Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21809Visninger
AA

28. Kap. 28

"Det ved jeg ikke helt." Juniper trak på skuldrene.

"Da jeg så det var dig det ringede, ville jeg først lade den ringe ud. Og da jeg tog den, var meningen at jeg ville råbe helt vildt af dig. Det nåede jeg så ikke” Juniper lo kort og fortsatte.

“Jeg var sikker på at det var telefonfis. Du var sikkert ude at feste med Anoushka eller sådan noget." Hun gav sig god tid til at blive færdig. Måske kunne hun heller ikke se idéen med at bruget taxapenge på en man hadede.

"Vi var til familiefest." indskød jeg uden at vide hvorfor.

"Nå, var det hyggeligt?"

"Helt fint og hvad så?" Under normale omstændigheder havde jeg intet mod emneskift, men denne her måtte jeg høre færdig før jeg kunne forstå noget som helst.

"Ja og først fattede jeg ikke hvad du havde sagt og da jeg fik tænkt det igennem troede jeg igen at det var telefonfis, for ærlig talt gav det ingen mening."

Jeg smilede kort. "Jeg troede faktisk heller ikke du ville komme. Men jeg var virkelig ude og skide... Jeg er glad for at du kom."

"Jeg er glad for at du ringede." Smilene blev bredere og jeg kunne mærke et lille betagelse kildre i min mave. På en måde følte jeg mig slået tilbage til start; Til min først forelskelse, selvom jeg ikke elskede Juniper. Det var ved at blive forvirrende, men jeg stolede på at jeg kunne afslutte legen, hvis jeg ville.

 

Juniper boede i et studenterområde. Hele kvarteret var bygget op af mindre studieboliger og enkelte billige familieboliger til nystartet familier. Det var et hyggeligt grønt kvarter med spredte legepladser og jeg var faktisk lidt forundret over at der var så stille. Siden det var studerende der boede her, burde der være fest og larm.

 

“Vil du med ind?” Inden jeg havde svaret var hun på vej mod hoveddøren og jeg fulgte efter.

“Jo, det kan jeg vel godt.” Jeg så mig om endnu engang, da vi krydsede den lille græsplæne. Det var da et hyggeligt kvarter med de små murstenshuse der var bygget sammen 3 og 3.

 

Junipers hus var ikke det helt store. I entreen var der kun lige plads til os begge og stuen virkede ved første øjekast kun en smule større. En 2 personers sofa var der plads til, sammen med et lille tebord. På modsatte væg stod et reolsystem med et mindre tv og en bærbar. Væggene var fulde af plakater og jeg kunne ikke lade vær med at smile, da jeg fandt en bestemt. Selvfølgelig skulle hun have en med samtlige planter og deres navne på både engelsk og latinsk. Nørd. Endnu en ting jeg ikke anede om hende.

Hvad der gik mig på var at Juniper lod til at have en ting med knive og blankvåben. Det var ikke det pyntede samuraisværd på væggen der generede mig. Det var de store jagtknive, der var synlige og noget jeg først meget senere fandt ud af var en springkniv. Våben gjorde mig utilpas, punktum!

 

Vi havde sat os til rette i den bordeauxfarvede lædersofa. På trods af at den kun var til 2 personer, kunne der nemt have siddet en tredje. Med mindre det var Anoushkas fede røv! På det hvidmalet bord stod en flaske rom og vi havde begge forsyninger, som vi nippede til. Jeg kunne ikke komme i tanke om andre jeg kendte, der drak rom rent, men den dybe, krydrede smag gled fint ned.

Ud over plakaten med planerne var der også nogle idolplakater af enkelte bands som jeg ikke genkendte og en Andy Warhol-inspireret plakat af en buket blomster. Plakaten var delt op i fire lige store dele og det samme motiv gik igennem på dem. Eneste forskel var farvevalgene i motivet. Jeg kiggede mod vinduet, men kunne ikke se mere end stuens refleksioner i ruderne.

“Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har drukket rom uden noget.” Jeg drejede glasset i hånden. Den havde en flot gylden farve der passede fint med smagen. Den så ud som den smagt; fyldig og lidt hen af cognac. Tiden gik langsomt og vi manglede noget at fylde tomrummet med.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...