I Should've Kissed You. [1D]

Jeg havde ikke fået søvn, de sidste mange nætter. Jeg blev ved med at drømme, den samme drøm. At jeg mødte ham igen. Niall. Han var min bedste ven, da jeg var yngre, og han betød en hel del for mig. Men da jeg var omkring de 12 år, blev mine forældre skilt, og min mor tog mig med til Doncaster. Jeg måtte indrømme, at jeg virkelig savnede Mullingar. Men jeg svor, at jeg aldrig ville sætte min ben der igen, da jeg kom nogle måneder efter, og besøgte min far. Jeg kom sådan set, for at besøge Niall, men han havde glemt mig. Han kunne ikke kende mig. Siden da, har jeg fået et fantastisk liv, her i Doncaster, med min nuværende bedste ven, Louis. Men hvad mon der sker, når man tager til London, for at besøge ham, og hans band? Møder man nogle som virker, lidt for bekendt?

25Likes
20Kommentarer
1699Visninger
AA

2. I Miss You So Much..

"Kom nu... Tag den. Please!", sagde jeg, med krydsede fingre, og lukkede øjne. Louis var endelig online på Skype. Jeg havde ikke haft kontakt til ham i mange måneder nu, og jeg savnede ham ufatteligt meget. De sidste par gange jeg havde haft ringet til ham, når han endelig var på Skype, havde han bare afvist mit opkald. Jeg tænkte tit på, om det var fordi, at han ikke ville have kontakt med mig længere. At han ikke ville ved kends mig. At jeg ikke var god nok til ham. Argh, hvad var det for nogle tanker? Jeg kendte jo Lou. Sådan var han slet ikke. Jeg vidste, at han ikke var ligesom... Jeg ved ikke, Niall? Man, jeg måtte fortælle Lou om den drøm. Jeg blev ved med at drømme den. Det var forfærdeligt! Jeg hørte et bip, efterfulgt af en velkendt stemme. "Em?", sagde en stemme, fra min computers højtaler. En meget genkendelig en. Jeg løftede hovedet, som jeg i havde placeret på tastaturet, eftersom jeg ikke regnede med, at han ville tage den, og klikkede hurtigt væk fra Twitter, og over på Skype. Jeg kiggede op på skærmen, og lige ind i nogle af de smukkeste blå øjne, jeg nogensinde havde set. "Lou!", skreg jeg nærmest, og smilte stort, som en eller anden lalleglad idiot. Han grinte, og sagde lidt akavet hej. Åh, hvor havde jeg dog savnet hans grin! "Hvad så? Hvordan går det, baaaaabe?", spurgte han, og blinkede charmerende. Jeg grinte lidt. "Altså... Udover jeg er lidt irriteret på den her dreng, så gør det da fint.", sagde jeg, og smilte. "Dreng?! Har min Emily scoret? Og så blevet dumpet eller hvad? Skal jeg sende et tæskehold efter ham?!", spurgte han, og så en smule truende ud. Det skræmte mig faktisk lidt. Jeg grinte, og Louis kiggede forvirret på mig. "Bare rolig! Det er skam bare ham her, min bedste ven... Han har ignoreret mig et stykke tid nu, og jeg har virkelig savnet ham.."? Først lignte han et stort spørgsmålstegn, indtil det gik op for ham, at det var ham jeg snakkede om. "Åh, jeg har altså virkelig også savnet dig, skat! Du må ikke tro, at jeg bare har ignorreret dig.. Så derfor havde jeg faktisk tænkt på, om ikke du kunne tænke dig, at komme til London i en uge? Du har jo ikke engang set min lejlighed endnu! Det er helt galt det her... Du er jo min bedste veninde, og du har ikke engang set den lejlighed, som jeg har haft i over et år, nu. Ja, og du har kun mødt mit band en gang, og..." "Lou, bare stop!", råbte jeg, og grinte. Han stoppede, og kom selv til at grine. "Jeg syntes bare, at du fortjener et undskyld. Undskyld!". Jeg grinte lidt igen, og smilte så til ham. "Det er i orden, Lou. Jeg ved jo, at du har haft travlt! Så.. Hvornår skal jeg komme?",spurgte jeg, og grinte. Der måtte ske et emneskift. Jeg hadede bare, når Louis havde skyldfølelse over, at han ikke kontaktede mig nok. Han gav sig aldrig. Altså det gjorde han vel heller ikke, men han havde jo travlt. Han havde jo faktisk slet ikke tid, til en bedste veninde. Ikke når han også havde en kæreste, ihvertfald. Men sådan var Lou. Han lod ikke hans job være skyld i, at han mistede nogle, som han elskede rigtig højt, som han plejede at sige. "Emily?", sagde han med en hævet, men stadig sød stemme, og afbrød mine tanker. "Hvad?", sagde jeg, og rystede tankerne ud af hovedet. "Jeg gentager så. Er næste uge fint med dig?", spurgte han, og grinte. Jeg nikkede ivrigt, og smilte. "Godt så! Jeg har skiftet nummer igen, så ehm.. Ja, bare skriv til mig, på det her nummer, hvornår du ankommer på stationen, og jeg henter dig, okay?", sagde han, og smilte. Jeg nikkede, og gabte. "Er du træt, søde?",spurgte han, og smilte. Jeg nikkede kort, og gabte så igen. "Nå, men du skriver bare, ikke? Jeg må løbe! Vi ses!". Jeg nåede kun lige at vinke, før han var væk. Jeg glædede mig rigtig meget! Jeg tog min iPhone ud af stikkontakten ovre i hjørnet, og tastede nummeret han havde skrevet til mig, ind. Jeg fik sommerferie i om to uger, så det kunne vel ikke skade, at jeg tog en uge før ferie. Vi havde taget vores afgørende eksamener, så det ville vel nok gå.
.......................................................………………………………….…………….……….…………

OBS; Til jer der læser Turn To You, skal det lige siges, at kapitlerne her, nok ikke bliver så lange, som i den... Jeg har en vane med at skrive lange kapitler i den, så i må lige tage jer af, at de ikke bliver lige så lange i den her, og det er de heller ikke i de andre movellaer, hvis i skulle have bemærket det. Skriver snart mere! Xoxo, Emilie.<3
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...