En verden på Nordens Kostskole. (1D)

Jennifer Payne starter på Nordens Kostskole, og er parat til at prøve det hele! Hun glæder sig til at møde nye mennesker og hilse på de dejlige heste i stalden.
Jennifer finder hurtigt ud af, at hun skal begynde et nyt liv på kostskolen. Her betyder det ikke noget at hun var en dygtig og populær elev derhjemme. Folk på kostskolen finder hurtigt ud af, at hun er kusine til den kendte Liam Payne. På kostskolen skal hun finde nye venner - og det viser sig at være meget vigtig at vælge de rigtige!
(Denne Movellas er lavet i et forsøg på, at lave den anderledes end de andre :-D)

41Likes
81Kommentarer
7695Visninger
AA

16. Stævnet

 

Hele dagen gik nede stalden. Alle sad og rensede deres seletøj. Jeg sukkede lettet da jeg smed svampen ned i spanden med vandet. ”Så er jeg færdig med seletøjet.” smilede jeg og kiggede stolt på mit arbejde. Hollie udstødte et højlydt suk, ”jeg mangler da også kun sadlen. Jeg bliver aldrig færdig.” jeg grinede kort af hende, og tog svampen op igen, og begyndte at hjælpe hende med sadlen.

 

”Vil du med op og have noget at spise?” spurgte jeg da vi blev færdig med Hollies sadel. ”Jep jeg er virkelig sulten!” udbrød Hollie og slog sig på maven. ”Så lad os gå.” sagde jeg og vi gik sammen hen til kantinen.  ”Uhh sandwicher lige hvad jeg har brug for.” grinede Hollie og løb hen til sandwicherne. Jeg grinede let af hende, men løb så med. Jeg tog en sandwich med kylling og bacon, og et glas saftevand. Hollie og jeg satte os ved bordet hvor Tascha og Laura allerede sad. ”Nå er i klar til i morgen?” spurgte Hollie med munden fuld af mad. ”Altså udstyret er klart, så nu håber jeg bare at jeg også er det.” sukkede Tascha nervøst. ”Kom nu piger, det skal nok gå.” udbrød Laura og smilte sikkert til os. ”Er i færdig med alt udstyret?” spurgte jeg og kom til at tænke på mine sko som stadig manglede at blive gjort rent. Mit tøj lå nok allerede på sengen når jeg kom op. ”Nej jeg mangler mine sko.” svarede Tascha hurtigt. ”Jeg er helt færdig nu.” konstaterede Laura lettet og tog en bid af sin sandwich. ”Jeg er også færdig.” grinede Hollie, ”men jeg kan godt hjælpe jer piger” Jeg tog det sidste af min sandwich i munden. ”Tak, men jeg tror lige jeg klare mig.” smilede jeg, da jeg havde tygget af munden.

 

”Skal jeg sætte musik på?” spurgte jeg Tascha, som nikkede med det samme. Jeg satte hurtigt Stole my Heart – One Direction. Den mindede mig altid om Liam. Jeg satte mig ned ved siden af Tascha, som allerede sad og rensede sine sko. Jeg gik hurtigt i gang med mine.

 

***

 

Jeg forsøgte desperat at knappe min rideskjorte, men mine fingrer rystede simpelthen for meget. Jeg sukkede lettet, da det lykkedes at knappe den. Jeg nåede lige at binde mine sko, da Hollie kom brassende ind af døren, ”er du med?” spurgte hun anspændt. ”Ja, jeg er der nu.” sagde jeg og gik ud af døren. Vi fuldes sammen ned i stalden. Luften var klar og frisk, og solen skinnede. Hestene var tøjret udenfor, og de ventede kun på at det blev deres tur. Hvor en jeg kiggede hen, var der piger med stævne tøj på. Et juble råb lød, da en af de ældre red ud fra trænningsringen.

 

”Held og lykke.” råbte Hollie og jeg i munden på hinanden, da Laura red ind på banen. Jeg skal ind lige efter Mie, som er efter Laura.” råbte jeg og gik hurtigt hen til Spartan. Han var sadlet op, og hans sorte pels skinnede. Jeg svang mig elegant i sadlen og red hen på opvarmnings banen. Vi tog et par opvarmnings spring og vi fald hurtigt ind i hinandens rytme. Da Mie red ind på banen red jeg hen til åbningen, så vi var klar når vi skulle ind. Hollie kom med det sammen hen til os. ”Hvordan gik det endelig med dig?” udbrød jeg, da jeg kom i tanke om, at hun havde redet. ”Jeg red en fejlfri, hvilket Amy også gjorde. Tascha rev ned på den sidste forhindring, men ellers klarede hun det super godt.” sluttede Hollie sin tale. ”Super tillykke.” sagde jeg glad, men vendte så opmærksomheden mod banen igen.

 

Jeg gispede svagt da jeg red ind på banen. Der sad mange mennesker på tilskuerpladserne. Jeg tog en dyb indånding og så væk fra tilskuerne. Jeg gav Spartan et blidt klap på halsen, ”det skal nok gå kammerat.” sagde jeg lavt, hvilket fik Spartan til at væne ørene efter min stemme. Jeg slog ham over i en regelmæssig, kort galop og red rundt i en cirkel, før jeg styrede ham i retning af den første forhindring. Jeg holdte ham igen ved nogle af forhindringerne, og ved andre pressede jeg ham fremad. Spartan lyttede opmærksomt til mine signaler, og indrettede sig perfekt efter dem. Da vi nåede den sidste forhindring vidste jeg ikke om vi havde revet nogle bom ned, jeg havde koncentreret mig om den enkelte forhindring.  Den sidste forhindring var en klassisk dobbelt forhindring med to hvide hegn, og blot to skridt til den næste. Spartan rettede ørene fremad og klarede det første spring fantastisk, tog to skridt og svævede så over det andet. Da vi landede på den anden side slap jeg tøjlerne let, hvilket fik ham til at lave et stort bukspring. Jeg klappede ham let på halsen, ”du var fantastisk.” Jeg kiggede nervøst ud over banen, og opdagede til min store overraskelse at vi havde redet fejlfrit. Jeg satte glad Spartan ned i skridt, og red ud af banen igen. Jeg hoppede let ned af Spartan og spændte gjorden op. ”Du var fantastisk kammerat.” hviskede jeg og gav ham et kys på mulen. ”Så skal vi være med til om springningen.” grinede jeg, ”Det bliver spændende, at se om vi kommer med på holdet.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...