Addicted To You - One Direction

Grace Miller er en normal pige på 17 år, hendes mor er stylist for One Direction, som Grace hader. Men da hun bliver tvunget med til en fest af sin mor, møder hun dem. Hun begynder sig faktisk at kunne lide dem, og hende og Harry flirter lidt med hinanden, men Grace har lovet sig selv ikke at ødelægge venskabet. Kan Harry og hende forblive venner eller udvikler de deres forhold?

20Likes
29Kommentarer
3945Visninger
AA

14. En stor fejl

“I know what you'll say, but just hear me out,”

Christopher - Big Mistake

 

Jeg stod sammen med Danielle og Eleanor, og koncerten var virkelig god. Drengene havde sluttet af, så vi smuttede backstage. Drengene stod sammen, og de var glade for at jeg kom. Jeg undrede mig over at Harry ikke var der, så jeg begyndte at ledte efter ham. Og jeg fandt ham. I færd med at kysse en anden pige. Han kiggede hurtigt på mig, og skulle sikkert til at fortælle en lam undskyldning, men jeg afbrød ham.

"Jeg troede virkelig ikke, at du var sådan," sagde jeg skuffet, og stormede ud af rummet. Jeg løb ned af gangen, indtil jeg stødte ind i nogle velkendte arme. Zayns.

"Hvad sker der?". Han var tydeligvis forvirret over at jeg græd. Jeg forklarede hastigt, og han tog mig tæt ind.

"Grace! Vent!" råbte Harry, men jeg vred mig fri fra Zayns greb, og løb videre.

"Jeg gider ikke høre på dine løgne, Harry!" svarede jeg surt, fortsatte ud, og fandt en taxa til at køre mig hjem.

 

Det var blevet morgen, og jeg græd og græd. Jenny sad bare fortvivlet, og aede håbløst min ryg. Hvordan kunne Harry gøre det? Hvordan kunne han kysse med en anden? Han sagde han elskede mig, og jeg var naiv nok til at tro ham. Min tårer faldt hårdere, min mobil brummede konstant, og selvom jeg vidste at det også var andre end Harry, tog jeg den ikke. Min krop rystede som vanvittig, mine hænder prøvede fejlagtigt at skubbe Jenny væk, men jeg opgav, og begravede mit ansigt i hendes kraveben. Min mobil brummede igen, jeg fik den frem, og jeg så at det var Niall.

"Grace!". Den irske accent var tydeligvis bedrøvet, hvilket gjorde mig endnu mere trist.

"Ni-" mumlede jeg stille, men begyndte straks at flæbe igen.

"Du er nødt til at lytte til Harry! Hun kyssede ham, ikke omvendt!" sagde han hurtigt, og jeg mærkede at endnu en flod af tårer var på vej. Jeg vidste, at Harry ikke ville lyve overfor drengene.

"Det.. det..". Min stemme var ikke mere end en hvisken.

"Tjek Harrys Twitter!". Det var Louis' stemme, den var trist, slet ikke sådan den skulle lyde. Den var altid så munter, ligesom ham selv. Jeg lagde bare på, gik op på mit værelse, og fandt min computer. Jeg skrev Harry i søgefeltet, og trak vejret dybt ind.

"Please tro på mig! Jeg elsker dig!" havde han tweetet, der var et YouTube-link, som jeg gik ind på. Det var Bruno Mars' It Will Rain, en af de absolut smukkeste sange nogensinde. De tårer, der ramte min kind, var lykkelige. Jeg så på mig selv i spejlet, godt at min mascara var vandfast, og mit blik gled ud mod vinduet. Det regnede, det havde det faktisk gjort, siden om aftenen, da jeg så Harry. Uden at tænke over det, løb jeg ned af trappen, tog min jakke på, og så var jeg ude af døren. Jeg skævede mod min cykel, men jeg indså at den var gået i stykker. Mor var på arbejde, far var på arbejde, David var ikke hjemme, og Jenny havde ikke kørekort. Jeg sukkede kort, og løb videre. Jeg stoppede hurtigt, skrev til Niall at jeg var på vej, og fortsatte hastigt. Da jeg begyndte at kunne se huset, løb jeg hurtigere. Jeg så Harry stå der, han fik øje på mig, og løb mig i møde. Jeg hoppede i hans favn, han løftede mig lidt op, og drejede mig rundt. Han stillede mig med igen, hans øjne var blodskudte, og vores læber blev forsonet i et lidenskabeligt kys. Jeg havde savnet ham, ligegyldigt hvor meget jeg havde hadet ham.

"Jeg elsker dig, Grace," hviskede han lykkeligt, og lod endnu en gang vores læber mødes.

"Jeg elsker også dig," svarede jeg mod hans læber, kyssede ham igen, og min hånd endte oppe i hans gennemblødte krøller. Hans hånd fandt min anden, og trak mig med ind i lejligheden. Det var dejligt med læ fra regnen, døren gik op, og uden et ord blev jeg omfavnet af 6 personer. Alle drengene, Eleanor og Danielle.

"Hvor er det godt, at I fandt ud af det!" sagde Liam lettet, jeg smilede stort, og blev indhyllet i et tæppe. Det var Zayn, der havde givet os det på. Vi satte mig ned i sofaen, og jeg puttede sig ind til Harry.

"Så fik jeg endelig mit kys i regnen,". Han hviskede det, så kun jeg kunne høre det. Jeg fnisede stille, og trak tæppet lidt op over os, så jeg sad med det helt oppe ved næsen. Jeg ved ikke hvorfor, men det øjeblik føltes perfekt. Helt perfekt.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Det blev slet ikke til to kapitler alligevel! Den er altså slut, men jeg lover at der kommer en 2'er til både denne her og More Than This på et tidspunkt! Ikke lige nu, men de kommer skam! Tak fordi I har læst, og hvad synes I om hele historien? xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...