Flystyrtet ~ (1D)

Freja og hendes kæreste Louis Tomlinson, er på vej hjem fra ferie. Hun er i forvejen bange for fly, så hvad sker der, når hun får at vide, at noget er galt med flyet?
- Det er en kort novelle som jeg skrev til skriftlig Dansk exam ;) Enjoy

7Likes
4Kommentarer
1492Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

Mine mavemuskler trak sig endnu engang sammen, hvilket resulterede i at det sidste indhold, som jeg forgæves havde forsøgt at holde nede, var stormet op af mit spiserør, og ned i toiletkummen. Lavmælt lød en hulken fra mine læber, og tårerne løb i stride strømme fra mine rødsprængte øjne. Jeg havde altid lidt af flyskræk. Ikke fordi jeg, eller nogen af mine bekendte, nogensinde havde oplevet noget tragisk med et fly involveret. Jeg var bare generelt bange, og forsigtig, hvad angik store maskiner, og så hjalp det ikke at jeg led af højdeskræk. ”Satans” mumlede jeg fortvivlet, hvorefter jeg rejste mig fra min position nede foran kummen. I én vred bevægelse tørrede jeg tårerne væk fra min højre kind. Skælvende kiggede jeg mig selv ind i øjnene, via det skælvende spejl, og tog en dyb indånding. Min stemme, så skrøbelig, at man næsten var bange for at den ville gå i stykker, begyndte automatisk, og stille, at synge:

”I’m gonna pick up the pieces, and build a Lego House. If things go wrong we can knock it down. My three words have two meanings. There’s one thing on my mind. It’s all for you.”

En sidste tåre løb ned ad min kind, og jeg brød mine deprimerende tankestrøm ved at nikke væggen en hård skalle, så jeg mærkede hvordan gulvet under mig begyndte at gynge, samtidig med at væggene smeltede omkring mig, og da mørket overvandt mig, gav mine ben efter under mig, og jeg kollapsede på gulvet med et højt brag.

Et høj banken vækkede mig, og besværet lykkedes det mig at få kæmpet mig op på toilettet, så jeg kunne sidde ned, og samle tankerne. ”Freja?!” lød en stemme fortvivlet, og endnu engang blev der banket hårdt på døren, så den usikkert knagende.

”Jeg er her, Louis” sagde jeg hæst, og tog mig til hoved, som gjorde så ondt, som havde folk boret hundredvis af dolke ind i min hjerne. Jeg hørte Louis sukke lettet, men alligevel bekymret, hvilket var forståeligt nok. Hvor længe havde jeg været her? To minutter? Et kvarter? Eller mere?

”Freja, lås døren op, nu!” sagde Louis, og tog i håndtaget, for indirekte at signalere alvoren i situationen, men hvorfor, vidste jeg ikke. Jeg rakte ud efter låsen, som lige netop var inde for rækkevidde, og drejede den en kvart omgang, så den røde farve ved låsen skiftedes til grøn.

Louis flåede døren op, og hurtigt samlede han min slappe krop op i hans favn, og bar mig af sted, med hastige skridt. Resten af passagererne sad anspændte i deres sæder, og med anspændte miner plantet i deres ansigter. Selv Louis, drengen der altid lavede sjov ved hver en lejlighed, havde panden rynket, og læberne klemt hårdt sammen. Han gav et neutralt nik til et af flyets besætningsmedlemmer, som blot sendte ham et nervøst, men halvt lettet smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...