Flystyrtet ~ (1D)

Freja og hendes kæreste Louis Tomlinson, er på vej hjem fra ferie. Hun er i forvejen bange for fly, så hvad sker der, når hun får at vide, at noget er galt med flyet?
- Det er en kort novelle som jeg skrev til skriftlig Dansk exam ;) Enjoy

7Likes
4Kommentarer
1473Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg har haft glemt ALT om at jeg har postet en novelle herinde! Såeh jeg poster bare resten af den nu, så der her er vel sidste kapitel (; Enjoy(:  ****************************** Det lykkedes ham at manøvre både ham og mig ind på vores flysæder. Han famlede med sikkerhedsselerne, dog fik han også dem på plads.

”Nå nå, Louis, der er vidst nogen der alligevel ikke er så selvsikker hvad angår højder?” drillede jeg anspændt, og gav ham et dask på hans knæ, men da jeg mærkede den alvorlige, og ganske akavede, tavshed i luften, gik det virkelig op for mig, at noget ikke var, som det skulle.

”Louis…” begyndte jeg anspændt, men han afbrød mig hurtigt ved at give mine læber et ømt kys. ”Freja, uanset hvad der sker, så skal du bare vide at jeg elsker dig” sagde han, og kiggede, med sine grå øjne, ind i mine himmelblå øjne. ”Lou, hvad sker der?” sagde jeg, og bed mig nervøst i læben. Jeg ville vide sandheden, også selvom jeg allerede havde lugtet lunten.

Inden Louis overhovedet nåede at overveje sit svar, begyndte flyet farefuldt at skælve, hvilket gjorde ende på den anspændte stemning i flyet, og en mumlen brød hurtigt ud i hele kabinen.

”Der noget galt… med flyet altså.” begyndte han, og førte sin hånd op til min kind, som han blidt strøg med sin tommelfinger, hvorefter han førte sin hånd ned på min skulder, og gav den et blidt klem. Selv i denne situation, prøvede han at muntre mig op med hans lettere charmerende smil, men jeg gengældte forgæves med et smil, der nok mere lignede en fortvivlet grimasse. ”Vi har ikke rigtig fået at vide hvor alvorligt det er, eller hvad de har tænkt sig at gøre. Men jeg har ikke tænkt mig at give dig falske forhåbninger” sagde han halvt hviskende, og jeg kunne se, at det pinte ham at sige det.

Personligt var jeg løbet tør for ord. Jeg sad bare med halv åben mund, mens jeg modvilligt tvang mig selv til at se ud af vinduet. Vingerne vippede faretruende derude, og turbulensen rystede flyet så voldsomt, at jeg kunne mærke hvordan sædet nogle gange forsvandt under mig.

”Luk munden skat, du ender med at blive kvalt i en flue” fnisede Louis, og tvang et smil frem på sine læber, og mirakuløst lykkedes det ham at få mig, og nogle omkringsiddende, til at grine en anelse, hvilket løsnede den anspændte stemning en smule. ”Gris” fnisede jeg, og gav ham et blidt dask i panden, hvorefter vores læber endnu engang mødtes i et forsigtigt, varmt kys. Beroligende begyndte Louis at nynne en bekendt melodi, og uden rigtig at tænke over det, sang jeg med.

 

”I’ve tried playing it cool. But when I’m looking at you, I can’t ever be brave. ‘Cause you make my heart race. Shot me out of the sky. You’re my kryptonite. You keep making me weak, yeah frozen and can’t breathe.”

Louis overtog sangen derfra, og hans silkebløde stemme gjorde folkene i kabinen tavse. Flere rettede deres opmærksomhed på vores sang.

”Some things gotta give now. ‘Cause I’m dying just to make you see, that I need you here with me now. ‘Cause you’ve got that one thing.”

“So get out, get out, get out of my head. And fall into my arms instead. I don’t, I don’t, don’t know what it is. But I need that one thing, yeah, and you’ve got that one thing.”

Vi afsluttede omkvædet sammen, og et lille, dog lykkeligt, smil bredte sig på mine læber, til trods for situationen. Et andet kærestepar, der sad bag os, begyndte langsomt at klappe. Først nu bemærkede jeg den tavshed der havde været omkring os. Flere begyndte at hoppe med på bølgen, og langsomt bredte det sig til alle flyets hjørner. Det var ikke som hvis man havde været til koncert. Det var en mere skrøbelig, og forsigtig lyd det her, men man var alligevel ikke i tvivl om at de havde nydt sangen.

Jeg plantede et kys på Louis’ kind, som fik blodet til at brede sig i hans kinder. ”Jeg elsker dig Lou” hviskede jeg, og lagde hovedet ind imod hans skulder, hvor jeg,ud af øjenkrogen, kunne skimte skyerne der fløj forbi flyets smalle vindue, og et kraftigt vindstød fik flyet til at skælve hårdt. Man kunne høre hvordan vingerne knagede faretruende udenfor.

En lyd strømmede ud fra højtalerne, kort efterfulgt af en dyb, brummende stemme ”Hallo, det er jeres kaptajn der taler. Vi beder Dem venligst om at spænde sikkerhedsselen, hvis det ikke allerede er gjort. Slå bordene op foran jer, og skub jeres håndbagage ind under jeres egne sæder. Al form for spiselige genstande, f. eks tyggegummi og slik, frarådes, da vi ikke vil risikere noget. Tak på forhånd.”

Vi hørte flere rasle med deres bagage. Flyet bumpede nu mere end før, og denne gang uden de lange, hårrejsende pauser.

Mine fingre flettede sig ind i Louis’. Noget skrabede imod flyets sider, og da vi kastede et blik ud af vinduet, kunne vi se noget mørke silhuetter af træer, der fløj forbi os i en svimlende fart. Til trods for de vilde forhold, var min frygt forsvundet som dug for solen. Mit hjerte bankede hårdt, men alligevel langsomt. Min vejrtrækning var behersket. Min selvkontrol overraskede mig, men jeg var dog glad for at jeg var i stand til at forholde mig roligt fysisk.

Flyet begyndte højlydt at rumle. Flyets hjul havde ramt jorden, og rullede nu usikkert og ujævnt hen ad den bumpede jord. Men vi var nødlandet. Jeg kunne nu mærke hvordan hjertet nu indhentede de sidste minutters intense, hjerteskærende spænding. Det bankede hårdt imod mit bryst, så det næsten gjorde ondt. Men glæden for at endelig at være på jorden overdøvede smerten fra hele min krop.

Længere nåede jeg ikke at tænke, før gulvet, under Louis og jeg, splintredes i tusinde stykker. ****************************** Slut.. den er ikke særlig lang, men det er fra en Prøve, såeh jeg har ikke haft mere end nogle timer til at skrive den:) Håber i nød den alligevel:p

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...