Remember me! (1D) (JB)

Alex Jepsen er 18år og er fra Danmark, men bor nu i USA pga. hendes mors arbejde. Hun er den ælste af 3 børn. Hun hader Justin Bieber, men elsker drengene fra One direction. Hendes lille søster Julia på 10, elsker Justin Bieber, men hader 1D drengene. Så der er strid imellem dem.¨

En dag vinder Julia en billet til en Justin Bieber koncert, hvor hun kan komme til at møde ham. Hendes forældre kunne ikke tage med til koncerten pga. Alex's 2 søster Signe på 12, hun skulle til en konkurence i gymnastik. Så Alex bliver nød til at tage med Julia, til en Bieber koncert. Men hvad sker der når Justin Bieber møder en hater face to face? Kan han lide denne person? Vil de mødes igen? Hvordan reagere Alex?

31Likes
18Kommentarer
3768Visninger
AA

12. The date Part 1

 

 

                                                                     *Dette er ikke rettet igennem (Undskyld)*

 

Yes, nu var det tirsdag, og det var i dag min plan 100% blev sat i værk. Det her er en leg med ingen følser, og masser af taktik. Jeg skal bare huske at jeg skal score Jason efter Justin.. Hvad er der med alle de "j"?? Jason/Justin.. Hmmm.... Og Jason og Alex forbogstaver er et "Ja" J+A Ja=J,a Forstået??

Er det forstået?

Ja?

Sikker?

godt!

Jeg stod tidligt op..

Ja, nok fordi jeg skulle i skole.. LORT!! Men så kan jeg da også fortælle Missi, hvordan det går med planen. Jeg ved godt jeg snakkede med hende igår, men hvis jeg kender hende godt nok, så er det, det første hun siger når vi mødes. Jeg snakkede også lidt mere med Justin efter jeg havde snakket med Missi.

Der er ikke rigtig sket noget nyt, men jeg tror jeg har fået charmeret mig lidt mere ind i ham. Stop, hvad snakker jeg om? Jeg har charmeret mig mere ind i ham.

han bliver et let offer, men alt det der kommer til at ske imellem Justin og jeg er der ingen følser i, i hvert fald ikke fra min side. Altså lige så snart Justin har kysset mig, så begynder jeg at droppe ham ligeså stille, og går efter Jason.

Jeg kan bare ikke skrive med Jason sådan flirtende endnu, for Justin og jeg bliver 100% set sammen, også kommer der rygter, også skal jeg forklare mig ud af en hel masse overfor Jason, og jeg kan ikke fortælle ham om min plan. For hvis jeg siger noget, så vil han ikke have tillid til mig.

Mit liv er et kæmpe stort rod..

Kan i føle det?

For det kan jeg..

Meget!

 

-

 

Jeg fløj ud af mine tanker,da der var noget som landede på mine lår. det var min hund Beck. Ja, man kan godt sige at Beck er mit et og alt. Jeg fik ham da han var en hvalp, og han er mit første kæledyr. han sover hos mig hver aften, og putter sig ind til mig når jeg græder. Tja, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham. Jeg elsker ham højere end noget andet!

Mit blik gled langsomt hen på klokken.

Wow,wow, wow, wow, wow..

klokken var fucking mange!!

Jeg har 20 min. til at skolen starter!!

jeg ved godt det er meget eller det er det så ikke alligevel, fordi det tager mig 10 min. at køre i skole. Med et var jeg oppe af sengen og fandt hurtigt noget tøj. Mit tøj bestod nu af et par lyseblå shorts og en grå top, hvor man kunne se min navle, og over den havde jeg en cowboy jakke.

Lad og sige jeg ikke er pinlig berørt over min krop, og når vejret er godt.. Tja, så hvorfor ikke vise den. Der var mange andre på skolen som gjorde det samme så. Ikke for at lyse selvglad eller sådan, men jeg tror det er pga. min krop de fleste af fyrende vil have mig. Drengene ved også at jeg er pænt smidig. Jeg ved ikke hvorfor jeg er smidig, jeg træner ikke eller sådan. Det er bare sådan jeg er født.

Jeg vågnede igen fra mine tanker, og på en eller anden måde så har min krop bare gjort nogen bevægelser, så nu sidder jeg i min fars bil, og er på vej til skole. Det var en rigtig flot bil. Det var en Audi R8, den var helt ny. den er lige kommet ud i butikkerne, så vi sådan set de første der købte en. Det er takket være min lille irriterende, men smukke lille søster at vi har alle de penge. For hun vinder stort set alt det hun melder sig til. Jeg klager ikke, bare jeg ikke skal med hende til konkurrencer.

 

 

 

                                                                            *______________________________*

 

 

 

skolen var slut, mit humør var godt, og solen skinnede.

Ja, jeg var i virkelig godt humør. Klokken var 15:00, så jeg havde 2 timer til at gøre mig klar til, min og Justin's "date" Eller aftale. Ihvertfald var jeg igen i bilen, og på vej hjem. Jeg afspillede noget One direction.

Uff.. de drenge er bare for lækre! Og har i lige set på Zayn! Rauw. Jeg tror at udseensmassigt så passer Zayn og jeg perfekt sammen!!

Uff.. Men det er jo også bare sådanne ting som "fans" fantasere om. Altså jeg kunne heller ikke finde på at date Zayn, da han har Perrie og så er han også berømt. Se der var den igen "berømt"

Mig og mine dumme fantasier..

 

-

 

Køre turen var endelig slut, og jeg skyndte mig indenfor, og gik i bad. Jeg skulle jo gøre mig lækker, men  stadig se naturlig ud.

 

 

Klokken var nu omkring 16:45 og jeg havde præcis et kvarter til nå ud til parken. Jeg var hoppet i et nyt tøjsæt, som var en lyserød kjole der gik til halvvejs over mit lår, og der var et et sort bælte, med nogen guld kæder på. Mit hår hang løst, og mine naturlige krøller sad præcis som de skulle.

Ja, lad os sige jeg havde en perfekt hår dag!!

Og det sker ikke så tit..

Uheldigvis.

 

-

 

Jeg fik  endelig parkeret bilen, og var 5min. tidligere på den. Det er også helt fint forså kan jeg tænke over planen. Det møde gælder ikke, for det var mig der fik ham til at komme. Jeg håber lidt han kysser mig i dag, for så er det jo overstået. Selvom hans læber ser virkelig bløde og dejlige ud. Der er bare det der over dem. De er ikke store, men heller ikke små, de er. Jeg er ikke meget for at sige det, men perfekte!

Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, jeg burde slet ikke tænke sådan om ham.

Jeg viste lige præcis hvad jeg skulle sige/ gøre, for at han kysser mig i dag, og er jeg heldig så inviter han mig ud igen.

Når man tænker på solen.

Hun kom gående i et par flotte sorte shorts og en stram, men stadig løs hvid trøje. Med et par lilla sko, som passede til hans cap. Så falsk som man nu kunne være gik jeg med et falsk smil hen imod ham, og krammede ham. Han kom med et blændene flot smil. Havde jeg ikke den her plan, eller var en fan ville jeg nok blive blød i knæerne.

Hallo, har i set drengen? Han er pisse lækker, men jeg bliver aldrig forelsket.

Okay, det er sket før jeg er blevet forelsket i en dreng som Justin.. En berømt en enda.. *Suk* Men ham havde jeg aldrig mødt, i ved sikkert godt hvem det er.. Det er Zayn, fra 1D Han er lækker, MEGET enda! Han har det der søde udseende men samtidig det der badboy look. Rauw, siger jeg bare.. Mhh.

 

"Hva så?" Mumlede Justin imellem sine flotte læber. Jeg svarede ham med et charmerende smil. Hele hans ansigt lyste op som om han aldrig have været på en date før.

 

 

Justins synsvinkel.

 

Hun stod lige foran mig, hende som ikke er fan af mig. Det er helt underligt at hun ikke falder for mit smil, eller sådan noget. Jeg har mødt en rigtige pige en som ikke elsker mig fordi jeg er kendt, og det er nok også det jeg er faldet for hos hende. Hvis jeg skal noget med denne smukke pige skal jeg score hende fra bunden af, men jeg har stadig den der følse af at hun snyder mig. At hun er fan, men ikke vil vise det for så dropper jeg hende med det samme. For jeg kan ikke holde ud at folk altid lyver for mig. Jeg kan ikke finde nye venner nu, for de fleste lyver bare og lader som om så dekan komme til fester, møde andre kendte osv.

Det enste jeg kunne fokusere på var hendes læber, ved virkelig ikke hvorfor, men det var dem som fik alt min opmærksomhed. Får jeg chancen i dag, så kysser jeg hende.

 

Jeg kiggede op og ned af hende, jeg gav hende elevator blikket. Hun så det godt nok, men det gav ikke nogen effekt. Hun havde den smukkeste lille lyserøde kjole på der gik til halvvejs over hendes tynde brune lår, og det sorte bælte med guld kæder på gjorde det ikke værre, med nogen guld kæder på.

Jeg kunne ikke andet end smile over hendes udseende. Jeg ligende sikkert en eller anden nar, som var på stoffer eller sådan noget. Det er sket en gang, men det er en anden historie. Jeg kunne ikke fjerne mine øjne fra hende, men til sidst kiggede jeg op imod himlen for at hun ikke skulle blive bange for mig. Et lille usikkert smil kom frem på hendes læber da jeg hilste på hende. Det fik mig kun til at endnu mere, vis det er muligt.

 

Jeg fandt en lille bænk tæt ved en is bod, opad en hæk.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er ikke van til at folk ikke elsker mig fra starten af. Havde det været før jeg blev kendt viste jeg det godt hvad man gjorde nu, men det er bare så længe siden nu at jeg næsten har glemt det.

 

 

Vi satte os ved bænken og kiggede ud på de små børn der legede. Der var en ubehalig stilhed imellem os, jeg viste ikke helt hvad jeg skulle sige til hende, men igang skulle jeg hvis jeg skulle kunne komme til at kysse hende i dag.

Jeg vil ikke sige jeg er forelsket i hende, men der er nogetved hende som jeg kan lide. Det er ikke kun det med at hun ikke er fan af mig, men der er også en anden ting. Jeg kan bare ikke lige sætte min finger på hvad det er endnu.

 

Jeg skulle lige til at åbne min mund, for at sige noget til hende. Men inden det skete hørte vi en lille dreng omme i hækken bag os, som græd. Alex rejste sig hurtigt og satte kursen om imod hækken. Jeg fulgte trop.

Alex kravlede ind i hækken, der fra hvor lyden kom. Det var ikke en normalt lille børne skrig, men det var noget som var slemt, eller sådan lød det i hvertfald. Jeg kunne høre Alex inde fra hækken af der trøstede den lille dreng.

Hækken bevægede sig et par gange, og til sidst kom Alex ud med den sødeste lille dreng. Han havde skrammer over det hele. Jeg skyndte mig hurtigt hen til Alex og den lille dreng.

 

"Hvad er der sket?" Kom det nærmest panisk fra mig. "Han sad fast i en tjørnehæk inde busken, og kunne ikke komme ud" Svarede hun hurtigt imens hun gav mig et lille smil, med vendte hurtigt sin opmærksomhed imod den lille dreng som stadig græd, men højt. Der kom bare nogen små tåre ned af hans kind. Han var nok omkring de 5 - 6 år.

Den lille dreng kom til at sidde på skødet af Alex, der bare snakkede med ham. Jeg havde det helt fint med det, selv når hun sad med en lille dreng var hun smuk. Hun var virkelig også god til børn.

"Hva så søde ven, vil du gerne have en is?" Spurgte jeg lige så forsigtigt

Han kiggede op imod Alex, som bare smilede og nikkede til den lille dreng.

"Ja" Mumlede han imellem sine søde læber. Jeg rakte min hånd ud imod ham, som han tog imod og hoppede ned fra Alex skød. Jeg fulgte ham over imod is boden, og løftede ham op så han kunne se hvilke is der var.

 

 

Alex synsvinkel.

 

At Justin tog intiativ til at hjælpe den stakkels lille dreng, gjorde mig glad. Det var ikke lige menningen at der skulle komme en lille dreng og gør alt det her.

At se Justin hjælpe en lille dreng viser en ny side af ham, men jeg ved ikke om han kun gør det fordi at jeg er her, eller om det er noget han gør for sit ry, eller om han bare er sådan.

Jeg betraktede alle Justins bevægelser, da han løftede en lille dreng som jeg har fundet ud af hedder Oliver.

Jeg kunne se Justins musker spændte sine muskler da han skulle løfte Oliver op for at se isene. Det var ikke et dårligt syn skal jeg så lige sige. Jeg tjekkede hurtigt min mobil, for beskeder fra Missi. Jeg tænkte det nok, der var kommet en besked fra hende.

 

Missi <3:

Nååå'??? Hvordan går det? Er du helt væk i ham eller omvendt? Har i kysset eller sådan noget... Eller er der bare et helved?? Svar når du kan.
##Knuuus <3

 

Me:

Nej, jeg er ikke helt væk i ham, men jeg ved ikke noget omkring ham endnu, jeg har ikke rigtig haft chancen for at snakke med ham endnu. Vi passer en lille dreng, som virkelig havde brug for nogens hjælp lige nu. Det er jeg også kun glad for, for man ser nogen nye sider af Justin. Sååå.. du kan vel selv regne resten ud
##Knuuuuuuuuuus <3

 

Jeg sendte hurtigt beskeden, og kiggede så op igen for at studere Justin igen. Ja.. Jeg indrømmer det, han er en virkelig flot dreng, men ja.. tror bare ikke han er min type.. Som i ved berømt..

Jeg kunne ikke længere se Justin eller Oliver over ved is butikken længere, så jeg kiggede forvirret rundt i parken for at få øje på dem, men de var der ikke.. Er alt det her bare en drøm eller hvad?

"Har du savnet os?" Viskede Justin i mit øre. Jeg sprang op fra bænken af ren forskrækkelse.

"Justin?? For heved du gjorde mig bange!" Sagde jeg, imens jeg holdte min højre hånd på min hjerte. Ved siden af Justin kunne jeg se Oliver bare stod og grinede med sin is i hånden. Han var virkelig sød, det er også sådan en lille dreng jeg vil have.

"Jeg har noget til dig" viskede Justin næsten, som om han var bange for at sige det. Jeg kiggede op imod ham, med et forvirret blik. Indtil justin rejkte sin højre hånd frem imod mig, som han havde gemt bag rykken, men det var nu ikke fordi jeg havde lagt mærke til det.

Han rakte den smukkeste røde roste frem. Med et usikkert smil på sine læber. Det var rimlig sødt, og tænk engang at en super stjerne også kan blive nervøs i en piges tilstedeværelse.

Jeg lyste bare op i et smil, for det var virkelig sødt af ham. Det var ikke en rose som han havde plukket, men en han havde købt.

"Wauw Justin tusind tak!" Sagde jeg med et stort smil på mine læber. Det var ikke et falsk smil denne gang, men et rigtigt et. Det var virkelig sødt.

Da jeg tog imod blomsten kunne man se på Justin han blev mere selvsikker, men han skulle ikke have det så nemt. Jeg skal tirre ham lidt så han får endnu mere lyst til at være sammen med mig, fori jeg ikke er så desperat efter ham. For det kan han vist godt lide. Jeg skal bare tirre ham nok til at han kysser mig senere.

 

 

"OLIVER? OLIVER HVOR ER DU??"

"Hørte du det?" spurgte jeg Justin om, som sad med Oliver. Vi havde godt og vel siddet med ham i 1 time nu, og klokken var omkring 18:00. Jeg var virkelig sulten, men kunne ikke komme til at få noget at spise så længe Oliver var her, for hvad nu hvis hans forældre kom.. Men jeg har den her ide om at hvis jeg hørte rigtigt, så var hans et eller andet her nu.

"Ja, jeg går lige ud og ser efter hvem det er." Svarede Justin, da han skulle til at sætte Oliver ned.

"Øhh.. Jeg tror jeg gør det, da du er berømt og jeg gider ikke have du bliver omringet før jeg har fået noget at spise!" Sagde jeg meget bestemt, og rejste mig op. Justin nikkede bare, og vendte sin opmærksomhed imod Oliver igen.

 

Jeg kiggede lidt rundt efter nogen som stod og røbte, eller nogen som ledte efter nogen, da der ikke kom nogen lyd lige nu.

"OLIVER HVOR ER DU??" Hørte jeg igen, jeg kiggede hen imod lyden, og jeg kunne se en dreng (Som ikke var spor grim, men lækker.. Jeg vil ikke sige han er lige så flot som Justin, men han var liiiiige efter!!!) Og bag ham var der en pige. De mindede om nogen på min alder.

Jeg gik med hurtige skridt hen imod dem. Imens jeg vinkede med hånden.

"Hallo undskyld mig!" Råbte jeg til dem, imens jeg gik hen imod dem.

"Undskyld, men vi har virkelig ikke tid.. Vores lille bror er væk, og vi skal virkelig finde ham. Har du set en ikke dreng med en stribet trøje på og cirka så høj?" sagde pigen og viste han højde sådan cirka.

"det er faktisk derfor jeg er her.. Jeg har fundet en lille dreng ved navn Oliver, som lyder rigtig efter din beskrivelse" Sagde jeg, imens jeg kløede mig om bag nakken. Jeg kiggede hurtigt op imos hendes bror, da han var ret høj. Han kiggede direkte på mig med et smil, og er glimt  øjnene.

"MENER DU DET???" Nærmest skreg hun af glæde.

"Ja, han er lige her over, men der er en ting" Sagde jeg, jeg orkede ikke at hun skulle til at fan girle over Justin, hvis hun kunne lide ham.

"Ja, hvad som helst´" Sagde hun med et nik, hun lød virkeig desperat.

"Er du fan af Jusin Bieber?" Sagde jeg meget direkte, hun kiggede ihvertfald underligt på mig.

"Ja, meget han er mit største idol!! Jeg elsker ham virkelig, jeg venter bare på den dag jeg møder ham!" sagde hun, hurtigt.

"Godt så, det er lidt fordi han er lige her omme, og sidder med din bror, men kan du ikke lade være med at skrige op og fangirle om ham?" Sagde jeg meget seriøs. Hun nikkede virkelig glad, som om jeg tog pis på hende.. Men der var stadig den der JUSTIIIIIIIIIIIN!!!!!!!! i hendes øjne.

"Jeg mener det" Sagde jeg og kiggede hende direkte i øjnene. Hun nikkede bare og fulgte med da jeg begyndte at gå. Jeg kunne føle hendes brors blik i ryggen hele vejen, jeg ved ikke hvorfor.

jeg kunne se Justin lige nu, og skulle til at vende mig om for at minde hende om, at hun ikke skal råbe op om ham. Lige meget hvad, så blev jeg væltet omkuld af hende, da hun styrtede over imod Justin der stadig sad med Oliver. Jeg var lige ved at vældte omkuld og lande på jorden, da nogen tog fadt rindt om mit liv, og holdte fast i mig.

Da jeg kom op igen, kom mit hoved på en eller anden måde til at så face to face med tøsens bror. Jeg kiggede han direkte i øjnene. (FUCK MAN HAN HAR FLOTTE ØJNE!!!) hans øjne havde den flotteste grønne farve jeg nogen sinde havde set på en dreng. Jeg var til drenge med brune og grønne øjne, sååå.. Lige nu er Jason  og Justin laaaangt væk!

 

___________________________________________________________________________________________

Ja, nu kom jeg endelig igang igen.. Jeg har også skrevet længe på dette kapitel.. Men jeg har rimlig svært at f skrevet her på det sidste fordi at min computer er i stykker og jeg skal nart op til eksamen, men jeg vil gøre hvad jeg kan.. Lover ikke at der kommer noget tit men vil gøre hvad jeg kan.

 

Men hvad tror i der kommer til at ske nu? Vil det her lille møde komme til at ødelægge det hele?
Vil gerne høre jeres forslag, så jeg måske kan komme til at få nogen ide'er.

Og mange gange undskyld for vente tiden¨, og det var derfor dette kapitel er blevet xtra langt.

Ida//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...