En verden på Nordens Kostskole. (1D)

Jennifer Payne starter på Nordens Kostskole, og er parat til at prøve det hele! Hun glæder sig til at møde nye mennesker og hilse på de dejlige heste i stalden.
Jennifer finder hurtigt ud af, at hun skal begynde et nyt liv på kostskolen. Her betyder det ikke noget at hun var en dygtig og populær elev derhjemme. Folk på kostskolen finder hurtigt ud af, at hun er kusine til den kendte Liam Payne. På kostskolen skal hun finde nye venner - og det viser sig at være meget vigtig at vælge de rigtige!
(Denne Movellas er lavet i et forsøg på, at lave den anderledes end de andre :-D)

41Likes
81Kommentarer
7518Visninger
AA

2. Nordens Kostskole

 

“Jennifer, nu er vi der næsten. Vågn op, lille skat.” Jeg åbnede øjnene og blinkede et par gange. Jeg kiggede ud ad bilruden og så hvidmalede hegn omkring frodige, grønne folde. ”Hvad?” mumlede jeg. ”Hvorfor lod i mig falde i søvn?” ”Vi er først lige kørt af motorvejen,” forklarede min far. ”Du er ikke gået glip af noget.” Min mor kastede et blik over skulderen fra sin plads på forsædet af familiens bil. ”Jeg tænkte, du havde godt af en lur.” Jeg himlede med øjnene, før jeg strøg mit brune hår om bag ørene og igen vendte opmærksomheden mod landskabet uden for bilen. Jeg glæder mig til snart at slippe for min mors overbeskyttelse. Det var rigtigt, at jeg ikke havde lukket et øje hele natten. Jeg havde haft alt for meget at tænke på. Jeg havde glædet mig til den her dag i lang tid – nu var jeg omsider på vej til Nordens Kostskole! Jeg betragtede foldene i et forsøg på at få et glimt af hestene og prøvede at regne ud, hvor langt der var til skolen.

 

Jeg så ned langs hegnet, der forsatte ud mod horisonten, og mit hjerte sprang et slag over, da jeg fik øje på murstenssøjlerne, der markerede indgangen til den berømte kostskole. ”Så er vi her!” råbte jeg og kom til at tænke på den første gang jeg havde besøgt skolen. Sidste forår havde der været et weekendarrangement for fremtidige elever, og derefter havde jeg været fast besluttet på at begyndte på Nordens Kostskole. Jeg rullede vinduet ned for bedre at kunne se porten ved indkørslen. Min far styrede bilen ned ad grusvejen, og jeg stirrede på kostskolen logo. Den var formet som et skjold og inden i var et hestehoved.

 

Hvide hegn indrammede indkørslen, og jeg skyggede for øjnene for at kunne se ud på Kostskolens heste. Jeg syntes, de var smukke alle sammen, men holdt vejret, da jeg kiggede efter en bestemt hest. Før jeg fik øje på den velkendte sorte pels, drejede grusvejen, og resten af skolens område kom til syne. Jeg lænede mig forover, da vi nærmede os det Ældre Hus, den fantastiske, hvide bygning i kolonistil, som havde været den oprindelige skole for et hundrede år siden. Med de høje, hvide søjler gav bygningen, Nordens Kostskole en storslået sydstatsatmosfære. Nu husede det Ældre Hus kun lærerstablen og kontorerne, for klasselokalerne og laboratorierne var flyttet over i de klassiske, røde murstensbygninger på den anden side af skolens område.

Jeg fatter ikke, at jeg omsider er her. Jeg gøs let af spænding. Skolen er kendt for sin høje akademiske standard, så eleverne efter endt skolegang kunne søge ind på de mest prestigefyldte colleges. Et faktum mine forældre havde overvejet meget.

Min far drejede til venstre og fulgte skiltene, der viste hen til sovesalene i den nordlige del af skolens område. Der var seks huse, hvor eleverne sov, studerede og bare hang ud i. Jeg vidste allerede, at jeg hørte til i Able Huset, der meget belejligt var det hus tættest på stalden. Jeg gled hen over lædersædet, så jeg kunne se ud ad den anden bilrude. Jeg kan gå ned til stalden på under fem minutter. Jeg vil være den mest villige rytter på Nordens Kostskole. Bare vent til optagelsesprøverne til springholdet.

 

I stalden var en pige ved at slæbe to spande vand ned til den bagerste boks. Da pigen åbnede døren, fik jeg et glimt af en flot, hvid hest og drejede hele kroppen, så jeg kunne blive ved med at kigge på den. Jeg rettede mig igen op og gengældte min mors blik i makeupspejlet i forsædets blændskærm. Hendes blik var tydelig, sæt-lige-dit-hår-ordenligt. Hun lod en hånd glide igennem hendes pæne firsure. Jeg havde arvet min mors hårfarve, men jeg havde ikke arvet hendes tålmodighed, når det drejede sig om at sætte det.

”Måske skal jeg bare tage min ridehjelm på.” grinede jeg og lod fingrende glide igennem mit kraftige hår. ”Far hvis du standser her, kan jeg få hjelmen ud af bagagerummet.” Min far kiggede spørgende på mig, ”hvis vi standser her, forsvinder du bare ind i stalden. Så skal du også i bad, før din mor kan godkende dig.” Jeg grinede let, ”Der fik du mig.”

Jag satte mig midt på bagsædet, så jeg kunne kigge ud ad forruden. Vejen foran os var næsten fuldkommen spærret af sportsvogne, firhjulstrækkere og luksusbiler. Der var vist ingen ledige parkeringspladser i nærheden. ”Lad os parkere her,” sagde min far, og trak ind til kantstenen. ”Vi kan godt bære din bagage herfra.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...