Give Me Your Love -One Direction- FÆRDIG!!

Caitlin skal til fest med sin veninde, Melanie, bedre kendt som Mel. Denne aften har de besluttet sig for at de skal slå sig totalt løs og finde en dreng at bruge natten sammen med. De får øje på 2 LÆKRE fyre der sidder og drikker i baren, de beslutter med det samme at Cat tager den ene og Mel den anden, men det de ikke ved er at det er 2 af drengene fra One Direction, kender de overhovedet one direction? Fra den aften af bliver deres liv for alvor ændret, det bliver fyldt med nye venner, kærlighed på kryds og tværs og en masse DRAMA...
I MÅ MEGET GERNE SMIDE EN KOMMENTAR IND OG ET LIKE :D DET ER MIN FØRSTE MOVELLA!!

32Likes
36Kommentarer
5203Visninger
AA

23. hun er hvad? Part 2

Louis' Synsvinkel.

Jeg er så mega meget i chok. Jeg har det forfærdeligt! Og jeg får det helt dårligt at tænke på at Zayn sikkert har det dobbelt så forfærdeligt som mig. Jeg mener, det var jo ikke hende jeg elsker der døde, nej der lyder forkert, altså jeg elsker jo Cat, over alt på jorden, hun er helt sikkert, en af lysene i mit liv, men Zayn elsker hende jo på den der 'hun er mit et og alt' måde. Det ved vi alle sammen og vi har altid vidst det. 

Ligenu sidder vi i min bil, eller det gør jeg, Mel, Zayn, Niall og Taylor, han sidder med justin også, resten sidder i Harrys bil. Vi er på vej hen til hospitalet, for at se Cat.... aller sidste gang.

"Lou. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! hun er min bedste veninde! hun kan ikke bare forsvinde fra mig!" siger mel, hun græder stadig. Vi andre snøfter bare lidt.

"Babe, vi skal alle nok klare den ikk! det kan godt være det kommer til at tage noget tid, men vi skal alle nok klare den!" siger jeg og lægger min hånd på hendes lår og klemmer det blidt. Hun sidder på pasagersædet

"Men hvad med hendes barn?" spørger hun så og kigger tilbage på taylor og justin.

"Taylor, kommer til at være en fantastisk far, og Justin får verdens bedste tante, eller hvad det nu hedder" siger jeg og smiler til hende.

"Men han kan jo ike vokse op uden en mor, det er der ingen børn der fortjener!" siger hun

"Babe, der er altså ikke noget at gøre ved det, sket er sket, vi kan håbe på at hun har det godt, der hvor hun er nu!" siger jeg. Vi er næsten ved hopspitalet, de andre er der sikkert allerede de kørte 0 minutter før os, vi skulle lige have pakket justin og hans ting ordentligt ned. 

"Ja du har vel ret, men det er bare så svært at forstå! vi har været sammen så længe nu. hun er jo min bedre halvdel, hende og jeg hører sammen!" siger hun og tørrer sine tåre væk, selvom det er dumt, for vi ved at der kommer nogle nye.

"Ja det ved jeg godt, men vi har det jo allesammen svært Mel" siger jeg med en blid stemme, jeg ved hun har det svært med det her. Men jeg kan ikke lade vær med at blive lidt irriteret over det, det lyder næsten som om at hun tror at hun er den der har det sværest med det, Cat betyder da ligeså meget for hende som for os andre, og så tænker jeg jo igen på Zayn. 

Hun sukker bare.

"Øhh Lou, din mobil ringer" siger Niall så pludselig. Det var sku da underligt at han kunne høre den når jeg ikke kan. Men den er også på vibrator og ligger i et af de der rum der er forrest i bilen. Jeg var nok bare så fordybet i tanker at jeg ikke lige opfangede at den ringede. Jeg tager mobilen og på skærmen står der 'Harry'. Hvorfor fuck skulle han ringe til mig, han ved jo at vi ser hinanden lige om lidt...

"Det er Louis?" siger jeg. 

"Hej Lou, det er Harry" siger han og holder pause.

"Hvorfor ringer du vi er der jo lige om lidt?"

"Øhh det er ligesom lidt derfor jeg ringer. Ser du vi kom ind på hospitalet, og vi fik at vide at vi skulle skynde os op til hendes værelse og at lægerne havde ventet på os, de ville have ringet, men vi havde glemt at give dem et af vores numre. Nå men vi går der op, og lægerne fortæller os så at Caitlin er i live, og at der er sket et mirakel, de ved ikke havd der skete, men hun ville åbenbart ikke dø, sagde de!" siger han ud i en langt kører. Det eneste jeg når at opfange er 'Caitlin er i live'.

"Hvad?" siger jeg bare, jeg kan bare ikke forstå det.

"Lou, det er rigtigt Cat er i live, hun har fucking overlevet det, det skete da vi kom, skynd jer nu at komme, træd speederen i bund!!" griner han. Uden at tænke over konsekvenserne speeder jeg mere og mere op, jeg er nok oppe på de 120 Km/t på en ganske almindelig landevej. 

"Vi er der om 2!" siger jeg, og jeg kan selv høre at der er en ny begejstring i min stemme. Jeg ligger på og ligger mobilen tilbage på plads.

"Louis hvad fuck sker der? Set farten ned forhelved, der er en lille baby i bilen!" råber Zayn af mig. Jeg tænker ikke, jeg stopper bare bilen hårdt op så den står stille, vi alle hopper lidt i sædet. Jeg er så følselsvækket at jeg ikke tænkte mig om. Hvis jeg havde kørt galt, kunne jeg have dræbt en lille baby, og jeg satte mine venners og kærestes liv på spil! Jeg kan mærke at der løber tåre ned af mine kinder, jeg tørre dem hurtigt væk, i håb om at de ikke opdagede dem, men der ryger bare flere og flere ned. OG lige pludselig uden at vide det sidder jeg og tyder, og jeg mener det virkelig stor tuder, hvilket får justin til at græde, og så græder jeg endnu mere.

"Louis hvad sker der?" spørger Melanie, og kører hendes hånd op af min ryg. 

"Je... jeg kunne have.. dr.. dræ.... dræbt en lille baby" stammer jeg 

"Ja du er fandme ikke rigtig klog, hvad kan være så vigtigt at du kan finde på at kører så stærkt mens du har nogen andre mennesker siddende i bilen!" råber Zayn af mig, de andre forholder sig tavse, men det er kun fordi de ikke tør råbe af mig på samme måde som Zayn gør.

"Cat..." siger jeg bare, jeg kan ikke få andre ord ud.

"Hvad?" spørger han og ryster på hovedet af mig.

"Cat..." jeg kan stadig ikke få andre ord ud.

"Ja hun er død forhelved Louis, hun render jo ingen steder, hun bliver bare liggende i den der fucking hospital seng indtil vi har været og se hende, og så skal hun begraves!?" råbre han, men jeg kan hører at han også selv græder. Den eneste i bilen lige nu der ikke græder er Taylor, men han er også så macho. Jeg ryster ivrigt på hovedet af Zayn. Altså lige så i ved det har jeg vendt mig mod Zayn, eller retter sagt, Zayn tog fat i mig og tvang mig til at se på ham. Han rynker øjenbrynene.

"Hvad mener du?" spørger han og snøfter en gang. Jeg trækker vejret rungt, og prøver at sige noget, men der kommer intet ud.

"og hvorfor fanden græder du på den måde der, hvad sagde Harry i telefonen?" spørger han igen lidt hårdt.

ARRRRRRGHHH!!! forhelved Zayn!! det er jo det jeg prøver at sige -.-

"Louis seriøst svar mig nu!" siger han og er pæn pissed.

"Cat er ikke død, hun vågnede aller hvad man nu skal sige da de andre lige var kommet, Harry sagde at jeg skulle skynde mig at komme, han sagde jeg skulle træde speederen i bund og det gjorde jeg, jeg tænkte ikke over hvad der kunne ske, min hjerne klikkede fra, og jeg kunne have dræbt en lille baby hvis det var gået galt. og jeg satte mine bedste venner og kæreste i livsfare, jeg fatter ikke mig selv, jeg ved ikke hvad der skete, undskyld virkelig undskyld!" siger jeg og græder hysterisk. jeg opfører mig faktisk lidt som en lille drenge, de andre må seriøst tro at jeg er åndsvag.

"Hva hvad sagde du?" spørger Niall nu. Zayn sidder helt stiv og kigger ud i luften.

"Hun lever, og vi skal derhen og se hende!" siger jeg og starter bilen. Det er egentligt ret underligt at Taylor slet ikke har sagt noget under hele turen, han er vel bare lidt indelukket når der sker ting som det her.

Vi er der henne 2 minutter efter, men jeg kørte ordentligt. Vi gik bare direkte ind på hospitalet og op til hendes væresle, vi vidste jo godt hvor det var så vi gad ikke at vente i reseptionen. 

Da vi kommer op på gangen, står de andre drenge, og hendes forældre der ude.

"Er det rigtigt? er hun i live? det Louis fortæller er det sandt?" spørger Zayn Harry lige så snart han ser ham. 

"Ja det er rigtig nok, de skulle lige til at slukke for alle abaraterne, men de besluttede så at prøve den der hjerte støder en enkelt gang mere, og det gav bonus, hun er ikke vågnet endnu men hun er i live, stadig udstabil, men de siger at der er stor chance nu for at hun klare den!" siger Harry og kigger på os alle, dog mest Zayn, da det var ham der spurgte. Zayn hiver Harry ind i et kram, mens han griner lidt af glæde. Harry smiler og krammer med, og klapper ham et par gange på ryggen inden han hiver sig ud af krammet. 

"Jeg kan ikke fatte at det er rigtigt, jeg troede lige at jeg havde mistet hende!" siger Mel. Dani kommer hen og krammer hende, og de græder sammen, jeg tror at det er af glæde.

"Må vi gå derind?" spørger Taylor, med Justin i armene, han er sku ret sød ham justin, han bliver sådan en rigtig scoretrold, altså jeg mener hans mor er Caitlin, hun er vildt smuk, og faren er taylor, han er bare... okay det lyder vildt gay hvis jeg sagde lækker, men han er da rimelig pumpet, og han er jo ikke grim, det kan jeg vel godt sige ikk? 

"Nej, lægerne er ved at tage nogle teste, men de sagde om 10 minutters tid måske" svare Liam. Taylor nikker bare som svar. Han sætter sig hen på en af stolene, og finder noget mad til justin frem. Fordi at hans mor selvfølgelig ikke kan amme, når hun ikke engang kan vågne, har han fået sådan noget andet mælk han skal give justin, så det er det han giver Justin lige nu. Danielle og Mel sætter sig hen sammen med ham.

Resten af os drenge, sætter os lidt væk fra dem, men vi sidder sammen. 

"Guys, jeg har det virkelig underligt, med alt det her, jeg troede aldrig at en pige skulle betyde så meget for mig, men det gør Cat altså, hun betyder hele verden for mig. I kan virkelig ikke forestille jer hvordan det er miste den man elsker! jeg ved godt at hun er i live nu, men det troede jeg jo ikke for en halv time siden." siger han. Vi alle sidder bare og stirre på ham. det er virkelig sjældent man høre Zayn åbne sig op på den måde, det plejer mest at være Harry, han er nemlig meget følsom, men det er helt nyt at det er Zayn, det er jo ham der er den mystiske det er ham man ikke altid kan gennemskue.

"Hvad?" spørger han så.

"Du plejer bare ikke at sige sådan noget der" siger Liam, med medfølelse i stemmen.

"Hvad mener du med det?" spørger Zayn dumt...

"Det ved du jo godt du plejer aldrig at fortælle om dine følelser på den måde, Cat må virkleig være speciel for dig!" siger Liam.

"Men det er hun jo også, jeg elsker hende mere, end jeg troede jeg kunne elske en. Det er sådan, at jeg er overrasket over mig selv." siger han og sukker. Han køre sin ene hånd frustreret igennem sit hår, som der BTW ikke er voks i....

"Ja det kunne vi godt have fortalt dig for lang tid siden!" siger Niall provokerende, Zayn kigger irriteret på ham.

"Haha sjovt Niall!" 

"Men det er da rigtigt nok, du stoppede jo aldrig med at elske hende, slev om du var sammen med Chanel, du elskede hende sikkert aldrig, det var sikkert kun for at få hævn over Cat!" siger Harry, og lyder lidt irriteret.

"Det er faktisk ikke rigtigt, jeg havde faktisk følelser for Chanel, på et tidspunkt, men da jeg indså at jeg havde mistet Cat, at jeg ikke kunne få hende igen, kunne jeg ikke se nogen grund til at gøre de forbi med hende, så kunne jeg ligeså godt være sammen med hende, selv om der ikke var nogen følelser for min side af, jeg elskede jo Cat" siger Zayn seriøst.

"Ja'er okay, men du stoppede aldrig med at elsker Cat, det er lige meget hvad du siger!" siger Niall.

"Nej nej det er rigtigt nok!" tilstår Zayn.

"HA" siger Niall. vi kigger alle dumt på ham.

"Hvorfor siger du Ha?" spørger Liam og rynker panden.

"Det ved jeg faktisk ikke, jeg synes bare at det lød sejt nu hvor han endelig tilstod at han aldrig har stoppet med at elske hende" siger Niall og rødmer lidt. Vi griner alle af ham. Taylor, Mel og Dani, kigger over på os med et spørgerne udtryk, men vi ryster bare på hovedet, og de lader det ligge.

En læge kommer ud fra Cat's værelse. vi kigger alle spændt på ham.

"Jeg har gode nyheder"! siger han og smiler til os. vi kigger afventende på ham

"Caitlin er vågen nu, og hun er ude af livsfarer, men vi skal stadig have hende her på hospitalet i 2 uger, så hun kan blive klar til at tage hjem igen, der går lige 5 minutter mere os så kan i besøge hende" smiler han til os.

"Ohhhh Myyyy God!" siger Zayn sådan langt trukket ud.

"Jeg kan faktisk snakke med hende nu, jeg kan fortælle hende hvor højt jeg elsker hende, og være 100% sikker på at hun hører det!" griner han. Det er som om han har glemt at vi er her, som om at han sidder i sin egen lille bobbel af glæde. Han er faktisk ret underlig hvis man tænker over et, men jeg tror alligevel jeg er den sidste der skal snakke om underlige mennesker..

"Nej hvor jeg glæder mig til at se hende smile igen!" siger Mel, og smiler over hele ansigtet. Jeg går hen til hende og hiver hende ind i et kram, jeg siger ikke noget, det gør hun heller ikke. Jeg kysser hende hurtigt inden jeg går hen og sætter mig hos drengene igen.

"Øhh det er egentlig ikke for at ødelægge stemningen, men hvordan kommer der her til at fungere, jeg mener taylor du bor i USA og Cat skal med os til england, hvad med Justin hvad skal han?" spørger Niall Taylor.

"Hvem siger at Cat skal med jer til England?" spørger han og rynker øjenbrynene. 

"Det skal hun da, det er jo der hun hører til, det er der hun bor. Og når Zayn og hende finder sammen igen så er det ikke godt at hun bor i USA" siger Niall som om det er indlysende.

"Hvem siger at hun overhovedet vil være sammen med Zayn igen? Og ikke for noget, men jeg tror altså at hun vil vælge sit barn frem for at flytte til England med Zayn" siger han selvsikkert. Det tror jeg også at hun vil, altså er det ikke sådan at når man først får et barn så gør man alt for det? Det sagde min mor i hvert fald. Jeg kigger hen på Zayn, og han ser helt trist ud, jeg tror ikke lige han havde overvejet at hun måske ville blive i USA. 

"Det er jeg ret sikker på at de kommer til at være." siger Niall og han ignorere med vilje det sidste fordi han ikke ved hvad han skal svare igen, det ved jeg heller ikke, og jeg har ellers altid noget at sige.

"Ikke fordi jeg vil være en bitch, men jeg flytter altså ikke til England, jeg har alt her ovre" siger Taylor. Det er der heller ikke noget problem med, vi kan alle sammen godt se hvad han mener.

"Vi må vel bare finde ud af det når vi kan snakke med hende" siger Zayn med hovedet i sine hænder. Han sukker højt

"Ja det må vi vel" siger Taylor.

"I kan godt gå ind og hilse på Cat nu, men husk nu, ingen høje lyde eller sådan noget lignende." siger Lægen. Vi lader hendes mor og far komme først ind til hende, og vi går lige så stille efter. De sidder begge ved hendes seng og snakker til hende og bliver ved med at kysse hendes pande, hendes mor fælder en tåre eller to. når de er færdige, går Taylor hen til hende med Justin. Cat begynder at få tåre i øjnene lige så sart hun ser Justin.

"Vi har besluttet at han skal hedde Justin, jeg håber du an lide det" siger Taylor og kysser hende på panden. Han ligger Justin ned til hende, og han sætter mig selv på sengekanten.

"Det er det navn jeg altid har ville have at min søn skulle hedde, hvordan vidste du det?" spørger Cat med en meget lille stemme

 

"Sådan noget ved jeg bare!" siger han så, jeg kigger måbene på Niall.

"Ej det er for sjov, det var Niall og Mel der sagde at du godt kunne lide det navn" siger han så lige efter. Hun griner en let latter, som jeg virkelig har savnet at høre.

"Mel?" spørger hun. Jeg kigger hen på Mel og hun lyser helt op, hun skynder sig hen til Cat. Mel begynder at fortælle Cat hvor meget hun har savnet hende, og hvor glad hun er for at hun er okay nu, alt det der som vi ale ville sige til hende, så hun snakker vel lidt for os alle kan man sige.

Taylor tager Justin igen og Mel går med ham hen og sætter sig i sofaen så der er nogle nye der kan sige hej til Cat. Hendes forældre er gået ud af rummet. Cat så virkelig ulykkelig ud da Taylor tog Justin igen. 

Jeg og Zayn står og kigger lidt, vi har vidst en slags øjenkrig om hvem der skal gå hen til hende først. Jeg kigger hurtigt hen på Cat og til bage på Zayn, da jeg føler at der er en der stiger hen mod os, men da jeg så opdager at hun virkelig, som i virkelig stiger på.... Zayn, kigger jeg bare overrasket på hende, det er som om at hun ikke engang har lagt mærke til mig. Zayn smiler til hende og går hen til hende.

"Hey babe!" siger Zayn og går over mod hende.

Caitlin's Synsvinkel.

Det er helt underligt, jeg føler at jeg har sovet i flere år, det har jeg vel også, eller ikke i år, men uger. det er bare en underlig følelse. Jeg blev så overrasket over at se Justin som han hedder, han var blevet så stor siden sidst jeg så ham, men sidst var jo også da han kom ud... af mig. Det var også så godt at se Taylor og Mel igen. Jeg sidder og kigger på Zayn, jeg beundre hans smukke ansigt. Det ansigt jeg har savnet så længe. Jeg kunne godt hører alle de ting alle drengene, Mel og Dani havde sagt til mig den dag hvor de alle snakkede med mig skiftevis. Men det jeg kan huske allerbedst er selvfølgelig Zayn's ord. Det er så fedt endelig at vide havd det er han føler. Og vide at han føler det samme som mig. 

Han kigger hen på mig, og smiler så et dejligt smil, jeg har ventet så længe på at se, blivve skudt i retning af mig.

"Hey babe!" siger han og går hen til mig. Han sætter sig på sengen og tager min hånd og klemmer den en gang.

"Jeg har sådan savnet dig Cat!" siger han.

"I lige måde Zayn" smiler jeg, jeg føler mig helt tryllebundet. Den måde hans øjne kigger ind i mine.

"Jeg ved ikke om du kan huske eller om du hørte de ting jeg sagde til dig, da vi skulle ind og sige noget til dig, men i hvert fald så elsker jeg dig Cat. Caitlin Dasher jeg elsker dig med hele mit hjerte, der er ingen andre end dig, det skal du vide, og jeg er så klar på at det er os 2 hvis bare du vil!" siger han så.

"Jeg kan godt huske det, jeg hørte det godt. Jeg elsker også dig Zayn!" siger jeg. Han kysser min pande.

"Vil du ikke godt være min? jeg er ligeglad hvad der skal til om du så bord i USA og jeg i England, så kan jeg bare komme hen til dig hver gang jeg har fri eller har ferie, jeg vil gøre alt for dig, jeg kan bare ikke miste dig en gang til. Please dig du vil være min Cat!"beder han mig næsten.

"Zayn jeg har altid været din, og det vil jeg altid være, det eneste der kræver er at du vil have mig!" siger jeg. Han smiler til mig. og tager mit hovede i hans hænder. Han læner sig langsomt frem mod mig. Indtil vores læber mødes. Vores læber bevæger dig i takt med hinanden, der er ikke noget snav over det. Det er bare et helt almindeligt kys. Han trækker sig væk igen og kigger mig i øjnene og smiler.

"Nej hvor har jeg savnet at kunne gøre det" siger han og kysser mig hurtigt igen.

_________________________________________

 

Her babes!! det nye kapitel :D håber i kan lide det :) undeskyld at jeg ikke lagde det ind i går, men jeg faldt ligesom lit i søvn :/ hehe 

I er virkelig søde alle sammen!! elsker hver og en af jer!!

I skal lige vide at jeg ikke har fået skrevet mere på den, men jeg skal nok gøre det snart det lover jeg :) <3 

-1Derfull<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...