Mit liv som engel i Helvede

En historie om kærlighed hvor det går dårligst og hvor det kan føles fantastisk! Om en masse forhindringer og svære ting.

0Likes
4Kommentarer
414Visninger
AA

1. "Gør hvad dit hjerte siger!"

Nok var jeg ikke populær... Nok var jeg ikke den kønneste af alle. Men jeg havde venner. Dog meget få. Jeg havde aldrig følt mig så ked af det før. Jeg sad på mit værelse helt alene. Det var mørkt udenfor og jeg var også helt alene. Jeg lod bare tårerne løbe, de måtte løbe så meget de ville. Jeg var færdig med det med kærlighed, selvom jeg vidste jeg ikke ville kunne holde det.

Det hele var startet i skolen. Alt var som det plejede, men jeg kunne alligevel mærke at noget var forkert. Jeg kunne mærke og se folk snakke om noget. Det var en underlig fornemmelse, jeg aldrig havde følt før. Var det om mig? Mig de aldrig snakkede rigtigt om? Jeg var den, folk aldrig lagde mærke til i mængden. Om jeg så havde selvlysende tøj på! Min selvtillid er lav. Det kan ikke blive værre. Der bliver aldrig gjort noget ved det, jeg er bare mig.

Jeg valgte at pjække fra de sidste timer. Jeg kunne ikke klare skolen, klassen, hele stemningen. At blive mobbet fra dag til dag gjorde det jo bare værre. Og at jeg var forelsket i en gjorde livet meget sværere. At være forelsket i en når alle hader mig. Giver det overhovedet mening? Det tror jeg ikke. Eller... Jeg tror faktisk at den eneste der bare brød sig lidt om mig, var den person jeg havde givet mit hjerte til. Nok om det, det var ikke det jeg ville sige.

Men ja, der havde jeg sættet lige siden jeg havde kommet hjem fra skolen. Mine forældre var på ferie og jeg er enebarn. Næsten altid til til at være selv og græde, som om at det gjorde sagen bedre. Næppe. Jeg manglede folk, der kunne forstå mig og ikke bare gav mig et "det er jeg ked af at høre, er der noget jeg kan gøre for dig?", så ville jeg hellere have at folk kunne sætte sig ned og bare tage en snak med mig om tingene. Men sådan blev det aldrig

"Gør hvad dit hjerte siger!", havde min mormor altid fortalt mig. Hun var den der var der for mig lige meget hvilken situation jeg stod i. Hvorfor skulle hun lige dø? Der mistede jeg mit eneste håb. Bare kræft fik kræft og døde! Det tænker jeg på hver dag, og bare det ville ske. Min mormor kommer desværre aldrig tilbage, men det er dog det største ønske jeg har...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...