Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21923Visninger
AA

31. Kap. 31

Vi kyssede, først prøvende, men da ingen af os fik bidt hovedet af blev vi mere dristige og hurtigt lå vi og følte os frem med andet end læberne og før jeg vidste af det var mine hænder på hendes bryster, ligesom Junipers var på mine under bhen, min underkrop gned sig mod hendes lår og læber vandrede ned af halsen mod bryster. Juniper var i alle mine sanser. Jeg kunne dufte den udånding der tungt kom fra hendes skilte læber, mærke hendes bløde bryster der formede sig efter mine hænder, smage hendes krop, se hvordan hendes krop spændes sig og vred sig under min og blev mere intens.


 

“Vi må stoppe nu. Det er ved at blive sent.” Juniper frøs og forsøgte at rette sig op. Det var umuligt som vi lå og hun lagde håndfladerne på mine skuldre og skubbede så godt hun kunne.

“Hvad?” Jeg lignede et stort spørgsmålstegn.

“Ja. Du hørte mig. Det er tid til at du går.” Jeg kiggede mig om efter et ur, men jeg kunne ikke få øje på et og kunne ikke finde ud af hvorfor det pludselig var blevet så sent, når tiden var fin for et minut siden.

“Det kan du da ikke mene.” beklagede jeg mig, mens jeg kravlede tilbage på min plads. Juniper smilede til mig fra den anden side.

“Jo, jeg skal tidlig op, er træt, har hovedpine eller noget. Vælg selv.” Hun sprang hurtige på benene og jeg blev siddende og gloede mundlam på hende.

“Du kan da ikke smide mig ud?!” Jeg kunne høre min stemme var steget et par oktaver.

“Jo, det er mit hjem og jeg vil ha du går.” Hun samlede mit tøj op og smed det over til mig.

“Kom nu. Det er ikke svært. Tøj på og...” Hun pegede over mod hoveddøren, for at fuldende sætningen.

“Hvorfor?” fik jeg spyttet ud og følte mig uretfærdig behandlet. Juniper havde fået sin bluse på igen og kom over til mig. Den var kort og jeg kunne se det nederste af hendes lilla g-string.

“Fordi det er sent.” Hun smilede sødt til mig og trak mig op at stå.

“Du må hellere få din bluse på. Husk din sok.” spandt hun, mens hun puffede mig mod døren og jeg beklagende lod mig skubbe af sted.

“Det kan du da ikke gøre. Hvad er det for en opførelse?” Jeg vågnede en smule op, da hun fik mig ud af døren. Stadig med min bluse og en sok i favnen, og den anden halvt på, så jeg var ved at snuble i tå-enden.

Juniper smilede igen til mig.

“Jo, det kan jeg. Det har været rigtig hyggeligt, lad os gøre det igen. Jeg ringer, okay frække?” Og inden jeg nåede at fatte hvad der skete, smækkede hun døren i foran mig og jeg kunne høre låsen smække.

“Du sutter som værtinde!” råbte jeg gennem døren og fik endelig hevet blusen over hovedet. Jeg stod og trippede på hendes dørtrin. Hvad pokker skulle jeg gøre?

“Jeg kan ikke køre hjem!” Jeg prøvede igen at få kontakt med Juniper. Og denne gang lykkedes det. Hun åbnede døren. Stadig kun i det sammen tøj, som hun havde sagt farvel til mig i.

“Skal du ha en taxa? Så kan du hente bilen i morgen?” Hun lød bekymret over mit problem og jeg studsede over hvor lidt mening det gav. Hun havde trods alt lige smidt mig ud.

“Kan jeg..” Og så skiftede jeg mening. Hun havde lige smidt mig ud på det mest upassende tidspunkt der fandtes. Der var ingen chance for at jeg ville tigge om en overnatning. Det ville kun gøre mig endnu mere til grin. I steden for stod jeg og vævede.

“Jeg ringer til dig.” Hvilket var en lodret løgn. Selvfølgelig ville jeg ikke ringe efter det stunt. Men jeg lod hende gerne vente ved telefonen, hvis det var muligt.

“Det glæder jeg mig til.” Hun lænede sig frem og vores læber berørte knap hinanden inden hun igen smækkede døren med et “farvel.”

“Og du har grimme ben med appelsinhud!” Jeg forventede næsten at kunne stå og vinke til en nysgerrig nabo, men alt var øde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...