En verden på Nordens Kostskole. (1D)

Jennifer Payne starter på Nordens Kostskole, og er parat til at prøve det hele! Hun glæder sig til at møde nye mennesker og hilse på de dejlige heste i stalden.
Jennifer finder hurtigt ud af, at hun skal begynde et nyt liv på kostskolen. Her betyder det ikke noget at hun var en dygtig og populær elev derhjemme. Folk på kostskolen finder hurtigt ud af, at hun er kusine til den kendte Liam Payne. På kostskolen skal hun finde nye venner - og det viser sig at være meget vigtig at vælge de rigtige!
(Denne Movellas er lavet i et forsøg på, at lave den anderledes end de andre :-D)

41Likes
81Kommentarer
7785Visninger
AA

15. Liam og Amy

 

Henne ved biffen kiggede jeg efter Liam. Omsider så jeg ham stå sammen med en blondine. Jeg skævede usikkert over til Harry, som bare trak på skuldrende. Jeg skyndte mig derhen, ivrig efter at fortælle Liam, at jeg havde ændret mening omkring drengene, men jeg standsede brat op. Lige foran mig stod den person, jeg havde allermindst lyst til at se. ”Det er jo bare herligt.” mumlede jeg, og jeg trak hurtig min kolde facade op. Jeg kiggede desperat over på Harry, som hurtig fangede at Liam stod med den pige, jeg havde hentydet til i mobil samtalen. ”Hvad så, er Liam her ikke?” spurgte Niall. ”Jov han står lige derover.” svarede jeg og pegede over på Liam. ”Vi går over og køber billetter.” sagde Harry og fik de andre med sig. Jeg overvejede at ringe til Liam, men droppede det hurtigt da Amy råbte, ”Hej Jennifer.” Jeg kunne ikke tro det. ”Jeg håber ikke det gør noget, at jeg og din fætter tager med i biografen?” Min skuffelse lyste ud af mig, og det fik Liam til at sende et undskyldende smil. ”Er du her alene Jennifer?” spurgte Amy spydigt. ”Nej de andre købe billetter for mig. Du ved jeg har været sammen med dem hele dagen.” svarede jeg, og bad til at Liam ville fatte, hvad det var jeg hentydede til. ”Okay fordi jeg ville nødig have du tager Liam fra mig.” sagde hun og smilede sødt til Liam. Hold da op! Kan Amy ikke have været lidt mere åbenlys? ”Nej du må hellere passe på.” braste det ud af mig. Harry kom smilende hen, ”kommer i eller?” hans smil stivnede straks, da han kunne mærke den anspændte stilhed. "Der er ingenting du kan gøre” vrissede Amy koldt. "Nå ikke? Det finder du jo nok selv ud af." smilede jeg flabet. "Piger gider i tage jer sammen?" brød Liam ind. Amy og jeg vente os begge om, og sendte ham dræber øjne. Det fik ham hurtigt til at løfte hænderne uskyldigt. "Forresten har jeg fortalt Liam gav mig de her sko." sagde Amy og trak et par pink højhælede frem. Jeg skar automatisk ansigt, "Puha i må have købt dem med bind for øjnene."Er det så også på mode, at date en kendt fordi han har penge?" spurgte jeg spydigt. Amy gispede såret, "Jeg tror allerede jeg har set den film vi skal se, så jeg smutter bare hjem til skolen nu.” sagde Amy undskyldende og vente rundt på sine hæle. Hun svingede elegant hendes hår om på ryggen, og gik mod bussen. ”Jeg mener ikke, at jeg har fortalt hende hvilken film vi skal se?” vrissede Liam surt. ”Nå, det var da ærgerligt.” sagde jeg med en dramatisk klang i stemmen. ”Jeg glædede mig ellers sådan til at være sammen med hende.” mumlede jeg sarkastisk. ”Ved du hvad Jennifer. Det gjorde jeg faktisk.” udbrød Liam vredt. ”Hey venner, lad os ligge den her og gå en og se filmen.” brød Harry ind. Liam sendte mig nogle dræber øjne inden han fulgte med Harry. Det da godt øjne ikke kan dræbe, så var jeg død nu!

 

***

 

Jeg svang mig glad i sadlen, ”Han gider overhovedet ikke snakke med mig.” sukkede jeg trist ved tanken om Liam, som havde ignoreret mig hele ugen. Jeg havde snakket med Harry, og han sagde at Liam var sur og skuffet over mig. Jeg vente mig om mod Hollie, som lige havde sat sig op på Playboy. ”skal vi se hvem der kommer først?” spurgte hun grinende og satte Playboy i trav. Spartan trak let i tøjlerne, da de røg forbi os. Jeg klemte med benene, og han satte i trav med det samme. Et grin undslap mine læber da vi overhældte Hollie og Playboy over til træningsringen. Hollie ved altid hvor hun skal opmuntre en. 

 

Jeg var sikker på at vi ville springe en fejlfri runde, men da vi nåede til sidste spring rejste jeg mig for hurtigt op, og jeg ødelagde Spartans koncentration. Spartan ramte overlæggeren med baghovene, og jeg drejede hovedet og så pølen hoppe et par gange i holderen, før den faldt ned i sandet med et bump. ”Det er lige meget kammerat.” hviskede jeg og lænede mig forover for at klappe ham blidt på halsen. Spartan fornemmede min tristhed, og han trak i tøjlerne, og lavede et fornøjet bukspring. Jeg grinede let over hans personlighed, og travede en ekstra omgang, så han kunne falde lidt ned. Nu kan de optagelsesprøver komme an! Uhh det bliver spænende i over morgen.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...