Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21471Visninger
AA

29. Kap. 29

"Har du lyst til at spille noget kort?"

"Jeg kan kun huske hvordan man spiller poker, men jeg har ingen penge på mig." Det var helt tåbeligt. Fra 5. til 8. klasse havde jeg intet lavet i pauserne, ud over at spille kort. Og på trods af alle de mange år, var poker det eneste jeg kunne huske. Det selvom jeg højst havde spillet det nogle og 20 gange. En forklaring på at det lige var poker der havde bidt sig fast, kunne være at jeg var en helt okay pokerspiller og ofte havde forladt bordet med gevinst.

En snu tanke var at spore i Junipers ansigt og jeg sad og følte mig som en tankelæser. Der var et spil poker man kunne spille uden penge og senere ville jeg ikke kunne svare på om jeg havde besluttet mig inden Juniper kom med forslaget.

"Strippoker?" En skjult dagsorden, om end det skulle vise sig at vores motiver var forskellige.

Junipers spørgsmål var blevet fremlagt så nonchalant og uskyldigt, som noget kunne. Hun løftede glasset til munden og glasset skjulte det listige strejf i mundvigene.

 

På trods af, eller snarere, på grund af mine evner endte jeg med at tabe de to første spil. At det var med fuld overlæg skjulte jeg godt i en dårlig hånd og talentfuld pokerspil og på ingen tid sad jeg barfodet og kun med bh og bukser. Toppen var røget først og det havde været nemt nok, men sokkerne havde været en kamp. Juniper havde insisteret på at intet mere end bh eller bukser kunne klare det og for en kort bemærkning havde hun også insisteret på mine trusser, ud fra logikken at vinderen kunne ta hvad vinderen ville ha. Men sådan spillede jeg heller ikke. Med rank ryg og brystet skudt frem havde jeg holdt på mit. Der var også grænser for hvor meget jeg ville give ud gratis. Meningen var at give hende en forsmag og lade hendes fantasi klare resten. Om hun skulle have mere måtte tiden vise.

 

Vi skiftede til at være dealer og kørte et par spil med et stejf af hjemmelavede regler. En rom blev til to og en bluse og et par sokker blev til en sort sofapude der ville forsvinde som det næste. Jeg havde stadig min bh og bukser. Juniper derimod var en anden sag. Efter de to første runder havde jeg fået blanket hende godt af. Alt hvad hun havde var trusser, sokker og den sorte pyntepude. Lige nu pyntede den nu ikke. Den var kun i vejen, som jeg havde sagt flere gange. Det var snyd, men jeg kunne fornemme at Juniper var en dårlig taber, som jeg var en dårlig vinder. Hun var krøllet op på sofaen med benene samlet foran sig i havfruestilling og med puden hvilende op af sig, så jeg intet kunne se på trods af mine sejre.

 

Den næste omgang vandt jeg let. Jeg lænede mig tilfreds tilbage i sofaen og stirrer på puden.

"Du ved godt hvad strippoker går ud på?" Jeg ville have min præmie, som Juniper havde skyldt mig i et stykke tid nu. Jeg havde svært ved at se problemet. Jeg kunne godt huske Junipers bryster, sådan nogenlunde, og deres facon under hendes trøjer havde også altid været tilfredsstillende. Ikke noget at gemme væk.

"Jeg havde ikke regnet med at du ville være så god." lød det sammenbidt fra Juniper.

"Du regnede da ikke med at jeg ville gå med til et spil jeg ville tabe?" I your face, bitch.Det var gået som jeg ville have og Juniper havde lykkeligt uvidende om konsekvenserne fulgt mit spil.

“Det er ren manipulation! Din snyder.” Juniper lignede en der var klar til at smide puden efter mig, men blufærdighed vandt over arrigskab.

“Det er ikke min skyld at du sutter til poker.” snerrede jeg hårdere end jeg ville. At blive anklage for snyd var ikke noget jeg brød mig om, selvom hun havde ret omkring manipulationen.

“Skal vi ikke bare drikke noget mere?” Min stemme var venligere. Jeg var heller ikke ude på at komme op at skændes med hende. Jeg havde en mistanke om at hvis vi ville, ville vi nemt kunne tænde hinanden fuldstændig af.Når vi gik efter hinanden var det uden nåde og efter de ømme punkter, der i et svagt øjeblik var blevet blotlagt. Vi var ikke venner. Den slags krævede tillid og respekt. Det første var der intet af mellem os, det andet kunne diskuteres.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...