En verden på Nordens Kostskole. (1D)

Jennifer Payne starter på Nordens Kostskole, og er parat til at prøve det hele! Hun glæder sig til at møde nye mennesker og hilse på de dejlige heste i stalden.
Jennifer finder hurtigt ud af, at hun skal begynde et nyt liv på kostskolen. Her betyder det ikke noget at hun var en dygtig og populær elev derhjemme. Folk på kostskolen finder hurtigt ud af, at hun er kusine til den kendte Liam Payne. På kostskolen skal hun finde nye venner - og det viser sig at være meget vigtig at vælge de rigtige!
(Denne Movellas er lavet i et forsøg på, at lave den anderledes end de andre :-D)

41Likes
81Kommentarer
7704Visninger
AA

4. Tascha

 

Inde på værelset stod tre enkeltsenge med hver sit matchende skab af træ og en kommode, der kunne omdannes til et skrivebord. Det så ud til, at sengen lige under vinduet allerede var optaget. Fire røde læderkufferter med initialerne AB stod oven på. De stod oven på hinanden, ved siden af sengen. Selve sengen var dækket af skotøjsæsker og tøjposer. Jeg stillede min egen kuffert lige ved siden af døren. Min far løftede den anden kuffert over dørtærsklen og rettede sig op. Han gned sig over ryggen, ”Og jeg syntes, at du havde taget for meget med. Jeg har ondt af den stakkel, der skulle bære hendes bagage op ad trapperne.” spøgte han og nikkede i retning af kufferterne ved sengen. ”Nemlig far.” svarede jeg. ”Du må aldrig tro den slags om mig. Der kan du jo bare se, hvor nem jeg er!” Min far ville helst se, at jeg blev derhjemme. Jeg er enebarn, og min far har altid behandlet mig som sin ven og datter. Vi spøgte under aftensmaden, tog på fisketure i weekenden og tog en gang imellem en ride tur sammen. Jeg havde arvet min fars forkærlighed for heste, og den kærlighed havde resulteret i, at jeg gerne ville på en kostskole over fire hundrede kilometer hjemmefra. Jeg gik ned i den anden ende af værelset, og kiggede ud af vinduet. Jeg havde udsigt over staldbygningen, som en smuk, rødbrun vallak netop blev ført ind i.  Den havde en flot kropsbygning, og kunne helt klart springe. Jeg havde altid været mere til kunstridning og spring, end westernridning. En køn kastanjefarvet hest, bakkede ud af en stor hestetrailer. Jeg fik en følelse af lykke ved synet af hverdagslivet ved stalden: spandene, hønettene, træktovene, bandagern, heste, heste, heste! Lad mig komme derned! Jeg kan ikke vente med at hjælpe til. Jeg havde brugt det meste af sommeren sammen med Liam Payne, og hans venner, så jeg kunne ikke vente med at komme i sadlen igen.

”Skal vi hjælpe dig med at pakke ud?” spurgte min mor sødt. ”Øh, det er i orden mor. Jeg tror godt, jeg kan klare mig selv.” Sagt med andre ord ser jeg helst, at i siger farvel, så jeg kan se hestene. ”Jamen så smutter vi nu.” svarede min far, som havde fanget meningen i sætningen. Han fangede mig i et stor kram og kyssede mig på håret. ”Du skal bare ringe hvis du mangler noget.” sagde han. ”Det skal jeg nok.” svarede jeg og omfavnede min mor. ”Ring senere. Og husk at din moster Karen også er her.” sagde hun og trak sig ud af krammet. Jeg havde ikke vidst, hvad jeg skulle mene om, at min moster havde fået stillingen som ansvarshavende rideinstruktør på Nordens Kostskole. Jeg havde altid holdt meget af, at besøge hendes stalde, og især også når Liam var der. Jeg kunne ikke lade være med at mene, at det ville være sært at bo på samme skole som Karen og også have hende som ridelære. Det var så den uafhængighed. Jeg vil heller ikke have, at de andre piger på skolen skal tro, at Karen forfordeller mig. Jeg ville klare mig selv på kostskolen.

 

***

 

Jeg gik tilbage på værelset efter, at have vinket farvel. Værelset føltes pludselig helt tomt. Jeg satte mig på kanten af sengen, da jeg fik en sær fornemmelse i maven. Jeg har det næsten, som før jeg skal til et ridestævne. Tag dig sammen. Jeg er på den bedste skole i England, og den tilbyder den fedeste rideundervisning, og min yndlings hest venter på mig nede i stalden. Jeg lagde mig ned på sengen og lukkede øjnene. Jeg havde et indrammet billede med af Spartan, den sorte hest, i min rygsæk, men jeg kunne tydeligt se ham for mit indre blik.

Jeg havde mødt ham for første gang den sommer, da jeg havde været et par uger hos min moster. Jeg smilte, da jeg kom til at tænke på, hvor hurtigt jeg var blevet glad for hesten. Han har den kæreste personlighed! Han er eventyrlysten og fræk. Karen havde sagt, at jeg og Spartan havde en del tilfælles. Spartan kan være en udfordring i stalden, men han er en drøm i ringen. Han har nogle fantastiske, rytmiske bevægelser, og hans spring er som en energieksplosion. Jeg har aldrig redet på en hest, der gør det så sjovt at sidde i sadlen. Hver gang jeg besøgte ham, vrinskede han og kom hen til mig. Jeg var blevet utrolig glad, da jeg hørte at han skulle med til skolen. Jeg tænkte på billedet af Spartan, som jeg havde i rygsækken. Det var blevet taget ved et ridestævne, hvor vi var blevet nummer tre i dressurridning. Jeg havde gerne villet deltage i springklassen, men Liam havde sagt at hans mor havde for travlt.

 

Jeg så op ved lyden af døren, der blev åbnet. Mit hjerte sprang et slag, da en spinkel pige med skulderlangt, lyst hår trådte ind på værelset. Jeg rejste mig hurtigt op og hjalp pigen med at slæbe kufferterne over dørtærsklen. ”Velkommen til værelse 2!” sagde jeg selvsikkert. ”Tak.” pigen smilede og strøg håret væk fra sit kønne, hjerteformet ansigt. ”Du må være Tascha Juel” smilede jeg. ”Ja det er mig.” mumlede hun. Jeg blinkede ved lyden af Taschas irske accent, men jeg tøvede ikke. ”En fornøjelse at møde dig.” 

”Er de dine?” spurgte Tascha og nikkede i retning af kufferterne ved den fjerneste seng. ”Nej!” svarede jeg hurtigt. ”De tilhøre Amy Brooke. Jeg har døbt hende TBS” Tascha vendte sig om og hævede sine tynde øjenbryn. ”Tyv af den bedste seng.” forklarede jeg grinende. Tascha smilede, ”Så kan vi altså vælge mellem de to andre?” ”Vælg du bare, jeg er ligeglad.” smilede jeg og lod hende vælge. Hun valgte sengen nærmest døren. Hun begyndte straks at pakke ud. Det første hun trak op af sin kuffert var en stak fotografier. ”Org hvor er han dejlig!” udbrød jeg, da jeg fik øje på et billede af en flot, brun og hvid,  pinto farvet pony, der sprang over en forhindring, ”Er han din?”

”Det var han.” svarede Tascha med et sørgmodigt suk. ”Han hed Ash. Mine forældre købte ham til mig, da jeg var ni. Han døde desværre.” Tascha lod en finger glide over glasset i rammen. ”Det må have været svært.” sagde jeg medfølende. Jeg har aldrig haft min egen hest, men jeg ved, hvor svært det havde været at sige farvel til Spartan efter blot at have redet ham i to uger.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...