Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21475Visninger
AA

2. Kap. 2

Det var endelig blevet sommer og vi var cyklet til standen. Solen bagte og resten af landet havde fået samme idé. Vi stod og kiggede ud på en propfyldt stand.

”Måske var det en dårlig idé?” Vi kunne lige så godt havde ligget hjemme i Anoushkas lille have. Dejlig uforstyrret og uden solens skarpeste stråler. Fik jeg nævnt at vi kunne være uforstyrret og nøgne?

Jeg havde lys hud der var badet i fregner. Små røde pigmentpletter der efterlod min krop som et spraglet tæppe.  

“Der er ingen ordentlige steder.” fortsatte jeg en smule skuffet over at ingen af os havde tænkt på at tage tidligere af sted. Jeg kiggede på Anoushka og ventede på at hun gav mig ret eller i det mindste delte min ærgrelse. Hun kneb øjnene sammen og spejdede ud over sandet. Jeg kunne se hvordan hendes hud havde fået den første solglød og hendes hår var allerede blevet lysere.  

“Nu er vi her. Så kan vi ligeså godt finde et sted.” Og ingen jeg fik svaret hende var hun begyndt at trække cyklen ned og jeg fulgte efter. “Men faktor 1000....” mumlede jeg ned i styret.

 

Vi fandt et sted midt i det åbne. Et lille, alt andet end personligt sted, lige ved siden af en familie med 2 sandkastende småunger og et par bebumsede teenagedrenge på den anden side, der spillede al for høj musik og var alt for dumme at høre på. Sweeeet.... Forklarede fint hvorfor der ikke var andre, der havde taget den ledige plads i sandet. Jeg begravede tæerne i det varme sand og sendte skjulte dræberøjne til de 2 børn, der var faretruende tæt på at smide sand over på vores tæppe som Anoushka var ved at folde ud og gøre hyggelig med et par puder og mariekiks og sodavand. Vi havde skam fået pakket det hele.

 

Mine fødder var efterhånden helt forsvundet i det hvidgule bløde sand, der var koldere mod mine fodsåler. En sjov fornemmelse og jeg var i et flashback tilbage til dengang jeg var 6 år og kunne stå længe og betragte mine fødder, mens de forsvandt længere og længere ned i sandet, et tåvrik af gangen og forestille mig at jeg var Indiana Jones og ved at gå til i kviksand.

 

“Hallo?” Anoushka havde allerede sat sig på det store grønne tæppe og vrængede af mig med en utålmodig stemme. “Skal du stå der hele dagen?” Hun kiggede uforstående på mig og fiskede solcremen op af tasken. Jeg trak lydigt fødderne op af sandet og i 5 skridt sad jeg ved siden af hende. Hun lå på ryggen og strakte sig mageligt i solens stråler. Hendes blonde hår fangede lyset og glitrede næsten. I løbet af den næste måned ville hun blive helt blond. Jeg rakte ud efter solcremen, og Anoushka flyttede den drillende ud fra min rækkevidde. Jeg rakte ud efter den igen og det samme skete. Jeg strakte mig så langt jeg kunne, uden at få overbalance.

 

”Seriøst, gi mig den tosse.” lo jeg og Anoushka smilede til mig. ”Hvad vil du gi for den?” spugte hun drillende og viftede ufortrødent med den. ”Mh... Det ved jeg ik.” Jeg så ud over vandet, der havde samme farve som himlen og små stjerner spredt ud over sig. Det var en rigtig børnevenlig strand. Man skulle mange meter ud i vandet, før det overhoved nåede over knæene. Men det var en dejlig sandstrand uden sten og tang. Jeg kiggede på hende igen. Hun lå stadig og viftede med den.

”Hvad med et kys?” foreslog jeg. Nu var det Anoushkas tur til at give sig god tid. ”Så okay da.” Jeg bukkede mig ned over hende og hendes arme lukkede sig omkring min ryg, da vi kyssede. Når først jeg var så tæt på Anoushka kunne jeg ikke få nok. Hun betød mere for mig end ilt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...