Darren Criss & Me

Novellen handler om mit idol Darren Criss. Jeg har ingen præcis beskrivelse om hvad den handler om, for jeg ved det ikke helt selv endnu, jeg skriver bare det der falder mig ind.

5Likes
12Kommentarer
1604Visninger
AA

1. San Francisco

 

“Katrine, skrue ned!” Råbte min mor som altid, man skulle tro det var blevet hendes motto? Jeg slukkede for musikken og tog den sidste flyttekasse og bar den ud i traileren, der var ikke længe til vi skulle af sted, turen gik til USA, derhen jeg altid har drømt om at bo. Jeg gik op på mit værelse og hentede min IPhone. Hele vejen fra Danmark til USA hørte jeg Darren Criss og Chris Colfer, mine største idoler, - Chris var også mit forbillede. Da vi kom frem var jeg helt smadret, jeg var glad for mine forældre havde hyret nogle flyttemænd til at flytte tingene ind i huset. Jeg gik ind i huset og kiggede rundt, jeg fandt et stort rum, med altan og flot udsigt, jeg bankede på væggen, lidt hul, men der skulle nok gå, jeg havde fundet mit nye værelse. To mænd kom in med nogle af mine flyttekasser og jeg begyndte at passe ud, lag plakater i en bunke, mine briller og solbriller i en anden, mit tøj en tredje, osv. da det var gjort lag mig bare på gulvet og hørte musik, min far kom ind med mit keyboard, ”Skat, henter du selv lige din guitar?” Spurgte han, jeg nikkede og gik ud og hentede den, da jeg havde været inde med guitaren kørte vi over på et hotel, der skulle vi overnatte, i morgen skulle vi ud og købe, senge, tøjskabe, og andet vigtigt. Klokken var kun fem om eftermiddagen, så jeg valgte at gå en tur ned af de amerikanske gader, der var så flot, solen skinnede og det var dejlig varmt, jeg elskede det. Pludselig kom der en gående forbi mig, ham ”kendte” jeg, det var Darren Criss. Jeg vendte mig om og kiggede efter ham, jeg tænkte, det nu eller aldrig, men jeg kom i tanke om alt det jeg var imod, - kendte der ikke kunne få lov til at gå gaden, uden de blev overfaldet af en flok teenager og paparazzier. Så med stor skuffelse måtte jeg vende mig om igen og gå videre. Jeg gik ind på en café og bestilte en kop kaffe, og så gik jeg ned mod hotellet igen. Jeg gik forbi en café, hvor jeg hørte Darrens stemme, jeg gik ind og kiggede, og jeg havde helt ret, der sad han, oppe på en lille scene og snakkede. Jeg stod og lyttede da min mobil ringede, alle kiggede på mig, selv Darren, jeg sagde ”undskyld,” og gik udenfor. Det var min far der ringede, han ville hører hvor jeg var, jeg sagde jeg var på The Revolution Café. Da vi var færdige med at snakke gik jeg ind igen, Darren kiggede på mig, og jeg rødmede, han smilede og begyndte at spille, ’New Morning’. Da han begyndte at synge kunne jeg ikke andet end at smile, hans stemme gjorde mig altid glad. Da han gik af scenen, gik jeg udenfor og ventede på mine forældre. Mens jeg stod og ventede var der en der snakkede til mig, jeg genkendte stemmen og vendte mig om, det var Darren. ”Du ikke her fra vel?” Spurgte han mig, jeg rystede på hovedet, ”nej jeg er fra Danmark, vi er lige flyttede her til, vi ankom i dag.” Jeg smilede.

”Fedt, så ser jeg nok mere til dig? Hvilken skole skal du gå på?”

”Måske. Lowell High School.”

Han blev overraskede, ”den har jeg også gået op, hvis du er sanger, så kan du jo melde dig til deres Glee klub?”

Jeg smilede og nikkede. ”Katrine?” Hørte jeg min far sige bag mig, jeg vendte mig om og så mine forældre stod og ventede på mig, min mor kiggede på Darren, jeg kunne se på hende hun ikke var glad for jeg snakkede med en der var ældre end mig selv. Jeg vendte mig om og kiggede på Darren, ”jeg bliver nød til at gå.” Sagde jeg med et smil, og skulle til at gå, da han tog fat i min arm og skrev sit nummer på min hånd. Jeg kiggede på min hånd og så på ham, han blinkede til mig og så gik vi. Da vi sad på restaureren og ventede på vores mad, skrev jeg Darrens nummer ind på min mobil. Min mor spurgte hvem ham drengen fra caféen var, og jeg kiggede op på hende og så på min far. ”Det var ham, du sagde jeg skulle skrue ned for i går.” Sagde jeg og kiggede ned på min mobil igen, jeg begyndte at skrive en sms til Darren. ”Hey Darren, der er pigen fra caféen. – Katrine.” Og kiggede længe på beskeden, og efter 5 minutter valgte jeg at sende sms’en. Maden kom og vi begyndte at spise, og vi sad og snakkede, da min mor pludselig kiggede ned på min mobil, den lyste. Jeg kiggede ned på den og så Darren havde svarede. Jeg tog den og kiggede på beskeden, ”Hey, Katrine. Jeg er glad for vi valgte at skrive. – Darren.” Jeg smilede, og lag mobilen ned igen. Jeg kiggede op på min mor, hun kiggede på min mobil, ”slap nu af mor, Darren er mit idol, mere er der ikke i det. Far fortæl hende hun godt kan slappe af.” Jeg kiggede over på min far.

”Faktisk Katrine, så synes jeg ikke du skal skrive med ham, han er alt for gammel til dig.”

”Han er kun 25 og jeg er 17, dvs., 8 år og hvor mange år er der mellem jer, 5 år. Okay, så stop med at sige det han er for gammel. Og han er bare mit idol, og måske en ven.” Jeg blev sur, hvorfor kunne min far ikke bakke mig om, det plejede han altid at gøre, for min mor var altid imod mig. Da vi kom hjem på hotellet, sende jeg en sms til Darren, ”Hey Darren. Jeg ved ikke hvor smart det er at vi ser hinanden mere, tror bare det er bedst du er mit idol, en jeg kan have hængene på mine vægge, en jeg kan være forelsket i, uden personen ved hvem jeg er. Jeg vil elske at være din ven, men mine forældre er helt enig med mig. Du må virkelig undskylde. – Katrine.” Jeg sendte sms’en og en tåre trillede ned af min kind, jeg havde muligheden for at være venner med mit idol, og fordi jeg gør som mine forældre siger, så må jeg droppe ham. Før jeg nåede at se hvad han havde svaret var jeg faldet i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...