Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21926Visninger
AA

8. Kap. 8

Lady Gaga bragede ud af højtalerne. Vi havde siddet hjemme og drukket lidt inden vi var vaklet ud til taxaen, hvor vi havde underholdt chaufføren ved at synge med på alle reklamesangene på turen. Den friske luft kvikkede os dog op, så vi kunne gå direkte ind på Cat Club og huskede at hilse på den faste dørmand Jin. Vi kom der så ofte at vi var på et venskabelig plan med langt de fleste. Jeg havde også en mistanke om at vi var årsagen til at Jins ældste søn gik på privatskole.

Vi var dårlig nok nået ind før andre vinkede og råbte igennem larmen, og vi begyndte at stimle sammen for at hilse og himle 'Er du også her?!' selv om inden af os ville være andre steder.
Jeg forsvandt op i baren og væk fra alle de glade mennesker. Ikke at jeg havde noget imod glade mennesker, men jeg følte mig lidt tilovers. En følelse der frustrerede mig ved at få mig til at tro at de kun sagde hej til mig, fordi jeg var sammen med Anoushka.
Men når jeg kiggede over på flokken, så de ikke ud til at savne mig. Så Anoushka overhoved ud til at opdage at jeg var væk? Det måtte hun næsten ha opdaget, men det så ikke sådan ud. Hun snakkede og grinede i munden på de andre og viste sine sko frem.
Men det her var ikke et sted hvor man sad og mukkede. Jeg bestilte noget at drikke.
At blive hængende i baren var normalt noget der blev ansat som dårlig opførelse, men jeg var ligeglad. Jeg var i humør til at skabe mig urimeligt og lade mine frustrationer gå ud over nogle jeg ikke kendte og intet havde med noget som helst at gøre.
Drikken smagte som om stedet havde 'sidst på måneden'. Den smagte mere af sodavand og vand end af sprut. Det var da også for galt. Det starter godt, men så snart succesen ankom, glemte man opskriften derpå.
Stedet skulle vel spare og jeg sad med min tandløse isbjørn og betragtede alle dem der morede sig. Der var proppet, folk dansede og sang med på David Guetta. Rundt om dansegulvet stod grupper og råbte til hinanden, med hovederne stukket helt sammen.

En stod lidt som mig, for sig selv. Gruppedynamiken fortalte klart at den korthåret pige med læderjakken hørte til gruppen. De stod alle lige tæt, og når de snakkede vendte de sig også mod hende. Et tegn på fællesskab. Det havde jeg læst i en psykologibog engang. Ville man se hvem folk følte en sammenhøring med, skulle man se hvem deres næser og sko pegede på. På trods af det havde hun retter sig op, så hun stod og lænede overkroppen tilbage. Kun lidt, men fra min vinkel kunne jeg ane det. Jeg kunne også tyde at hun var mere interesseret i at holde øje med en anden gruppe, end at indgå i densamtale, hendes venner havde gang i.
Hun drejede hovedet, så pagen ikke skjulte hendes ansigt. Den var klippet skarp over under kindbenene og da hun vendte sig, så jeg bedre kunne se hende mistede jeg øjeblikkelig interessen.

Jeg kunne mærke hvordan det syrede under mig. Hvordan vreden startede med mine tæer og og boblede op gennem mine ben. Den hev sig stædigt og sikkert opad til den fyldte mig. Jeg spruttede indvendigt ved synet af Juniper. Hun plejede ikke at komme her. Da hun kiggede over mod baren, skyndte jeg mig at flytte blikket i samme retning som hun havde kigget. Mit indre boblede blodrød vrede, da mit blik fangede Anoushka. Den kælling! Var Juniper kommet her kun på grund af Anoushka? Tanken stak til mig. I mit hoved havde jeg allerede tævet hende til blods og slået hende ihjel på fem forskellige og yderst ubehagelige måder.

Mens jeg var i gang med at dyppe en skrigende Juniper i giftiggrøn syre, opdagede jeg at hun igen overbegloede Anoushka og som straf fik hun en ekstra spand grøn syre, hun kunne dykke hovedet i.
Jeg skubbede mig væk fra baren. Faktisk var jeg ikke klar over hvad jeg ville. Ville jeg gå over til Anoushka for at afmærke mit territorium og via den vej formidle at der var lukket for medlemmer, eller ville jeg gå over til Juniper for at gøre det klart at hun skulle finde en andens kæreste, ansigt til ansigt. Passiv aggressiv eller bare aggressiv?

Jeg blev, eller promillerne blev, enig om at konfrontere Juniper direkte. Ikke mindst fordi jeg så ville have hende inde for slåafstand og det virkede som den bedste ide. Jeg har aldrig været voldelig, men skulle jeg ville Juniper være et godt første emne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...