I Should've Kissed You. [1D]

Jeg havde ikke fået søvn, de sidste mange nætter. Jeg blev ved med at drømme, den samme drøm. At jeg mødte ham igen. Niall. Han var min bedste ven, da jeg var yngre, og han betød en hel del for mig. Men da jeg var omkring de 12 år, blev mine forældre skilt, og min mor tog mig med til Doncaster. Jeg måtte indrømme, at jeg virkelig savnede Mullingar. Men jeg svor, at jeg aldrig ville sætte min ben der igen, da jeg kom nogle måneder efter, og besøgte min far. Jeg kom sådan set, for at besøge Niall, men han havde glemt mig. Han kunne ikke kende mig. Siden da, har jeg fået et fantastisk liv, her i Doncaster, med min nuværende bedste ven, Louis. Men hvad mon der sker, når man tager til London, for at besøge ham, og hans band? Møder man nogle som virker, lidt for bekendt?

25Likes
20Kommentarer
1733Visninger
AA

3. London, Here I Come.

Dagene havde sneglet sig afsted, men nu var det endelig blevet mandag. Jeg lukkede min kuffert, og gik så ud i køkkenet. Jeg rodede nogle skabe igennem, men eftersom der ikke rigtig var noget, der virkede interresant, besluttede jeg mig for, at købe noget på stationen i stedet. Jeg tog mine stiletter, og min jakke på, min kuffert i hånden, og begyndte at gå ned mod stationen. Jeg boede ret tæt på stationen, så heldigvis tog det kun fem minutter. Jeg gik ind i den lille kiosk ved stationen, og købte mig et æble, og en flask vand, til toge turen. Jeg lod mine øjne glide hen over diverse blad, men eftersom Louis' band var på alle forsiderne, havde jeg ikke lyst til at købe et. Jeg havde ikke lyst til at læse, om min bedste ven, og hans venner. Hvis der var noget der var vigtigt, så ville jeg helst selv høre ham sige det. Klokken var lidt i syv, og jeg så mit tog komme ind på spor 5. Jeg gik derhen, og ventede på, at den store mængde af folk der var i toget, var kommet ud. Jeg gik gennem toget et stykke tid, og satte mig så, da jeg fandt en ledig plads. Jeg tog mine høretelefoner i ørene, og satte noget musik på. ..................................................................................................................................................................................................... Der var efterhånden gået næsten tre timer, og de havde lige sagt i højtaleren i toget, at næste stop var London. Jeg smilte for mig selv, ved tanken om, at jeg var i London om fem minutter. Toget bremsede, og jeg rejsetid hurtigt, og gik med et godt tempo, hen mod døren. Den åbnede sig, og jeg styrtede ud af toget. Nu glade det bare, om at finde en sort Range Rover. Louis havde sendt hans aller bedste ven Harry, herhen for at hente mi, fordi Louis havde travlt med et eller andet, som altid. Jeg fik øje på en sort Range Rover, og kunne se ham sidde, og kiggede søgende, ud af ruden. Jeg smilte for mig selv, og gik derover. Jeg bankede på bil ruden, eftersom døren var låst,og jeg ikke kunne komme ind. Harry fikøje på mig, og smilte undskyldende. Han låste døren op, og jeg smed min bagage ind på bagsæddedet. Jeg åbnede fordøren, og satte mig ind ved siden af Harry. "Hey",sagde han, og længe sig frem, og krammede mig. Jeg smilte, og krammede med. "Hej Harry!", sagde jeg, og tog selen på. Vi kørte i omkring fem minutter, og så stoppede Harry bilen. Jeg trådte ud af bilen, og så en kæmpe bygning. Jeg måtte have kigget med store øjne, på bygningen, for Harry afbrød pludselig mine tanker med: "Rolig, vi ejer ikke hele bygningen!" Jeg grinte lidt, og skulle til at tage min kuffert, da Harry skubbere min hånd væk. "Lad mig tage den!", sagde han, og smilte charmerende. Typisk Harry. Når Louis ikke var til stede, var han altid ekstra sød ved mig. Ikke at han ikke var sød ved mig, når Lou var der, men han flirtede ofte ret groft, med mig, når Louis ikke var der. Jeg må da indrømme, at ku' ham nu godt. Men Louis ville bare flippe ud, hvis ham vidstedet. Eller, nej han ville bare drille mig med det. Typisk Lou. Vi gik ind i bygningen, og ind i en elevator. Stedet så meget formelt ud. Eller, i forhold til min lejlighed, ihvertfald. Vi stoppede på 5 sal, og gik ud. Jeg stod og kiggede lidt, indtil Harry begyndte at gå, og jeg fulgte efter ham. Han stoppede. Ved 254. Han tog en nøgle frem, og låste døren op. Havde han virkelig en nøgle, til Louis' lejlighed? Sikke en Bromance. Jeg fniste for mig selv, og Harry kiggede undrende tilbage på mig, og rystede så på hovedet. Jeg tog min jakke af, og gik så med Harry rigtigt ind i lejligheden. Den var enorm! Og meget flot. Og.. Der var ikke rodet? Det kunne ikke passe, at Louis boede her. Han var det største rode-hoved jeg kendte! Jeg kunne høre Louis rode med et eller andet, i et andet rum, så jeg gik lidt hen til Harry. "Harry! Det her må være en joke. Er det din lejlighed han har lånt, for at imponere mig, eller hvad?", hviskede jeg, og kiggede undrende på ham. Han brød ud i grin, men det gik så op for ham, at jeg var seriøs. "Jeg har cleanet hele lejligheden, for din skyld, basse. Altså jeg bor her jo også, så jeg gik udfra, at jeg nok var nødt til at ryde op.", sagde han sødt, og smilte. Jeg nikkede bare, og kiggede rundt i lejligheden. Okay, Louis havde så ikke lige fortalt mig, at Harry også boede her.. Nå, men det skulle vel nok blive hyggeligt! Vi satte os i sofaen og snakkede et stykke tid, men pludselig hørte vi døren gå op. Jeg kiggede undrende på Harry. "Åh, det er vel bare drengene.", sagde han, som et slags svar. Louis kom ind i stuen til os, med en masse snacks, en film, og noget sodavand, i hænderne. "LOUIS!", skreg jeg, og fløj op ad sofaen, og angreb ham. Han nåede ige at sætte tingene på bordet, før han lå på gulvet, med mig oven på sig. "Jamen hej til dig også, babe!", sagde han, og grinte. Jeg hørte nogle pift bag os, og jeg kiggede op. Der stod de sidste tre, og Zayn piftede. Jeg rakte tunge ad ham, og han grinte. Jeg rejste mig op, og rettede lidt på mit tøj. "Diva", hostede Zayn. Jeg daskede ham på armen, og vi grinte begge. Jeg krammede Zayn, og sagde ordenligt hej. Jeg gav de andre hånden, da jeg ikke kendte dem ligeså godt. Jeg havde haft skypet med Zayn og Harry, med Lou før, som dem kendte jeg trods alt bare lidt. Der var noget bekendt, over ham Niall. Mon det var..? Nej, det kunne ikke passe! Ham her virkede sød. Det var 'min' Niall jo ikke ligefrem. Vi satte os til at se film, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, eftersom ham Niall blev ved med at stirre på mig. Det irriterede mig lidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...