, og bare.. Liam. 

Jeg ignorerede følelsen af, at have set ham før, et eller andet sted. Hvis jeg spurgte, ville det lyde som en klam scorereplik. 

Jeg glemte helt at høre efter hvad han sagde, og vågnede først op fra min trance, da han blidt prikkede mig i siden. 

''Ebbie?'' Spurgte han, og lo en smule. Varmen skød op i mine kinder, og hurtigt kiggede jeg væk. ''Hvad?'' Svarede jeg, med et lille grin. ''Hvad laver du i fritiden?'' Spurgte han. Jeg kunne mærke to fingre om min hage, som hurtigt vendte mig mod ham. ''Kig på mig, du er smuk uanset hvad, okay?'' Tilføjede han, og smilede sit fantastiske smil. Jeg rødmede igen, men kiggede ikke væk. ''Jeg.. Eh, jeg ejer en blomsterforretning. Du ved, den nede på Charles street'' Svarede jeg. ''Hvad laver du så?'' Tilføjede jeg, med et smil. Han kiggede ned.

''Ehm, altså.. Jeg synger..'' Svarede han, og så op på mig igen, mens han kløede sig i nakken. Synger? Åh, hvor var det sødt. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort til ham.

Jeg gik hurtigt tilbage til disken, da jeg hørte en ding-lyd fra døren. Med et lille suk, rettede jeg på mit hår, og smilede. 

Der stod han. Med sit brune hår, og de guddommelige brune øjne. Med et stort smil på læben, og solbrillerne i hånden. 

''Hej Liam?'' Hilste jeg, og smilede usikkert. ''Hej Ebbie!'' Svarede han, og gik op til mig. Hans øjne havde endnu ikke forladt mine, og smilet havde stadig ikke forladt hans læber. ''Vil du lave en buket? Det er en gave til en speciel person'' Spurgte han, og lænede sig op af disken. 

En speciel person? Hans mor måske? Eller en god veninde? Eller.. Måske hans kæreste? Jeg mærkede skuffelsen, selvom jeg desperat forsøgte at ignorere den. 

''Nogen specielle ønsker?'' Svarede jeg, og uden jeg vidste det, legede jeg igen med en tot af mit hår. Det var blevet en dårlig vane. ''Bare lav en, helt ligesom du kan lide den. Jeg ved at hun har den samme fantastiske stil som dig'' Svarede han, og sendte mig et charmerende smil. Jeg rødmede igen, det kunne jeg mærke, men denne gang havde jeg en god undskyldning for at vende mig om. 

Jeg stod med buketten foran mig, og et tilfreds smil lå på mine læber. Den havde mine yndlings lyserøde roser, og nogle hvide blomster i midten. 

Jeg fik fumlet en elastik omkring stilkene, og forsigtigt satte jeg gennemsigtigt papir omkring. Med hurtige skridt gik jeg tilbage mod Liam. 

''Sådan! Hvem er den heldige?'' Spurgte jeg, og smilede til ham, men det blev kun til et halv smil. Skuffelsen var ved at æde mig op indefra. Han tog imod buketten, og sendte mig et smil. 

''De er til en utrolig smuk pige. En pige som jeg ikke kender særlig godt, men hun får mig til at føle noget helt specielt. En pige som jeg ikke kan sige at jeg elsker endnu, men det er meget tæt på. Den pige hedder Ebony Falcone, min drømmepige, og hun står lige foran mig'' Jeg stivnede da han nævnte mit navn, efterfulgt af drømmepige. Hans øjne fangede mine, og et nervøst smil spillede på hans læber. 

Med små skridt gik jeg om til ham, og tog imod buketten. Smilet på mine læber kunne overhovedet ikke fjernes. Det var så utroligt smukt det han havde sagt, og derfor kunne jeg ikke lade være med at lægge blomsterne på disken, og slå armene om hans nakke. 

Langsomt og forsigtigt placerede jeg mine læber på hans. På hans bløde, fantastiske læber. 

Jeg havde aldrig nogensinde prøvet at føle sådan før. Mærket sådan en omsorg fra en fyr, jeg knap nok kendte. Derfor kom det helt.. Uventet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...