Livet ændre sig meget.

Ashleys dagbog starter fra hun er 12 år, til langt ud i fremtiden. Igennem kriserne, igennem alt sammen.

14Likes
18Kommentarer
1340Visninger
AA

6. VIOLON OG BERØRELSE

Efer en læsepause, en bid mad, lagde hun sig igen og åbnede bogen som var fuldt med hendes fingreaftryk:

,,-Undskyld jeg forrådte dig igår dagbog, jeg havde ikke tiden, jeg var så træt. Uden jeg var forbedret, havde vi idrætsdag igår, så jeg var så træt da jeg kom hjem, da jeg forvejen i forgårs ikke havde sovet til den tid jeg plejede-,,

På den anden side af den hun læste lå en lille bunke fotoer hvor man kunne se den slanke pige løbe nogle gange, cykle og lave styrketræninger. I sort og hvid.

,,-Jeg var så træt. Hele dagen igår blev jeg drillet af nogle piger som havde taget billeder af mig som løb og osv og påstod jeg var tyk og grim - igen. Selvom de sagde de ikke var noget værd, tog jeg billederne med hjem alligevel. Efter jeg kom udmattet hjem med skolebussen og en lang gåtur hjem - og da det i forvejen var fredag, var jeg færdig - begyndte min far at sige jeg skulle gå til violin. Helt ærligt, violin? Tænkte jeg. Men som altid, turde jeg ikke svarer igen.

To år virker lang tid til jeg skal flytte hjemmefra.

Men, han sagde jeg skulle starte om en uge, en fredag, så behøver jeg ikke tænke på det. Men, så sov jeg, bla bla også blev det dag. Far lavede varme toastbrød til også begge, dog senere end vi plejer da vi jo ikke skal så meget tidligt op om lørdagen. Der er dog noget jeg har bemærket, jeg har gjort mere ud af at redde mit hår. Klokken er ét nu og jeg må igang med at vaske tøj, hej så længe-,,

Nedenunder den sidste tekst, står der "SAMME DAG, KLOKKEN HALV TOLV"

Ashley læste spændt:

,,-Jeg burde ikke være oppe nu. Men jeg må skrive det her, jeg er vildt forpustet over det. Og detsuden er det lørdag, så det skader vel ikke... Og resten af familien er hellere ikke hjemme.

Far sagde han ville gå ud til en af sine 'veninder', og Darell har fået lov til at overnatte hos en ven (Jeg har aldrig prøvet det før, det er nok fordi jeg ikke har nogle venner og jeg må ikke sove hos Eli). Uden far ved det, har jeg nummeret til Elis forældre og da jeg ringede var det ham som tog den. Jeg inviteret ham herover.

Darell kommer først imorgen og sikkert også far så jeg kunne 'roligt' åbne døren for ham og invitere ham på te.

Som tidligere skrevet har jeg på det seneste mærket en slags.. Slags nyt i mellem os. Vi sad ved siden af hinanden, som vi gjorder før i tiden før mor døde, men det var anderledes. Meget anderledes. Da jeg var halv færdig med mit krus, mærkede jeg noget varmt ligge på mit lår. Jeg stivnede fuldstændigt og snappede efter vejret da jeg så ned på en hånd som nussede mig tæt ved underlivet. Jeg så hen på Elis ansigt, jeg aflæsede hurtigt han var nervøs, også på grund af han ikke havde rørt hans te, han plejede at elske denne smag. Og han bed sig i læben. Mine hænder blev svedige og jeg mærkede en fugtighed længere nede af, ikke som hvis man var tæt på at tisse, en anden måde. En.. Jeg ved det ikke.

,,Skal vi ikke gå op?" Forslog jeg nervøst. Jeg var måske lidt bange over hans modenhed, over den måde et andet menneske rørte mig på.

Han nikkede og rejste sig op - og man skulle ikke havde ørneøjne for at se bulen i hans bukser. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre, på det tidspunkt ville jeg ønske jeg kunne læse tanker. For, jeg var meget bange. Ville han gå i seng med mig? Jeg er for ung. Hvad ville han gøre hvis jeg afslog, ville han tvinge mig? Nok ikke, men tanken ramte mig alligevel.

Men, vi gik så op på mit værelse. Jeg nåede ingengang at træde ind og vende mig mod ham, før han havde puffter mig ned i sengen. Jeg landede på ryggen og han lænede sig over mig. Jeg kan ikke rigtigt sætte finger på hvad han duftede af, dog af en helighed. Han trykkede sine læber mod mine som stemte modvilligt imod og dér gik det op for mig hvor stærk han var. Og dér blev jeg virkelig bange.

,,Eli, stop.."Fik jeg gispet frem og jeg skubbede til hans brede skuldre som dirrede af lyst. ,,Lig stille¤ Hvæsede han døsigt frem. Det der var ikke ham. Det lignede ham ikke. Hans øjne holdt ikke stille, de flakkede imes han greb fat om mine hofte som trådte tydeligt frem, dog ikke så meget at det var klamt.

,,Jeg vil ikke¤ Peb jeg lavere frem. Åh gud, min hånd ryster, kan næsten ikke skrive mere.

Men, da efter jeg havde sagt det.. Stoppede han helt, han stirret bare på mig. Jeg trak måske vejret lidt for hurtigt og ligeså langsomt slap han mig og rejste sig.

Også gik han, uden et ord.

Det var ret pudsigt, jeg føler mig meget alene. Og tarvelig, burde jeg lade ham gøre det? Det han havde lyst til?

Mit lår brænder stadig efter hans berørelse-,,

Ashley lukkede bogen igen imens hun trak vejret dybt og lagde bogen fra sig som landede på sofabordet med et klunk. Hun fik på en måde helt ondt af sig selv, det måtte da være frygteligt? Men det er mange år siden. Hun burde glemme det. Hun tændte fjernsynet og lænede sig tilbage med et afslappet suk. Farverne fra skærmen spejlede i guldbogstaverne som var 'farvet' på bogen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...