Livet ændre sig meget.

Ashleys dagbog starter fra hun er 12 år, til langt ud i fremtiden. Igennem kriserne, igennem alt sammen.

14Likes
18Kommentarer
1329Visninger
AA

2. FUNDET

Ashley, som 25 årig, åbnede den slidte bog som er blevet åbnet og lukket flere gange end hun kunne gætte til. Bogen knirkede langsomt og nænsomt:

,,-Nabodrengen Eli er meget.. Jeg kan li' ham. Han er pænere end de andre drenge og mere velopdragen. Mere end min dumdristige bror. Elis skrift er mere rund og blød, end de andre drenges skråskrift, ja, selv de andre pigers skrift,,-

På den ene side af bogen ligger der et foto. Ashley betragtede den høje  dreng med den ternede skjorte hvor halskraven var pænt bøjet, hans læber formede et smil og ved siden af ham, stod en høj, naturlig smuk pige med et spilkort i hånden, stående op af et gammelt bord. Datoen stod nederst i billedet.

,,-Der er mange af pigerne som godt kan li' ham, men jeg tror han bedere kan li mig. Nu hvor vi er naboer, kan det ikke undgås at vi ser hinanden. Foreksempel idag hvor jeg mødte ham uden foran vores lille, grønne hus.

Eli: ,,Hej, frøken Rafferty" Han gik hen til mig, bøjede sig og kyssede min bløde håndryg som er blevet passet af midler, som går huden blød. Det var min mor meget oppe på.

Ashley: Jeg begyndte selvfølgelig er rødme, så fregnerne trådte tydeligere frem, imens jeg prøvede at holde mine nerver stille og lod hånden bare kysses af hans bløde læber. På det tidspunkt, fik jeg en underlig fornemmelse, mange af de ældre piger i skolen snakker hele tiden om forelskelse. Det er kun de meget slemme piger som hele tiden blvier smidt ud, siger noget om.. Det. ,,Hej, hr. Hurtless" Hurtless. ,,Har De det godt?"

Eli: Han nikkede så en af hans hårlokker dansede udfor hans grå øje ,,Strålende, frøken Rafferty" Sagde han høfligt. Vi havde altid kaldt hinanden vores navne, men når vi ikke var alene - som nu - sagde vi sådan. De ville jo ikke være godt hvis min far kom og opdagede jeg ikke snakkede høfligt, som han siger. ,,Hvad med Dem selv?" Spurgte han roligt og tog et skridt væk, mod hans hus som ligner vores eget, måske lidt mørkere.

Ashley: Jeg følte mig rigtig voksen, men sammentidigt, var jeg også nervøs. Han var ældre end jeg, jeg var 12 år.Jeg blev måske lidt bange over hans modenhed allerede, jeg er jo kun vant til dukker og sjippe med vennerne i skolegården - ,,Jeg.. Det er lidt.. Svært at forklare" Mumler jeg - ,,Hr. Hurtless" Tilføjede jeg hurtigt, sikke en kvajpande jeg er.

Eli: Men det så ud som om Eli morede sig over mig. Ikke på den hånlige måde, på den der.. Morer måde. ,,Hvordan går det med Deres far?" Spurgte han, blid og rolig. Denne gang glemte han mit efternavn.

Ashley: Jeg trak vejret dybt, som om jeg lige havde sjippet 15 gange i træk. Igen trak jeg vejret dybt - ,,Ikke så godt" Sagde jeg - ,,Men jeg må desværre gå, Hr. Hurtess" Jeg smilede lidt forsigtigt - ,,Kvajpande¤ Hviskede jeg lavmældt og det så ud til han grinede over det, da jeg løb ind idet grønne hus-,,

Ashley kunne ikke lade være med at grine. Årh ja. Eli. Elias. Alle pigernes drøm, min første forelskelse, tænkte hun. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...