Addicted To You - One Direction

Grace Miller er en normal pige på 17 år, hendes mor er stylist for One Direction, som Grace hader. Men da hun bliver tvunget med til en fest af sin mor, møder hun dem. Hun begynder sig faktisk at kunne lide dem, og hende og Harry flirter lidt med hinanden, men Grace har lovet sig selv ikke at ødelægge venskabet. Kan Harry og hende forblive venner eller udvikler de deres forhold?

20Likes
29Kommentarer
3900Visninger
AA

6. Mere end venner?

“But your excuses, they won't work, ‘cause I know that you're lying,”

Birdy - Without A Word

 

Næste morgen, vågnede jeg langsomt, men det gik op for mig, at det var lørdag. Jeg kiggede på min mobil, hvor baggrunden var mig og Harry, der havde tegnet hinanden i hovedet. Jeg grinede stille, men kom til at tænke på det Louis skrev i går. Jeg mærkede, at trangen til at se Harry steg. Klokken var ikke meget mere end tolv, da jeg ringede til Harry.

"Grace, hvorfor ringer du?". Han var nok lige stået op, han stemme lød hæs og træt, men stadig glad og munter.

"Harry, kan jeg komme lidt senere? Der er noget vi skal snakke om," spurgte jeg alvorligt.

"Okay, men er der sket noget?" svarede han bekymret, jeg tænkte lidt over det, men smilede bare.

"Det er det, vi skal finde ud af,". Jeg vidste godt, at det gjorde ham mere spændt, men jeg var nødt til at sige det.

"Lyder mærkeligt, men du kommer bare!". Vi lagde på, og jeg løb ud på toilettet for at tage makeup på. Bare et let lag af det, og så med håret oppe i en afslappet fletning. Jeg tog en lilla hættetrøje og nogle sorte jeans på. Så var jeg klar.

 

Min hjerne arbejdede på fuldtid, mens jeg susede afsted på min cykel. Mine sorte solbriller skærmede mod den strålende sol, som stadig skinnede her i midten af september måned. Hvad ville Harry svare? Kunne han godt lide mig? Jeg stillede cyklen, låste hastigt, og blev hurtigt lukket ind i bygningen.

"Hey Lou!" sagde jeg smilende til Louis, som stod i døren til deres lejlighed.

"Hey!" gengældte han muntert, men træt. Harry kom til syne bag ved ham, jeg gav et kort vink fra mig, og gik ind. Jeg fik Harry med ind på hans værelse, hvor vi satte os ned i sengen.

"Hvad ville du snakke om?". Han kiggede omsorgsfuldt på mig, og tog stille min hånd.

"Jeg er nødt til at vide, om du har nogle følelser for mig. Louis sagde noget, der fik mig til at frygte, at du er forelsket i mig,". Harry så lidt tænkende ud, og han sank sit blik til gulvet.

"Nej, ikke hvad jeg ved af, men har du nogle for mig?" spurgte han usikkert, og klemte min hånd lidt. Jeg gav også hans hånd et lille klem, før jeg gav mit svar.

"Det har jeg ikke, vi er jo venner. Det skal vi altså ikke ødelægge, vel?" svarede jeg hurtigt, han så op med et skuffet blik, som han hurtigt fjernede. Han rystede på hovedet, og trak mig ind i et tæt kram. Jeg kunne føle lysten, der strømmede fra hans krop, men det var vel normalt, at han var i humøret. Han var jo stadig en teenage-dreng. Jeg trak mig modvilligt ud, smilede falskt, og jeg gik mod døren. Men lige før, jeg hev ned i håndtaget, stoppede han mig.

"Hvad har vi så egentlig gang i?". Hans spørgsmål fik mig til at bide mig selv undrende i læben, men jeg nåede ikke at svare, før Zayn, Liam og Nialls stemmer rummede hele lejligheden. Jeg trak på skuldrene, vi gik ud til de andre, som smilede dumt, da de så os.

"Afbrød vi jer i at  hygge?" drillede Zayn grinende, jeg rystede på hovedet, og smed mig i sofaen ved siden af Liam.

 

 

Jeg stod i køkkenet med Niall, og vi snakkede. Jeg lagde overhovedet ikke mærke til Harry, der kom bag ved mig. Han smækkede mig på røven, hvilket fik Niall til at grine, og mig til at smile kort, hvorfor vidste jeg ikke.

"Hvad laver du Harry?" spurgte jeg uforstående, og han grinede fjoget. Jeg sukkede og slog ham på armen, han smilede bare.

"Du slår som en pige," svarede han irriterende, men stadig pisse charmerende. Jeg flækkede af grin.

"Måske fordi hun er en pige?" tilføjede Niall forpustet, som nærmest lå på gulvet af grin. Harry slog sig i hovedet, jeg tog mig sammen, og kunne føle nogle arme ligge sig om mit liv bagfra. Jeg vidste allerede at det var Louis, for jeg kunne høre hans grin.

"Bare rolig, jeg skal nok beskytte dig mod Harry! SUPERMAN!" råbte han højt, og løftede mig op.

"Louis! Sæt mig ned!" sagde jeg bestemt, men han bar mig bare ind i stuen, hvor han lagde mig i sofaen, og begyndte at kilde mig i lang tid. Liam, Niall og Zayn fandt det åbenbart meget nødvendigt at deltage, jeg blev reddet af Harry, der grinende trak mig tæt ind til sig, men jeg skubbede ham væk.

"Hey, fortjener din redningsmand ikke et kys?" drillede han forførende, og jeg sukkede og kyssede ham på kinden. Hans mundviger gled hurtigt op i gigantisk smil, der fik mig til at smile svagt.

"Det er alt hvad du får," hviskede jeg flirtende, og tog min mobil op fra lommen, da den begyndte at brumme.

"Det er Grace," grinede jeg, og kiggede på skærmen, "Hej mor!". Drengene fnisede stille, og jeg så forvirret på dem.

"Oh Grace! Ikke stop!" råbte Harry stønnende, jeg gav ham et lynende blik.

"Jeg gætter at du er hos drengene?" grinede min mor.

"Ej, hvordan vidste du det?" jokede jeg sarkastisk, og drengene fnisede endnu mere.

"Jeg ville bare sige, at du skal være hjemme om en time,". Nogle gange var det dejligt at min mor kendte drengene! Jeg sagde okay, og lagde på.

"Det der var bare ikke sjovt!" sagde jeg "irriteret", men kunne ikke holde et grin inde.

--------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld, at der ikke kom noget igår, men jeg var i Tivoli med klassen. Husk nu at like og sætte på favorit :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...