Give Me Your Love -One Direction- FÆRDIG!!

Caitlin skal til fest med sin veninde, Melanie, bedre kendt som Mel. Denne aften har de besluttet sig for at de skal slå sig totalt løs og finde en dreng at bruge natten sammen med. De får øje på 2 LÆKRE fyre der sidder og drikker i baren, de beslutter med det samme at Cat tager den ene og Mel den anden, men det de ikke ved er at det er 2 af drengene fra One Direction, kender de overhovedet one direction? Fra den aften af bliver deres liv for alvor ændret, det bliver fyldt med nye venner, kærlighed på kryds og tværs og en masse DRAMA...
I MÅ MEGET GERNE SMIDE EN KOMMENTAR IND OG ET LIKE :D DET ER MIN FØRSTE MOVELLA!!

32Likes
36Kommentarer
4999Visninger
AA

19. America... Wuuhuuu...

Jeg havde besluttet mig for at flytte til America, væk fra alting, væk fra drengene, fra Mel, mine  forældre, sorgen, og det dårlige humør, og den måde, det var blevet akavet at være sammen med drengene på. Jeg var jo også blevet 18 nu, så der var ingen der kunne holde mig tilbage. Når ja og vi havde holdt ferie på Gran canaria, det var super fedt, vi havde fået shoppet en helt masse, og jeg havde haft en fed fødselsdag!  Efter der der skete med Harry, som var et måned siden, havde det været totlat akavet at være sammen med dem, jeg talte ikke med Harry, og Zayn ignorerede mig totalt, han har ikke sagt et ord til mig, selvom jeg mange gange har prøvet at komme i kontakt med ham, og jeg får bare dræber blikket af Chanel, de gange hun også har været der.

Ja så var der resten af de 3 drenge, Liam snakkede jeg med, det var nok ham jeg snakkede mest med, Niall snakkede jeg også stadig med, han var kommet videre og havde fundet sig en kæreste, hun hed Megan, hun var faktisk helt vildt sød og sjov, hvis du så hende, ville du med det samme tænke en Niall type. Louis var ham jeg så mest, men det var jo selvfølgelig også fordi han stadig havde det åhh så dejligt med Mel. Så han var en del i vores lejlighed, men vi snakkede ikke rigtigt det var bare det sædvanlige, 'Hej' og 'Hvordan går det' og sådan nogle ting. 

De eneste der vidste at jeg ville flytte var Liam og Mel. Mel og jeg havde haft en lang snak om det, men jeg fik tilsidst overbevist hende om at det var det bedste for mig, og hun sagde god for det, selvom jeg selvfølgelig ville tage afsted alligevel, men det var nu meget rart, at hun kunne forstå mig. Liam havde jeg snakket med det hele om, han vidste det lige fra starten da jeg fortalte ham at jeg overvejede det, og så var der også lige en lille ting til som der overbeviste mig om at det var det rigtige at gøre, for jov nu hvor det ville passe allerbedst fandt jeg ud af at jeg var gravid...

Gæt med hvis barn!

hvem havde jeg sidst sex med?

Jo det er Taylor freaking Lautner!!!

jeg er gravid med hans barn!

GREAT eller ikke...

Det er selvfølgelig derfor at jeg tager til America, for mit barn skal ikke vokse op uden en far, sådan har jeg altid haft det, med mindre lige at han var syg i hovedet eller noget. Taylor ved det godt, og det er i orden med ham, altså han var selvfølgelig lidt i chok i starten, men det var jeg også, så jeg kan godt forstå det. Vi var blevet enige om at jeg kunne komme og bo hos ham, indtil jeg fandt min egen lejlighed, vi var også begge enige om at vi kun var venner, og ikke andet! Det var til gengæld kun Liam der vidste jeg var gravid, derfor var det måske også en god ide at rejse før man kunne se det på mig. jeg var kun 1 måned og et halv henne, i graviditeten.

Så her stod jeg i min og Mel's eller nu kun Mel's Lejlighed, med alle mine ting pakket i kufferter. Jeg Liam og Mel havde aftalt at vi tog hen til Niall's lejlighed, hvor jeg kunne sige et sidste farvel til drengene, jeg skulle vel også til at forklare dem hvorfor jeg bare sådan lige pludselig tog afsted.

Hmm jeg havde brug for at komme væk, ja det var det, Cause there's no way in hell, jeg ville fortælle dem at jeg var gravid. I tænker måske at det er ondt af mig ikke at fortælle det til min bedste veninde, men nu skal i se, det er fordi jeg ved at hvis jeg fortæller hende det vil hun ikke have at jeg rejser og hun vil straks sige det til Louis, som ille sige det videre til de andre og så ville jeg aldrig komme afsted.

Min mobil vibrerede fra min lomme, Det var Liam der skrev.

-Hey søde, jeg holder her nede nu jeg kommer du ned eller skal jeg komme op og tage dine ting?:) xx knus-

Han ville hente mig her, Mel var allerede hos Niall.

-Halløj, jeg kommer bare selv ned, jeg er der om 2 sek.. xx-

Jeg tog mine kufferter i hånden, jeg havde kun 2 og så også en sports taske som kom om skulderen. Jeg havde smidt en hel masse af mine ting ud, ellers havde jeg bare ladet dem stå her. Så det var faktisk kun tøj, og sko jeg havde med. Jeg havde suteret meget godt ud i mit tøj, jeg havde ikke engang halvdelen tilbage. Men jeg skulle jo også bo hos en verdenskendt, så jeg ville nok ikke mangle noget. 

Jeg tog et sidste hurtigt kig ind i lejligheden og tog en dub indånding, nu er det nå. Jeg låste døren og gik ned til Liam. Lige så snart jeg kom ud for vores bygning, kunne jeg se hans bil, eller selvfølgelig kune jeg det, men det er bare det at den ikke er særlig svær at kende for det er altid den største bil der holder nogen steder, og så er den vildt fed. Jeg gik Hen til ham og han var allerede stråndt ud af bilen for at tage mine ting.

For så gentle er Liam!

Vi var heldige der var ingen fans eller paparatsier.

"Hej Smukke!" sagde han og krammede mig så snart han var færdig med at læsse mine ting ind i bilen.

"Hej søde!" 

"Er du klar?" spurgte han, og vi satte os ind i bilen. Jeg kunne høre han prøvede at lyse begejstret, men det lykkedes ikke så godt, for han lød mest trist.

"Nææh egentlig ikke, men jeg ved det er det rigtige at gøre, for mig, og for babyen, og sikkert også for jer!" sagde jeg.

"Hey, du skal ikke tro at det her er noget der er nogen af os der ønsker, vi ville alle helst havde at du blev her, det er jeg sikker på! Men du må jo gøre hvad du føler der er rigtigt, jeg tror også Taylor sætter pris på dit valg!" sagde han og sendte mig et lille smil. 

"Ja du har ret!" sagde jeg og ellers kørte vi bare i en behagelig stilhed, resten fa vejen hjem til Niall.

"De er alle derinde allerede, du har en halv time før vi skal køre igen, så du kan nå dit fly!" sagde Liam, da vi steg ud af bilen foran Niall Lejlighed. 

"Got it!" sagde jeg. Egentlig vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige til dem.

Døren til lejligheden blev åbnet af en glad Niall.

"Hej venner!" halv råbte han og krammede os begge.

"Hej Niall!" sagde jeg og gik ind i stuen hvor de andre sad, heldigvis var det uden kærester, så Chanel var her ikke, og Megan og Dani heller ikke.

"Hej alle sammen" sagde jeg og sendte dem et lille vink. Louis kom hen og krammede mig, Harry mumlede noget tilbage til mig, og Zayn ignorerede mig som sædvanlig.

"Nå hvad er så grunden til at vi ale skulle mødes?" spurgte Niall, spændt, efter at vi alle havde sat os i sofaerne jeg fik næsten helt dårlig samvittighed over at de sikkert ville være helt nede, på grund af mig. 

"Ehmm jeg har noget som jeg skal fortælle jer!" sagde jeg og kiggede kort hen på Mel, som bare sad med et trist udtryk plantet i ansigtet, jeg kunne lige se nogle tåre bygge sig på vej i hendes øjne. Åhh nej det var mit værk, det var mig der fik hende til at græde, det var jo ikke meningen. Faktisk fik de alle et seriøst udtryk i ansigtet, det var sikkert fordi jeg selv havde det. Liam gav min hånd et lille klem, og jeg smilte taknemligt til han, jeg var faktisk meget taknemlig for alt han har gjort for mig.

"Hvad er det?" spurgte Harry, som nu kunne sige noget ordentligt.

"Jeg skal ehhm, jeg har valgt at flytte!" sagde Jeg og kiggede ned i jorden, jeg havde ikke lyst til at se deres ansigter. Mel begyndte at hulke.

"Hvorfor er det dårligt, hvor flytter du hen?" spurgte Louis, som sad med armene om Mel.

"America" sagde jeg stille i håb om at de ikke hørte det. Men det gjorde de, de gav alle et lille gisp fra sig, eller sikkert ikke alle sikkert ikke Zayn, for han var så skide ligeglad med mig. Mel begyndte rigtig at græde.

"Nej Cat, det kan du ikke, hvornår?, hvorfor?, hvor lang tid? du kan ikke bare forlade os, og hvordan vil du klare dig der ovre?" spurgte Niall panisk.

"Jeg har besluttet mig, jeg tager afsted i dag, om 2 timer, fordi jeg har brug for at komme lidt væk, jeg har planer om at bliver derovre i noget tid i hvert fald, måske flere år. Jeg skal bo hos en ven derovre, så jeg kommer til at klare mig" sagde jeg stille, jeg kiggede hurtigt på de andre, Lou havde også tåre i øjnene, men han prøvede sammen tidig at trøste Mel. Harry sad helt frossen og bare kiggede hårdt på mig, som om jeg lige havde sagt at jorden ville gå under, eller noget. Zayn, ja Zayn sad bare som en irriterende statue og kiggede ud af vinduet, hans øjenbryn var dog rynket, men ellers ingen tegn på at han var ked eller om der over hovedet rørte ham. Niall sad bare som et stort spørgsmålstegn. Jeg var også selv begyndt at græde nu, selvfølgelig fordi jeg ville savne dem alle, men så sammen tidig med at jeg kunne se at Zayn var fløjtende ligeglad, ej men forhelved jeg var jo stadig død forelsket i den dreng. 

Liam kom hen og krammede mig, og hviskede beroligene ting i mit øre, og jeg kunne mærke mig selv slappe af ved det.

"Cat forhelved du kan ikke bare skride fra os! vi er dine venner jo!" sagde Lou, og kiggede på mig med våde øjne.

"Undskyld jeg er virkelig ked af det, men jeg har mine grunde og jeg håber på i en dag vil forstå!" sagde jeg og kiggede på Liam, for han var den eneste der forstod havd jeg snakkede om. Han trak mig ind i et langt og dejligt kram. 

"Vi bliver nød til at gå nu!" sagde Liam. Jeg nikkede og trak mig fra krammet. Jeg gik ført hen til Niall, og slog mine arme om ham, og jeg begyndte at hulke helt vildt, og det samme gjorde han.

"Niall du må ikke græde!" sagde ejg selv grædefærdigt, til ham.

"Du må ikke forlade mig!" snøftede ham.

"Undskyld Nialler, men jeg bliver nød til det!" 

"Husk på at jeg elsker dig ikk Cat? det må du aldrig glemme!" sagde han og kyssede mig på panden og krammede mig hurtigt igen.

"I lige måde Niall!" sagde jeg,inden jeg gik videre til den næste.

"Harry...!" sagde jeg, men nåede ikke mere, 1 fordi min stemme knækkede over i gråd og 2 fordi Harry trak mig ind i et kram, han holdte så stramt om mig at jeg var usikker om jeg  nogen sinde ville komme ud af det igen.

"Hvorfor gør du det her mod mig Cat?" spurgte han, jeg kunne høre han græd... meget.

"Undskyld Haz, jeg er virkelig ked af det, men du vil forstå en dag!"

"Jeg siger også undskyld, det er min skyld hvis bare jeg ikke havde snakket sådan til dig så..-"

"Harry, stop det er ikke din skyld, det er min egen beslutning, og jeg har mine grunde, men du er ikke grunden, det lover jeg dig, jeg ville aller helst blive her, men jeg blive altså nød til det her!" sagde jeg og krammede ham ekstra hårdt.

"Vi ses en dag ikk?"

"Det gør vi helt sikkert haz!" jeg prøvede at smile til ham, men jeg er ikke sikker på hvor godt det gik, det blev sikkert bare til en grimasse.

"Jeg elsker dig Cat!" 

"Jeg elsker også dig Hazza!" jeg kyssede ham på kinden og gik videre hen till Lou og Mel. Mel løb ind i armene på mig.

"Hvorfor sagde jeg nogen sinde go for it, jeg kan ikke klare det uden dig!" 

"Skat, du skal nok klare det, du har Loubear og drengene. Du kan komme og besøge mig, og jeg kan komme og besøge dig, måske!" sagde jeg opmundrene.

"Måske?"

"Ja, Mel jeg elsker dig virkelig højt, du er mine aller bedte veninde, og det vil du altid være!" huskede jeg hende på.

"Jeg elsker også dig Cat, og min dør er altid åben for dig hvis du skifter mening" sagde hun, jeg smilte som tak. 

"Åhh Louis!" sagde jeg og nærmest kastede mig ind i armene på ham. Han gav et lille grin fra sig.

"Tykke, du kan ike bar tage væk fra os, vi elsker dig jo alle sammen!" 

"Grimme, i vil kunne forstå en dag, og jeg håber i vil tilgive mig, jeg elsker også jer alle rigtig højt, i er min familie, men det her er noget jeg bliver nød til at gøre!" sagde jeg, han kyssede mig bildt på panden og nikkede.

"Din ven skal passe godt på dig, ellers kommer jeg personligt efter ham og dræber ham med mit gullerodssværd!" sagde han og lød helt seriøst, men helt ærligt. Jeg begyndte at grine.

"Jeg lover dig han vil passe godt på mig, han er stor og stærk og rigtig sød!" 

"Det håber jeg!" 

"Vi ses!" sagde jeg og trak mig væk fra ham. Jeg log mit blik glide hen på Zayn, men han sad stadig bare som før, jeg sukkede en gang, og gik hen mod Liam igen.

"Farvel Zayn" sagde jeg og gik ud og tog mine sko og jakke på. Jeg hørte en bag mig Liam selvfølgelig. Han åbnede døren for mig, og jeg kiggede tilbage på dem allle og sendte dem et luft kys hver.

"Vi ses dejlige mennesker, jeg elsker jer mere end noget anden på jorden! husk det!" sgde jeg og forsvandt ud af døren med Liam.

"Puuha det var ikke så let!" sagde jeg og tørede mine øjne af i mit ærme.

"Det kommer til at gå alt sammen og de vil forstå en dag, men husk nu at jeg kommer og besøger dig så tit jeg kan og jeg vil havde opdateringer på bayen og alting ikk?" sagde han, Jeg grinte lidt.

"Jo selvfælgelig!" sagde jeg og vi gik krammende hen til bilen and off we go too the Airport! 

Zayn's Sysvnkel

Hvordan kunne jeg bare sidde her og gøre ingen ting, pigen i mit liv har lige forladt mig, eller det har hun faktisk ikke hun har forladt os alle, men jeg valgte at forlade hende, da jeg valgte Chanel frem for hende, og jeg er stadig ikke sikker på det er der rigtige valg, okay, jeg ved nu hvor hun er væk, at det ikke var det rigtige valg, nu hvor hun ikke var her mere, så var det som om der var kommet et hul i mit bryst eller der var i hvert fald en del af mig der manglede. Hvorfor fanden er jeg også sådan en kylling, jeg tør ikke engang sige en pige i mod, og det har gjort at jeg har mistet måske min eneste ene. Hun er flyttet til USA eller hun er på vej derhen, hun skal hen og bo hos en eller anden fyr, jeg ikke kender, Haha det er da fedt.. Eller ikke.

"Hvorfor fanden Fjorde du ikke noget Zayn!?" halv råbte Harry af mig. Jeg kiggede overrasket på ham.

"Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret.

"Forhelved, kunne du ikke se hvor ondt det gjorde på hende at du er helt ligeglad med om hun rejser væk, og måske ikke kommer tilbage igen?" "Hvorfor ignorere du hende sådan? Jeg troede lige i var blevet venner igen!"

"Jeg er jo ikke ligeglad med hende!" råbte jeg, fuck hvor er jeg egentlig latterlig.

"Jo du er, du sagde ikke engang farvel til hende Zayn, hun elsker dig forhelved! man. og du sidder her fuldstendig lige glad!" 

"Du ved ikke hvordan det er Harry!" 

"Nej, det ved jeg ikke, så prøv at forklar det!" 

"Du vil ikke kunne forstå det og jeg gider ikke snakke om det!" sagde jeg og gik ind på Niall værelse og lagede mig grædende i hans seng. Ihh hvor er jeg en idiot. 

Caitlin's Synsvinkel

"Cat husk nu at du altid kan komme tilbage til os ikk?" sagde Liam, da vi stod i lufthavnen og der var 5 minutter til at jeg skulle på flyet.

"Jo selvfølgelig, Liam, jeg kommer sådan til at savne dig!" Jeg krammede ham hårdt ind til mig, og han gjorde det samme. 

"Jeg kommer også til at savne dig søde, du må hilse Taylor ikk, hvis der er det mindste og du gerne vil hjem igen, så ringer du bare, Ring til mig hver dag!" sagde han og lød faktisk lidt streng, men han var bare overbeskyttene Liam. 

"Det skal jeg nok Li." vi stod bare og krammede resten af de fem minutter, indtil døren blev åbnet og jeg kunne komme på flyet.

"Så er det nu" sagde jeg og jeg havde fået tåre i øjnene.

"Ja, det er det vel!" sagde han trist, han havde også tåre i øjnene. Nurgh Liam græd fordi jeg skulle væk.

"Jeg elsker dig virkelig højt, Liam og tak for alle de ting du har gjort for mig, jeg står i gæld til dig, for livet!"

"Jeg elsker også dig, vi ses snart, jeg kommer og besøger dig, når vi starter vores amerikanske tour!" lovede ham mig.

"Jeg glæder mig allerede til at se dig! sagde jeg og kyssede ham på kinden og gik så he til mit fly. Jeg vendte mig for at vinke en sidste gang til ham.

 

***

Fly turen var gået utrolig hurtigt, eller det føltes sådan. Jeg stod nu i en lufthavn i America, jeg prøvede på at få øje på Taylor han skulle hente mig her. Hey der stod han jo. Mmh han så godt ud. Jeg ku' godt!!! haha det her jeg gjort! Han fik øje på mig, og hans blik lyste straks op, og jeg kunne ikke lade vær med at grine af det.

"Hey smukke!" sagde han og svingede mig rundt i krammet. Jeg grinte for første gang rigtigt, i noget tid, her på det seneste har det kun været falskt, men Taylor kunne så mig til at grine og smile uden det var falskt, det var noget af der var helt fantastisk ved ham. 

"Hej Lækre!" sagde jeg grinene, han grinte også.

"Hvor er det godt at se dig igen, skal vi se at komme hjem af?" spurgte han og tog min hånd.

"I lige måde, og ja lad os det!" Jeg fulgte efter ham.

***

"Så det er simpelt hen her du bor? det er jo det rene luksus, tænk virkelig at du har råd til alt det?" sagde jeg måbende og kiggede rundt i hans hus, som han lige havde vist mig rundt i, det var KÆMPE!!! seriøst der var også indendørs og udendørs pool, det her hus havde det hele.

"Cat, du glemmer vidst at jeg er kendt, jeg har mange penge!" sagde han og blinkede til mig.

"Når ja..." sagde jeg, okay de andre drenge var også kendte og hvade mange penge og alt ting, men det var ingen ting i forhold til det her! men det var sikkert også bare fordi at det er i america, her er alting over drevet. 

"Nå skal vi ikke gå ud og spise noget aftensmad?" spurgte Taylor.

"Jo lad os det!" sagde jeg og greb min pung og min mobil. Han kom hen og tog min pung ud af mine hænder, og lagde den på bordet.

"Den får du ikke brug for!" sagde han og blinkede igen.

"Ejj, taylor, du skal ikke betale det hele!" sagde jeg.

"Jojo jeg har penge nok, kom!" sagde han og skubbede mig ud af hans hus, og hen til hans bil. Der var paparatzier over det hele, de blev ved med at spørge, hvem den mystiske pige, Mig, var. Taylor sagde bare at jeg var en god veninde, hvilket jo også var det jeg var, og så var jeg gå gravid med hans barn. Taylor var faktisk helt okay med at han skulle blive far, altså han sagde at han var glad for at det var mig og ikke en eller anden random pige, som han havde haft et one night stand med, men mig, som han var blevet gode venner med. Jeg var egentlig også ret glad for at hvis jeg endelig skulle have et barn, var det med Taylor. Det var som om at når jeg var sammen med Taylor, glemte jeg alt det dårlige der var sket i england, jeg glemte alt om Zayn og Harry, det var vildt befriende. 

"Hvad vil du have?" spurgte Taylor, vi sad på en restaurant i Californien, det var også der Taylor boede. Jeg kiggede menu kortet en ekstra gang igennem, for at være helt sikker.

"Jeg tager en nummer 46, og en vand" sagde jeg og klappede mit menu kort sammen, han fik fat i en af tjenerne og bestilte.

________________________________________

Endnu et kapitel som lovet ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...