Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21924Visninger
AA

38. Kap. 38

Faktisk var jeg ikke i humør til at prøve noget nyt, men hvis den var så god var det måske forsøget værd. Det måtte jeg tænke lidt over. Og i mellemtiden kunne jeg passende se hvad Juniper havde skrevet tilbage. Jeg kunne forestille mig at hun måtte være hidsig, men gad jeg virkelig skændes med hende? Det var besværligt at skændes, det var meget nemmere at lade vær med at svare hende og i steden for finde ud af om jeg var til nye eller gamle burgere... Jeg ville altså hellere på Cafe Perle, så kunne vi prøve den nye næste gang. Det var hvad jeg fandt frem til, da jeg sendte beskeden.

Der gik ikke mange sekunder inden der var svar.

‘Okay. Hvornår?’ Jeg studsede over svaret. Det burde Anoushka sgu da være klar over, det var hendes forslag og så gik det op for mig... Beskeden over min læste ‘Jeg mener ikke jeg har gjort noget galt.’ og var fra Juniper. Jeg faldt om på sengen med et piv. For fanden da! Hvor dum kunne man være. Når jeg tænkte mig om kunne jeg godt huske at jeg imellem burger-tankerne havde hørt mobilen bippe.

“For fanden da også...” mumlede jeg til loftet. Som jeg lå der og kiggede op i loftet, kunne jeg godt se at der trængte til at blive fjernet spindelvæv. Mit hoved trængte vist også til en rengøring. Heldigvis var der ingen edderkopper i syne. Jeg var mildest talt rædselsslagen for de kryb, men siden jeg boede alene var der kun en til at få dem væk. Og det var mig.

Jeg aktiverede mobilen og krummede tæer, mens jeg læste de nyeste beskeder imellem Juniper og jeg.

'Det jeg siger.'

‘Jeg mener ikke jeg har gjort noget galt.’

‘Skal vi ikke bare tage på Cafe Perlen?’

‘Okay. Hvornår?’

Det var der den var gået galt... For fanden da, det lignede endda at jeg spurgte hende for alvor, sådan lidt ud i det blå... Og hun havde endda sagt ja! Det var rædsomt. Jeg lagde armen over hovedet. Ren fiasko!

Hvornår? ALDRIG, havde jeg lyst til at råbe så højt at hun kunne høre det, fra hvor hun var. Hvordan skulle jeg sno mig ud af den. Jeg kunne ligesom ikke tillade mig at trække i land, det ville være for ydmygende. Det var fjollet, for Juniper gad sikkert heller ikke, men ville ikke bakke ud. Det skulle ikke komme bag på mig, at hun var den type.  

Da jeg havde viklede mine fingre ud af mit sammenfiltrede hår åbnede jeg Anoushkas besked på ny, men kunne ikke tage mig sammen til at svare.

‘Hvorfor?’ bippede ind. Endnu en besked fra Juniper. Jeg rynkede panden. Den pige havde godt nok travlt med at skrive. Måske havde hun gennemskuet at der lå noget bag forslaget, og det var der jo også. Den var slet ikke til hende.

Jeg rullede om på siden af sengen og pakkede dynen omkring mig. Ja hvornår? Det var et godt spørgsmål. Næste uge, næste år. Næste århundrede!

'Næste uge?' Og så måtte jeg finde en dag, men lige nu orkede jeg ikke at være mere præcis. Tænk at jeg rent faktisk skrev det og med et suk sendte jeg den afsted. Nogle gange fattede jeg ikke mig selv.

'Hvad siger du? Er du frisk snut?' Jeg var næsten glad for at det var Anoushka der skrev. Så fik jeg noget andet at tænke på. Jeg rullede tilbage op og sidde og nippede til min te. Dem var stadig al for varm og jeg brændte min læbe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...