Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21590Visninger
AA

26. Kap. 26

“Angående det på klubben... Jeg var vist lidt led.”

Juniper smilede en grimasse. “Lidt?”

“Meget.” fik jeg klemt ud.

“Så du er altså interesseret i mig?” kunne jeg ikke lade vær med at spørge og fryde mig indvendig. Jeg var klar over at jeg dansede direkte ud i et minefelt. En sted hvor de blå anemoner var forklædte miner og skudsalver faldt ned fra oven som sommerregn. Det var så lokkende!

“Var!” rettede Juniper, men havde et ambivalent varmt udtryk, der fik mig til at slappe af. Måske kunne resten af turen blive hyggelig nok.

“Kan jeg godt forstå. Så jeg er altså blevet vraget?”

“Fuldstændig.” gjorde Juniper det klart.

“Trist... For jeg er ellers blevet single.”

Juniper grinede og så kort på mig.

“Virkelig?” spurgte hun.

“Jeps. Virkelig.” svarede jeg og havde en mistanke om at vores kommende forhold, hvad det end ville være, ville blive bygget på en løgn.

"Og hvad så?"

"Det ved jeg ikke." Og det var en sandhed. Jeg havde ingen ide om hvad fremtiden ville bringe og hvad jeg havde gang i. Det var både forkert og risikabelt, og ligesom jeg, sad Juniper og gennemgik sine muligheder i stilhed.

 

"Skal jeg køre dig hjem? Så kan jeg gå eller se om jeg kan fange en bus." Juniper fjernede blikket fra vejen. Hun havde ikke travlt med at få øjnene fra mig og vores blik mødtes kort.

"Nej. Det skal du ikke tænke på... Nu har jeg fået dig helt herud." Det var pinligt nok i forvejen. Jeg kunne ikke også tvinge hende til at slås med busser og busplaner på dette tidspunkt.

"Det skal du ikke tænke på... Jeg kan godt, hvis du vil."

Jeg rystede på hovedet.

"Nej, jeg kan godt køre det sidste stykke selv. Det var kun fordi der kom en hare eller sådan noget løbende ud foran bilen. Den skræmte livet af mig."

Juniper grinede og jeg kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet selv.

"Se det fra den lyse side. Det kunne havde været Freddy Krueger du havde kørt ned på en mørk øde landevej. Så havde du haft grund til at være bange."

Vi grinede begge to højt over tanken, indtil jeg fik tænkt det fiktive scenarie igennem og så grinede jeg ikke mere. Havde jeg kørt en af de mest klamme filmmordere over, ville han havde fundet en makaber måde at slå mig ihjel, i mine drømme. Bare som ren hævn. Og Freddy havde altid slået mig som en kreativ sjæl, når det kom til smertefulde måder at slå teenagere og unge mennesker ihjel. Især hvis de drak og havde sex. Hvad ville han ikke gøre med en

lesbisk en af slagsen, der ud over at drikke og have sex, også havde ramt ham med en bil?

"Du ville være endt som en blodig klat på vejen." grinede Juniper videre. Jeg kiggede ud i mørket og lod hende grine færdig. Jeg kunne ikke lade vær med at smile af hende.

“Det er en dårlig joke.” mumlede jeg lavt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...