Give Me Your Love -One Direction- FÆRDIG!!

Caitlin skal til fest med sin veninde, Melanie, bedre kendt som Mel. Denne aften har de besluttet sig for at de skal slå sig totalt løs og finde en dreng at bruge natten sammen med. De får øje på 2 LÆKRE fyre der sidder og drikker i baren, de beslutter med det samme at Cat tager den ene og Mel den anden, men det de ikke ved er at det er 2 af drengene fra One Direction, kender de overhovedet one direction? Fra den aften af bliver deres liv for alvor ændret, det bliver fyldt med nye venner, kærlighed på kryds og tværs og en masse DRAMA...
I MÅ MEGET GERNE SMIDE EN KOMMENTAR IND OG ET LIKE :D DET ER MIN FØRSTE MOVELLA!!

32Likes
36Kommentarer
5016Visninger
AA

15. Chanel...

 

Caitlin's Synsvinkel

Vi sad rundt om bordet og spiste aftensmad, de andre havde allerede lavet deres burger, men da det ville være for propet hvis vi alle gjorde det på samme tid, ventede jeg til tilsidst, jeg sad ved siden af Mel, med Louis ved siden af hende, Jeg havde Harry ved min anden side. over for mig sad Liam, med Niall på den ene side og Danielle, på den anden side, og hun sad med Zayn ved sin anden side, og han havde Chanel ved sin side. Hvorfor var hun her egentlig stadig, jeg lød måske vildt bitchy, men jeg kunne virkelig ikke lide den pige, hun kunne ikke lide mig, og jeg havde endda prøvet at være sød ved hende, og nu synes jeg at jeg havde prøvet nok.

"Zayn gider du ræke mig brødene" sagde jeg og prøvede at smile til ham, til min overraskelse smilede han tilbage til mig.

"Ja, vær så god!" sagde han og rakte mig så kurven med burger bollerne, jeg tog bare hurtig en over og en bund, og så kunne han få lov at stille kurven tilbage igen. Vi smilte til hinanden en sidste gang inden jeg vendte tilbage til min mad, og fik samlet resten af min burger. Det gjorde mig virkelig glad det der lige skete. Det kan godt være at det bare var et smil, men det var et smil fra Zayn ham jeg elsker og er forelsket i, kender i ikke den der følelse man får i maven når man får øjen kontakt med sit crush eller at han smiler til en? Nå men det er sådan jeg har det nu. Jeg kiggede hurtigt op på de andre inden jeg begyndte at spise min burger, alle var begravet i sin burger hver i sær, bortset fra Chanel, hun sad og gav mig nogen blikke, de der bitchy nogen, okay, hvad har jeg nu gjort? Jeg kan virkelig ikke se hvad Zayn kan lide ved hende, hun er jo en bitch lige ud... hun må være virkelig god i sengen siden han gider at beholde hende, eller måske under alt den bitchhed hun har, er der måske en rigtig rar person, en person som alle andre end mig ser. Jeg fatter egentlig ikke helt hvorfor at hun skulle med i aften, jeg snakker ikke med hende, Mel og Dani, har kun snakket med hende en smule, men hun er jo heller ikke en Bitch overfor dem så... der er heller ikke rigtig nogen af drengene der snakker med hende, kun Zayn selvfølgelig, og kun når det er nødvendigt snakker de andre til hende.

"Chanel må jeg bede om cola'en?" spurgte jeg hende, med en sød stemme, da jeg faktisk gerne ville lære hende at kende, for der må jo være en grund til at de andre kan lide hende. Jeg smilte også til hende. Men smilte hun til mig? NEJ!!! 

"Ja her!" sagde hun skarpt og nærmest smed cola'en hen på mig, eller det gjorde hun ikke, men hun gav mig den meget hårdt. Hvorfor er det hun ikke kan lide mig. Hvis Alex havde været her nu ville han ikke acceptere hendes opførsel over for mig, eller overfor nogen andre, for han er et menneske der lever efter mottoet 'Behandl andre som du gerne selv vil behandles'... eller det gjorde han og han var sådan et menneske, det er han jo ikke mere nu hvor han er død. Jeg savner ham så utrolig meget, hvis han var her nu, ville det være ham som jeg sad og snakkede alle mine følelser ud med, han ville holde om mig om aftenen når jeg var helt nede over Zayn og sige at jeg nok skulle finde kærligheden en dag, men det kan han ikke, for han er død. Der er kun gået lidt over en måned siden han gik bort, selvom jeg nok ikke havde set ham selvom han levede, kunne jeg godt mærke en forskel, det var bare tanken om at jeg aldrig kom til at se ham igen, det var ikke lige noget man vendte sig til. Jeg mistede pludselig helt appetitten, af både Chanel og det med Alex, sådan var det faktisk hver gang der var noget der gik mig på, så kunne jeg ikke spise noget, jeg havde ikke engang rørt min burger, jeg havde kun taget en tår af mit glas med cola. Det skete for det meste når jeg tænkte på Zayn, for så tænkte jeg på Alex og på at jeg savnede ham, og så sker det her.

De andre var blevet færdig med at spise da jeg stadig ikke havde taget en eneste bid af min mad. Jeg sad bare og venetde på at de andre blev færdige, så vi kunne komme hjem igen, faktisk. Det var ikke særlig fedt at sidde i et selvskab, hvor alle havde det sjovt og grinte, når man selv, ikke havde det skide fedt.

"Cat du har ikke rørt din mad, er du okay?" spurgte Harry og kiggede uroligt på mig. Jeg kiggede hen på Mel da hun ville være den eneste der forstod havd der skete hvis hun kunne regne den ud. Det kunne hun heldigvis for hun rejste sig med det samme og kom hen og krammede mig, jeg kunne mærke at der løb tåre ned af mine kinder.

"hvad sker der?" kunne jeg høre ZAYN sige, intressere han sig virkelig for mig? Jeg kune høre en stol blive trukket ud, jeg tror at Mel må have sendt nogle blikke, så de kunne forstå det. Jeg kunne mærke en tage fat i mig bagfra, jeg håbede på en måde og på en måde ikke at det var Zayn, jeg blev vendt om så jeg stod face 2 face med personen og det var Liam. Han trak mig ind i et ordentligt kram et rigtigt bamse far kram. Jeg slog også mine egne arme om ham, jeg var virkelig taknemlig for at være så tæt som jeg er med Liam, Jeg er selvfølgelig også tæt med Lou og Harry, men dem snakker jeg mere med, men når jeg har brug for et kram eller bare at blive trøstet uden ord, så er det altid Liam der kommer, han ved altid hvornår det er jeg har brug for ham. Vi satte os ind i stuen i sofaen, vi snakkede ikke sammen, han trøstede mig bare.

 

Zayn's Synsvinkel

Jeg havde godt lagt mærke til at Cat ikke havde rørt sin mad overhovedet, hvilket ikke plejer at ligne hende, hun har faktisk været meget anderledes idag, det er sikkert bare fordi, det er første gang vi ser hinanden efter at vi, eller jeg slog op, men nu har jeg Chanel, så det er der ikke noget at gøre ved. Jeg ved at drengene tror at jeg kun er sammen med hende fordi det er en trøst for Cat, men det er det ikke, jeg elsker hende faktisk, okay jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke har en lille smule med Cat at gøre, men det er ikke meget. Jeg kunne altså ikke finde på at bruge Chanel på den måde, jeg ved nemlig godt at hun er forelsket i mig, og jeg tror også at jeg er forelsket i hende. Ej det er jeg da, ellers villle jeg ikke være sammen med hende, men jeg er bare så splittet, for jeg ved at det er ondt overfor Cat allerede at have fundet en ny, men hun tager det ret pænt må jeg sige, det er ikke som om at det rør hende, overhovedet. det sorger faktisk også mig lidt. Det er som om hun er helt ligeglad med mig, men da hun snakkede til mig og smilte til mig under aftensmaden var der et eller andet der sagde mig at der lå mere bag det og at det ikke bare var fordi hun ville have det brød.

"Hvad sker der med Cat?" spurgte Danielle Mel.

"Det er Alex, når hun tænker på ham sker det her, det er sket ret mange gange inden for det sidste måned" sagde hun og smilede skævt.

"Hvorfor har du ikke sagt noget så vi kunne være forberedt?" spurgte Harry, og jeg kunne se at han var frustreret.

"Den eneste der ved om det er Liam, jeg troede faktisk at han havde sagt det videre til jer" Jeg så hen på Chanel og opdagede at hun sad helt lost. hun lænte sig langsomt ind mod mig.

"Hvem er Alex, og hvad er der med ham?" hviskede hun til mig, når ja det slog mig lige at jeg havde glemt den lille ting om Cat at fortælle hende, Hun ved godt at Hun er min x-kæreste og jeg har fortalt hende det der er vigtigt at vide om hende, men jeg glemte vidst Alex.

"Det er hendes bror, og han døde for 1 måned siden." hviskede jeg tilbage og smilte til hende.

"Når, det var da ikke så godt" sagde hun og vendte uinteresseret tilbage til sin cola. Nej hvor irriterende at hun er sådan, helt ligeglad med Cat. Det har jeg godt bemærket at hun er, men ligefrem at være det i denne situation, det passer mig ikke helt. Hun virker så følelsesløs, og det irritere mig en del lige nu, det plejer det ikke at gøre, da hun ikke er sådan over for mig, men når hun er sådan over for Cat, og så lige i denne her situation, det er ikke i orden. Jeg rystede det af mig og vendte tilbage til de andres samtale.

Det gør ondt at se Cat så ked af det, men jeg kan godt forstå hende, altså hvis det var en af mine søstre der døde, så ville jeg jo også have det svært, men så ville jeg jo heldigvis have venner og en kæreste, til at støtte mig ligesom Cat havde, eller nej det havde hun jo ikke for jeg gik fra hende et par dage efter, shit det er jo min skyld det hele, hun havde taget det så flot og pænt de første dage efter hans død, men så gjorde jeg det forbi, og nu se hvad der sker. Ejj det kan da ikke være det, hun er jo kommet videre, eller hvad? altså jeg ville være helt knust hvis det var mig der havde mistet min søster og så slår min kæreste op med mig.

"Jeg går lige ind til Liam og Cat" sagde jeg ud i rummet. Chanel gav mig nogle skarpe øjne, men jeg rystede det af mig, lige nu handler det om Cat, og jeg skal være der for hende, vi kan vel godt være venner. Mel og Louis kiggede uroligt på mig, hvad er deres problem? Jeg gik ind i stuen og så Liam og Cat sidde og kramme tæt han kørte hans ene hånd op og ned af ryggen på hende. Jeg stod bare og beundrede det lidt, det så virkelig ud som om at Liam beroligede hende, tænk at det kunne være mig, det kunne være mig det sad der og trøstede hende, det var mig hun ville føle sig tryg ved, og jeg kunne berolige hende med mine kram og kys, og jeg kunne fortælle hende at alt ville blive okay, og at jeg altid ville være ved hendes side, og fortælle hende hvor meget jeg elsker hende, det kunne jeg gøre, men det kan jeg ikke nu for, det er ikke mig hun elsker og det ville bare være underligt, nu hvor jeg er kærester med Chanel, men jeg fortryder det, jeg fortryder alt lige fra da jeg gjorde det forbi med Cat, jeg kunne jo godt se på hende at hun ikke mente noget med Niall, og han fortalte mig faktisk også at det var ham der havde kysset hende, og at hun ikke kunne gøre noget for at stoppe ham, selvom han sagde at han vidste at hun havde følelser for ham, men han sagde det kun fordi han håbede på at hun ville indrømme det, men da hun ikke gjorde vidste han at det var mig og kun mig, men alligevel gjorde jeg intet ved det, og nu er det for sent, nu elsker hun mig ikke mere, men jeg er aldrig kommet mig over hende.

Liam så mig stå i dørkamen og kigge på dem, han gjorde tegn til mig om jeg ville tage over og jeg nikkede til ham. Liam flyttede sig fra hende og jeg satte mig ned i stedet for, men hun kiggede ikke op, så hun vidste nok ikke at det var mig, hun lagde bare sit hovede på mit bryst og græd. Det var forfærdeligt at se hende sådan. Hun kiggede op og ryggede sig lidt væk og så forskrækket på mig.

"Undskyld Cat!" hun kiggede forviret på mig, og jeg kan godt forstå hvorfor, hendes x hun ikke har snakket med i en hel måned sidder ligepludselig med armene om hende og undskylder.

"For hvad?" spørger hun og tørre nogle tåre væk og rykker længere væk fra mig.

"Undskyld fordi jeg ikke har været her for dig i den her svære tid, jeg har ikke nogen undskyldning for ikke at være her, jeg kan ikke engang bruge den undskyldning at jeg var sorget over dig og Niall, selvom at jeg er det, men det er ligemeget, jeg skulle have været her for dig, og jeg er så ked af at jeg ikke var det, men det vil jeg være for nu af, jeg ved godt at det bliver svært når jeg er sammen med Chanel, men jeg vil prøve så godt jeg kan at få vores forhold til at køre igen, altså som venner, for jeg kan ikke leve uden dig, Cat, og det gør ondt på mig at se dig sådan her, og så kommer jeg til at tænke at det hele er min skyld og det er det jo også, jeg skulle ikke have forladt dig, med det hele alene, jeg ville selv have været knust, men det gik først op for mig nu, jeg er utrolig ked af det Cat jeg håber virkelig at du kan tilgive mig og at vi stadig kan være venner!" sagde jeg og jeg lagde mærke til at jeg selv sad med tåre løbende ned af kinderne, shit det var ikke meningen, det var meningen at jeg skulle trøste hende ikke omvendt. hun kiggede overrasket på mig, og hun havde også tåre farende end af kinderne, men selvfølgelig gjorde de det, det gjorde de jo også før, så det var nok ikke på grund af mine ord.

"Zayn jeg, jeg ved sket ikke hvad jeg skal sige, altså jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var din skyld, for du var en del af det. Det har været ufatteligt svært for mig her for tiden, og uden dig har det ikke været en del nemmere, men du skal vide at det med mig og Niall.. der var ikke noget mig og Niall, han var fuld, men jeg kunne ikke gøre noget for at komme væk fra ham. Du aner ikke hvor svært det er for mig at se dig med Chanel, når der ikke engang er gået 1 måned er du sammen med en anden, men det er okay, jeg kan jo ikke forvente at du skal have det ligesom mig. jeg vil rigtig gerne være din ven igen Zayn, det ville gøre det hele meget nemmere, hvis vi kunne have det som før, eller næsten i hvert fald!" sagde hun og smilede lidt til mig. jeg rykkede tættere på hende og trak hende ind i et kram, og hun krammede straks med.

"Alt skal nok blive godt igen, det lover jeg dig Cat" 

"Tak Zayn, det betyder meget for mig, du har ingen anelse" Jeg havde ventet på det her øjeblik at kunne sidde sådan her med pigen jeg elskede, eller nej vent... jo jeg elsker hende og det tør jeg godt indrømme, jeg elsker hende som en ven og måske lidt mere det ved jeg ikke, men nu er jeg sammen med Chanel og hende elsker jeg også, og jeg er ikke en person der er utro så, jeg bliver hos hende. men Cat kan godt være min veninde, for det har vi begge brug for!.

 

Caitlin's Sysvinkel

Jeg var lige vågnet og jeg var igang med at være mig klar til, ja egentligt ikke noget, men det er bare altid rart at se ordentligt ud. I dag skulle mig og Mel til koncert med drengene, og bagefter ud og feste, nede på den nærmeste club, og selvfølgelig skulle Chanel også med, Danielle skulle også med. Det skulle nok blive hyggeligt, så længe Chanel holder sig væk fra mig. 

Jeg gik ned i stuen og til min overraskelse var Mel oppe, hun sad i sit nattøj og så et eller andet i fjersynet, hun lå og fuldte hele den ene sofa, med sin dyne og pude, det så ret dejligt ud, og så fortrød jeg lidt at jeg havde gjort mig klar, for jeg kunne godt ligge og dovne på sofaen lige nu. 

"Hvad så Mel er du fresh?!!" spurgte jeg og prøvede at lave en gangsta stemme, men den kigsede lidt, så jeg endte med at grine i stedet, og hun kiggede bare på mig, som jeg var syg i hovedet.

"Ligger bare og chiller lidt, hva så?" spørger hun og kigger på tv'et igen.

"Jeg tænkte på om vi ikke skulle tage ud og spise noget brunch, og så tage i centeret bag efter, og så når det bliver tid, kan vi tage hjem og gøre od klar til koncerten?" sagde jeg og smilte overdrevet til hende, over min ekstremt gode idé.

"Jo det lyder som en god ide, jeg gør mig lige klar!" sagde hun og smuttede op af trapperne, og inden der var gået 2 minutter kunne jeg høre bruseren løbe. 

 

***

"Nå hvad skal du have?" spurgte jeg Mel vi sad på en lille cafe, som der lavede morgenmad.

"Jeg ved et ikke endten skal jeg havde bruch buffe, ellers skal jeg have, de der pandekager" sagde hun og pegede på et billede i menuen "Hvad med dig?"

"Jeg skal have de der pandekager, sagde jeg og nikkede mod billedet hun lige havde vist mig.

"Okay jeg tager det samme" sagde hun, vi kaldte en tjener hen og bestilte vores morgenmad.

 

***

"Ej den her kjole er vildt sød!" usbrød Mel.

"Jamen så prøv den på!" sagde jeg og pegede hen mos prøverummet.

"Ja, men jeg har så mange kjoler i forvejen!" sagde hun trist.

"Så lad vær med at købe den!" sagde jeg og sukkede, jeg gik rundt og kiggede på en masse kjoler og jeghavde stadig ikke fundet noget.

"Men den er så sød!" sagde hun og fake cried.

"Helt ærligt Mel, hvis du kan lide den så prøv den på!" sagde jeg og grinte af hende.

"Hvad er klokken?" spurgte hun. jeg tog min mobil op af lommen.

"Den er.. øhh... 16:21" sagde jeg og kiggede chokeret på hende.

"Shit koncerten starter om 3 timer, vi skal hjem nu!" sagde hun pg lagde kjolen på plads.

"Ja okay, men hvad med kjolen?"

"Den kan vente, men jeg skal hjem og gøre mig klar til i aften, vi skal være ovre lækre, hvorfor invitere du ikke Jake med på clubben?" spurgte hun mens vi gik på vej hjem.

"Det var faktisk en god idé!" sagde jeg glad.

"Jamen så ring dog til ham!" sagde hun og puffede til mig, jeg tog min mobil op af min lomme, igen. Jeg tastede hans navn ind og hans nummer kom op på skærmen, jeg kiggede nervøst over på Mel.

"Hvad nu hvis han ikke gider mig?" 

"Ej kom nu, hvis han ikke gad dig, så skulle i nok ikke ud på mande også vel?" hun kiggede dumt på mig.

"Nej du har nok ret" sagde jeg og trykkede på det grønne rør og telefonen ringede op.

"Hey Jake her"

"Hej Jake det er Caitlin" 

"Når hej Caitlin hvad så?" 

"Jeg ville høre om du skulle noget i aften, for jeg skal ud med nogle venner på en club, og jeg vil gerne have dig med, hvis du har lyst"

"Øhmm, jeg skal ikke noget i aften nej, så det kan jeg godt"

"Godt, Den hedder 'Fame Club' hvis du ikke ved hvor den er kan jeg godt komme og hente dig"

"Ja du må egentligt godt hente mig, men er det ikke den club, de kun lukker kendte og deres venner ind på"

"Jo det er der, men vi er med One Direction" 

"Nå okay, cool nok, kender du dem sådan godt?"

"Ja de er mine bedste venner"

"Okay, men hvad tid skal jeg være klar til?"

"Skal vi sige ved en 21:00 tiden" 

"Ja det er i orden, så ses vi der"

"Ja, vi ses Jake"

"Glæder mig til se dig!"

"I lige måde Jake, nå men jeg vil smutte nu, ses" Sagde jeg og lagde på.

"Jeg kan næsten regne ud at han kommer?" sagde hun, det var ikke helt et spørgsmål, men alligevel lidt. Jeg smilte bare og nikkede helt vildt.

"Kom nu vi skal hjem" sagde hun og trak i min arm, og vi gik videre.

 

_______________________________________

Sorry for the late update :(  men her er der endnu et kapittel :D yay håber i liker det!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...