Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21943Visninger
AA

3. Kap. 3

Der gik præcis 2 sekunder og så begyndte aberne ved siden af at hyle op. Pokkers. Jeg havde ellers glemt alt om de uønskede naboer.

Der lød et afslørende 'smack' da vi begge trak hovedet til os og stirrede på teenagedrengene. Nu begyndte de gu hjælpende os’ at lave perverse fagter! Kunne man ikke være i fred nogle steder?

”Virkelig modent. Virkelig flot.” vrængede Anoushka og jeg rullede irriteret af hende og gik i gang med at rette på bikinitoppen. Et eller andet skulle jeg jo tage mig til, inden tingene gik tilbage til normal og den fælles IQ igen nåede et minimum på 90.  

”For helvede” mumlede jeg ærgerligt og gik i stedet for efter smøgerne i tasken. Nu hvor stemningen var ødelagt, kunne jeg lige så godt forpeste hvad der var tilbage af mine lunger. Så meget som jeg røg, kunne der ikke være meget tilbage af dem.

”Hvor er ilden?” Jeg vendte tasken på hovedet og rystede det sidste ud af den, inden Anoushka fik en chance for at svare. Anoushka fik også en smøg og vi satte os til at ryge os betragte den smukke udsigt. Den silkeblå himmel med enkelte hvide totter vat spredt imellem solskinnet. Der var en altomsluttende duft af salt og tang. Det var ikke en ordentlig sommer uden dette. Det hele var så smukt og fredfyldt.  

 

”Hva..? Er I så kærester eller hvad?” Lød det pludseligt. Det var en synkron bevægelse, da vi begge gloede på de evig generende teenagere. Vi var begge helt stille.

”Nej, vi snaver kun fordi vi synes det er sjovt.” Anoushka kunne ligeså godt have spyttet af dem. Intet sagde ’hold kæft og fuck af’ som et mavesurt svar. ”Ej, du lyver. I er totalt lesbiske” triumferede en brunhåret, omkring de 16 år, dreng. Han så helt stolt ud, over at have regnet den ud. "Nogle burde give ham en medalje for at være så fucking hurtigtænkende." mumlede jeg lavt, så kun Anoushka kunne høre mig. ”For fanden da, børn.” sukkede Anoushka og kiggede væk i håb om at de hurtigt ville miste interessen.

 

"Har I så også sex?" Nu var det ikke kun os der gloende. Også forældreparet på den anden side stirrede. Når de kom hjem skulle de sikkert ha en lang snak med deres afkom.  Børnene selv var nu mest optaget af at bygge sandslotte, og lod ikke til at hae opfattet noget som helst. "Hør nu her.... Det kommer virkelig ikke jer ved." forsøgte Anoushka mere tålmodigt. Nu hvor både strategien med at ignorere dem og at være bitchy var fejlet, var der altid tilbage at forsøge at snakke fornuft til dem.

Og endelig var der så meget fred, som man nu kunne forvente.  Børnefamilien sørgede for at deres afkom var på sikker afstand fra os, tænk hvis de hørte mere, og teenagedrengene snakkede ikke til os. Selv om de snakkede om os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...