Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
22016Visninger
AA

24. Kap. 24

Jeg sad og hang ud af vinduet og røg min fjerde smøg. Jeg havde fået tiden til at gå ved at se hvor langt jeg kunne knipse skodderne, da en bil dukkede op i det fjerne. Det var begyndt at støvregne tæt for et stykke tid siden og alt var enten fugtigt eller vådt. Da bilen kom tættere på kunne jeg se at det var en taxa. Det var den første bil i 40 minutter. Den stoppede og jeg kunne se Juniper sidde derinde. Ugh, det var både godt og skidt. Jeg var lettet over at hun rent faktisk var kommet, så jeg ikke behøvede sidde her mere, men samtidig var jeg ikke spor glad for at se hende. Jeg hoppede ud af bilens førersæde og pilede hurtigt ind på passagersædet. Juniper stod og kiggede vantro til taxaen var kørt og steg så ind uden et ord, men med et vaskeægte dræberudtryk og knaldede døren hårdt i med et brag. Med hidsige bevægelser og en skjult aggression fik hun bilen i gang og vi var hurtigt på vej hjem.

Ud over vinduesviskernes sagte swuch vuch swuch vush lyd var der kun motorens dæmpede støj. Jeg sad og betragtede anspændt mine fugtige hænder der holde fast om mine knæ.
Vejens enformighed forsatte i det uendelige. Vejtræer strøg forbi os sammen med oplyste stiplede linjer der var malet på vejbanen og mit blik flakkede frem efterhånden som vi lagde dem bag os.
Jeg kunne se mit eget alvorlige ansigt i sidespejlet og skævede skjult på Juniper.
Hun så lige så sammenbidt ud som mig. Og sur. Ingen af os ønskede at være her. Hun stirrede på vejen foran os. Hun havde så travlt med at koncertere sig om kørslen at hun hverken brugte sidespejl eller bakspejl. Kiggede kun manisk ligeud, som for at glemme at jeg var der. Jeg sad i stormende stilhed ved siden af og skævede i smug.

Stemningen var trykket. Ingen af os behøvede at siger noget for at gøre det klart. Jeg burde sige noget. Jeg burde sige 'Tak for hjælpen.' 'Tak fordi du gad komme og køre mig hjem.'
Mine læber snerpede sig sammen og der kom en klump i min hals.
T a k for... Jeg tørrede mine hænder af i bukserne og flyttede mig længere frem i sædet. Jeg kom ingen vegne.

"Du lavede ikke noget da jeg ringede?" Mine ord lød tomme og ligegyldige og understregede kun kløften mellem os. Juniper trak svagt på skuldrene og flyttede ikke blikket fra vejen. Igen var der stilhed imellem os og den eneste lyd i bilen var swuch vuch fra forruden.

"Hvor er Anoushka?" Junipers stemme var afmålt. Hun skævede kort i bakspejlet og det var det. Jeg fangede hendes fraværende udtryk og lagde hovedet mod metalrammen der holde vinduet på plads. Regndråber gled i hak ned og ramte hinandens baner og gled sammen til større dråber, der på trods af deres størrelse var lige så skrøbelige overfor vinden og skælvede inden vinden skubber dem ud over vinduet og ud i den vilde verden.
Jeg drejede hovedet og kiggede sløvt ud af forruden.
"Vi skændes." Svarede jeg hende kort og igen var der stille. Swuch vuch swuch vuch swuch vuch. Vinduesviskerne fejrede rytmisk tynde vandtæpper til side.
"Nå." Juniper sad lige så livløs som en statue og det eneste jeg kunne få mig til at gøre var at fugte mine tørre læber. Ordene kom langsomt.
"Over dig faktisk." Jeg dristede mig til at se ordentligt på Juniper.
Juniper rokkede lidt i sædet og med de adskilte læber lignede hun en der ville sige noget, men ikke var klar over hvordan eller hvad hun skulle sige.
Hendes blik fangede mit i spejlet.
"Hun... opdagede måske at du er hende utro?" Spørgsmålet kom som et skjult slag i ansigtet. Jeg gispede hidsigt.
"Jeg er ikke Anoushka utro!” Jeg stampede næsten i vrede. Juniper rullede med øjnene og der var kommet mere liv i hende.
Hendes stemme var bestemt. "Så det du lavede med mig ude bag..."
"Jeg lavede ikke noget med dig!" råbte jeg og overdøvede Juniper fuldstændig. Ikke noget virkelig slemt i hvert fald. Det var lige netop derfor jeg ikke ville have Juniper til at hente mig.
"Ja, for at stå og snave med en anden" og her blev hendes tale skiftet ud med en skrigen der var lige så høj og skinger som jeg havde været "og stå med bukserne nede om kræene er slet ikke at lave noget!... Gad vide hvor mange andre du laver 'ikke noget' med."
"Du er fuld af lort! Jeg ville aldrig være Anoushka utro, så luk røven. Det er ikke min skyld ingen gider ha' dig."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...