Give Me Your Love -One Direction- FÆRDIG!!

Caitlin skal til fest med sin veninde, Melanie, bedre kendt som Mel. Denne aften har de besluttet sig for at de skal slå sig totalt løs og finde en dreng at bruge natten sammen med. De får øje på 2 LÆKRE fyre der sidder og drikker i baren, de beslutter med det samme at Cat tager den ene og Mel den anden, men det de ikke ved er at det er 2 af drengene fra One Direction, kender de overhovedet one direction? Fra den aften af bliver deres liv for alvor ændret, det bliver fyldt med nye venner, kærlighed på kryds og tværs og en masse DRAMA...
I MÅ MEGET GERNE SMIDE EN KOMMENTAR IND OG ET LIKE :D DET ER MIN FØRSTE MOVELLA!!

32Likes
36Kommentarer
4998Visninger
AA

22. Hun er hvad? Part 1

Zayn's Synsvinkel.

Der er nu gået 2 uger og Cat er stadig i koma. Det er virkelig svært for os alle sammen. Jeg kan se hvordan det piner Mel, og også os andre. Cat og Taylor's søn er helt igennem fantastisk, dog er jeg stadig helt vildt jaloux over at det ikke er mit barn, men Tayor blive en faktastisk far. 

Ligenu er vi hjemme hos Taylor, vi er stadig i USA, det er fakitsk meningen at vi skal rejse hjem til England i morgen, hvilket jeg virkelig ikke har lyst til. Jeg vil være her hos Cat. Det er desvære bare ikke sådan tingene fungere. Jeg bliver nød til at tage til England, for vi har en masse fans, som vi ikke vil skuffe, med at aflyse vores koncerter. 

"Hvad med Bob?" spørger Louis. Vi kigger dumt på ham. Vi er i gang med at finde navner til deres søn. Taylor havde sagt at de var blevet enig om at han skulle hedde Jake, men han ville gerne have at det skulle være noget som Cat gerne ville have.

"Ja man!!! det kunne være mega sejt!" udbryder Niall.

"Nej for helved min søn skal fandme ikke hedde Bob er i syge i hovedet?" griner Taylor. Indtil videre er der kun kommet dumme forslag.

"Take a chill pill man!" siger Louis og griner. 

"Hvad med Alec?" spørger Liam. Alec. Det er faktisk et okay navn.

"Alec" siger Taylor og smager lidt på det. "Det er faktisk ikke dårligt!" siger han og smiler stort.

"Men hvad tror i at Cat vil have at han skal hedde?" spørger Harry.

"Hun sagde en gang til mig at hun gerne ville have at hendes søn skulle hedde justin.. eller Zac" siger Mel, og sender os et prøvende smil.

"Ligesom i bieber og Efron?" spørger Taylor, og rynker panden.

"Altså det ved jeg ikke, jeg har aldrig hørt hende snakke om Justin som om hun var fan, så jeg tror ike at det er på grund af ham, men Zac er halt klart fordi hun synes at Zac Efron er mega lækker." siger Mel og trækker på skuldrene.

"Hun sagde også altid da vi var små at hun ville have sin søn til at hedde Justin og hendes datter skulle hedde Jessica." siger Niall.

"Jamen er det så ikke Justin han skal hedde?" spørger Louis. Justin, det virker bare virkelig som om at Taylor er fan eller at han ser op til Bieber. men det må han selv om.

"Altså jeg synes at det er et fedt navn!" siger Niall og smiler stort, eller stort i forhold til alt det der foregår.

"Niall, det er jo kun fordi at du er belieber" sukker Liam.

"Jo og?" spørger han flabet. VI griner bare af ham.

"Men hvad så hvad skal han hedde?" spørger jeg og kigger på Taylor.

"Øhh det må bel bliver Justin når det er det Cat godt kan lide" siger han og kører en hånd gennem sit hår.

"Det vil hun blive glad for Taylor" siger Mel og kigger en hånd på hand ryg og kører den op og ned. Hvad med mig? jeg har sku da også brug for at blive trøstet! Argh alting irritere mig bare ved Taylor i øjeblikket. Han har bare alt, det jeg ikke har, han stjæler mit liv! Jeg sukkede irriteret og kiggede hen på 'Justin' som der lå i armene på Niall lige nu. 

"Hvad så bro?" spørger Louis og lægger en arm om min skulder. Jeg ryster på hovedet, mest over mig selv, fordi jeg er så jaloux som jeg er.

"Ikk så meget" siger jeg og smiler til ha, han himler bare ned øjnene fordi han ved at der er noget galt. 

"Jeg Tror jeg går ud og tager noget frisk luft, jeg går en tur!" siger jeg til dem alle, og går ud mod gangen for at tage mit tøj på.

"Zayn må jeg ikke gå med?" spørger Niall. Jeg vender mig rundt og nikker smilene til ham.

"God tur drenge!" siger Danielle.

"Ja god tur!" siger de andre så i kor.

"Haha tak!" griner jeg. Vi tager vores tøj på og går så ud af døren. Det er efter år så det er ikke helt varmt. Jeg tager min hue på og Niall har et halstørklæde.

"Ohh god jeg er så sulten!" udbryder Niall. Jeg griner af ham.

"Så det var kun derfor du ville med?" spørger jeg grinende.

"nahh altså jeg havde også bare brug for at komme væk fra den underlige stemning" jeg nikker.

"Ja man det er så underligt, vi plejer altid at være så glade og alt muligt, selv Lou er ikke rigtig glad!" 

"Nej det er præcis det jeg mener, jeg har det sådan lidt, selvom at Cat ligger på hospitalet, og der er risiko for at hun ikke klare den, hvorfor skal vi så ikke kunne hygge os, det betyder jo ikke at vi ikke holder af hende, hvis vi har det sjovt!" udbryder han. jeg kigger overrasket på ham. Han trækker på skuldrene. "Ej kan du ikke godt se hvad jeg mener Zayn? Det er jo heller ikke fordi vi bliver sendt i helved hvis vi smiler vel?"

"Jo jeg kan godt se hvad du mener, men det er altså ret svært at gå rundt og være fucking glad når at den man elsker måske ikke vågner op igen, kan du ikke forstå det?" spørger jeg stille.

"Jojo jeg kan godt se det!" "Nå skulle vi finde et sted vi kan få noget at spise?" spørger han glad.

"Jeg skulle mene at der ligger en McDonalds lige her nede!" siger jeg og peger lige ud.

"Yes! det er lige det jeg har lyst til, sådan en god Big Tasty uhh og så cheese burger! mhh" 

"Jaja dit maddyr!" griner jeg.

Vi går i lidt tid uden at der er nogen er siger noget, det er rart med stilhed. Man har det altid sjovt med Niall, også lige nu selv om der ikke er nogen af os der siger noget, så bare hans nærvær gør et eller andet så man bare er halt afslappet, det er sådan en effekt Niall har på folk, eller på mig i hvert fald.

"Hvor ville du egentlig have gået hen hvis jeg ikke var gået med?" spørger Niall lige de vi træder ind på McDonalds.

"Øhh jeg havde egentlig tænkt mig at tage hen på hospitalet og se hvordan det går med Cat." siger jeg.

"Ja lad os gøre det efter vi har spist!" siger Niall. 

"Hvad skal du have?" spørger jeg ham. og tjekker selv menuen ud.

 

***

VI træder ind på hospitalet, og går hen til reseptionen. Hun kigger med det samme op på os, med en blanding af et lettende og uroligt blik.

"Zayn og Niall er i her for at se til Caitlin Dasher?" spørger hun.

"Ja det er vi!" svare Niall hende hurtigt. Jeg kan selv ikke rigtig sige noget, der er noget ved det blik hun har i øjet jeg ikke kan lide.

"Skynd jer op til hendes værelse!" siger hun bare og mig og Niall begynder straks at løbe hen til elevatoren. Shit hvad er der nu sket? vi skal skynde os op til hendes værelse! hvad er det for noget at sige?

Elevatoren stopper og vi skynder os ud og løber ned til hendes værelse. Vi kommer der ind og ser en læge stå og hendes mor og far sidde. De er begge i gråd, og det får en underlig følelse i mit hjerte til at poppe op. 

"Hvad sker der her?" spørger jeg, jeg kan høre hvor meget frygt der er i min stemme, der er helt vildt! De kigger alle i vores retning. 

"Jeg er virkelig ked af det, men Caitlin mistede lived i nat, der var ikke noget vi kunne gøre, det gør mig virkelig ondt" siger lægen. Jeg kigger forskrækket på ham. Hendes mor og far begynder at græde endnu mere. Jeg kigger hen på Niall, der står med tårer løbende ned af kinderne.

"Nej! sig det er en dårlig joke Please, er det en joke?" spørger jeg i gråd. Jeg græder selv, selvfølgelig græder jeg. Jeg har lige mistet mit livs kærlighed! 

"Jeg er meget ked af det Hr Malik, men det var ikke mere vi kunne gøre" siger han. Jeg river mig selv i håret. og bider mig i læben så hårdt at jeg bløder. Jeg går frustreret rundt i rummet, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg har intet tilbage nu. Lige ud over Drengene og min familie og alle mine fans, men uden Cat er det lige meget, jeg vil ikke leve uden hende! Jeg går hen til Niall og trækker ham hårdt ind i et kram, uden egentlig at spørger ellerlægge op til det. Jeg tog ham bare sådan, ligeglad med hvad han tænker, jeg har brug for et kram. Vi står bare og græder sammen, virkelig hvis du så os ville du tro at vi var 2 piger, det er virkelig slemt, men jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad om jeg liner en svans, det er hvad jeg er uden Cat. Jeg er ligeglad med om mit hår sidder dårligt. Jeg er ligeglad med alt.

"Det kan simpelthen ikke være rigtig, Niall det hele er min skyld!" siger jeg stadig græde færdig. Det ville fkatisk overraske mig hvis han forstod hvad jeg sagde. det gjorde han så sjovt nok.

"Nej Zayn det er slet ikke dit skyld, hvorfor skulle det være din skyld?" spørger han og stryger min ryg. 

"Jo Niall! hvis ikke jeg havde gjort det forbi med Cat, så havde hun aldrig været sammen med taylor, så var hun ikke blevet gravid, og blev ikke nød til at føde, Niall det hele er min skyld!"

"Zayn alle begår fejl, og det var helt klart en fejl du lavede da du gjorde det forbi med Cat, men det betyder ikke at det er din skyld, du kunne jo ikke vide at det her ville ske, det var der jo ikke nogen der vidste. Men lægen sagde jo at hun havde fået stress eller en depression, eller sådan noget, det var jo på grund af at hun skulle føde!"

"Hvad så hvis jeg ikke havde slået op men hende, havde hun sikkert ikke fået depression vel?, det er jo min skyld Niall!" bliver jeg ved, fordi det er min skyld, vi havde det så godt lige indtil at jeg gjorde det forbi med hende. Hun var glad jeg var glad, alle var glade, tror jeg. 

"Zayn hold nu din kæft get var ikke din skyld okay er du med?" spørger Niall hårdt. Jeg nikker bare men jeg tror ikke på ham. Jeg trækker mig ud af krammet og går hen til Cat. Hun ligger bare der helt stille. Ingen puls eller noget? ingen ting? er hun død? please hvis det her er et marridt vil jeg gerne vågne nu! Det er ikke sjovt længere. Jeg niver mig selv på hånden, men intet sker. Jeg giver mig selv en lussing, intet sker. Ikke udover de gisp der er omkring mig.

"Zayn, hvad er det dog du laver?" udbryder Cat's mor.

"Undskyld, jeg troede bare det var et marridt jeg prøvede bare at vågne!" Hendes mor og far og lægen går ud af rummet så det bare er mig, Niall og Cat tilbage. Jeg sætter mig på kanten af sengen, og tager hendes hånd. 

"Niall hun er helt kold!" siger jeg, og kigger på ham, han kommer hen og sætter sig i den stol der er ved siden af sengen. 

"Jeg kan ikke fatte at hun er væk" siger Niall og tøre sine tårer væk, selv om der bliver ved med at komme flere.

"Burde vi ikke sige det til de andre?" spørger jeg Niall.

"Jo kan du ikke ringe til dem? 

"Jeg har ikke min mobil med kan du ikke gøre det?" 

"Det har jeg heller ikke!" siger han og sukker.

"Så bliver vi vel nød til at gå tilbage" sige Jeg og sukker. Det betyder at vi bliver nød til at forlade Cat. Jeg kysser hende i panden. 

"Jeg vil altid elske dig Cat, husk det, du er min eneste ene, om så du er levende.... eller" 'Snøft' "Død!" afslutter jeg. Niall kysser hende også en gang.

"Vi ses på den anden side Cat, jeg elsker dig!" siger han og vi går ud. 

Hendes mor og far sidder derude, og snakker og græder.

"Vi tager hjem og fortæller det til de andre. Vi ses nok lige pludselig." siger Niall og vi går.

 

***

Vi træder ind i Taylor's lejlighed. Smider vores jakker og sko.

"Vi er hjemme!" råber Niall, man kunne godt høre at han havde grædt. Vi går ind i stuen til de andre. De kigger med det samme overrasket på os.

"Hvad er der sket med jer?" spørger Louis. Jeg ryster på hovedet, og ligesom tåreme var holdt op starter de igen. Liam rejser sig op og krammer mig. Harry skynder sig hen til Niall. 

"Det er nu mere hvad der er sket med Cat" siger Jeg. De alle gisper og Mel og Dani begynder at græde med det samme.

"Nej sig det er løgn!" siger Mel med en lille stemme. Jeg ryster på hovedet. Lou trøster Mel. Og Taylor sidder og trøster Dani som der sidder med Justin.

"Hvornår?" spørger hun.

"I nat" svarer jeg og der ryger endnu flere tåre ned. Vi græder alle sammen. 

"Det er simpelthen løgn! hun har lige fået et barn hvordan er verden blevet så ond, hun kan ikke forlade os nu!" siger Louis, og snøfter.

"Undskyld" siger jeg. og de alle kigger underligt på mig. 

"Hvorfor undskylder du?" spørger Harry.

"Fordi det er min..-"

"Hold nu kæft Zayn!" Vræsser Niall.

"Skyld"

"Zayn jeg har sagt til dig at det ikke er din skyld" Siger han igen.

"Hvorfor tror du det er din skyld?" spørger Mel.

"Fordi det er det, hvis ikke at jeg havde slået op med hende var det her aldrig sket!" siger jeg og falder ned på jorden, og ligger mine hovede mod mit knæ.

"Nej Zayn! Så kunne det jo lige så godt være Niall's skyld fordi han kyssede hende og det var grundet til du slog op, eller min skyld fordi det var mig der havde sagt at vi skylle i byen den dag vi mødte hinanden ikk? Der var ingen der vidste hvad der ville ske vel Zayn du må ikke beskylde dig selv, for det er ikke din skyld det er ingens skyld!" siger Mel strengt til mig. Jeg nikker bare, hun har vel egenlig ret, det havde Niall også. 

"Vi bliver nød til at tage ind og se hende en sidste gang!" siger Louis, vi nikker alle og gør os enige. Vi går ud i gangen, med et meget langsomt tempo, totalt sløset og vi orker ingen ting. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg bare at vi alle helst ville ligge i vores seng og græde indtil vi selv døde af det.

______________________________________

Hola babes!! 

endnu et kapitel jeg håber i kan lide den :D

Smid et like og en kommentar om min movella, så er i for dejlige :)

-1Derfull<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...