Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21936Visninger
AA

19. Kap. 19

Vi smilede stadig af den indforstået joke, da vi sluttede os til ham. Vejret var dejlig varmt, om end en brise havde gjort det perfekt. Solen strålede endnu en dag fra en næsten skyfri himmel og skulle gøre det hele den næste uge, som et minimum. Når den var på sit højeste skulle varmen kunne nå op på over 25° Vi havde dog et par timer til den skulle komme derop. Der havde været snak om regn og sommerbyger, men intet tegnede på det.
Med Leon som overhoved fik vi sat teltet op. Selv om opgaven havde været simpel nok, havde det taget en rum tid og ofte havde mindst en af os stået og ageret støttestang for at undgå at det hele styrtede sammen, indtil den rigtige stang blev fundet eller sat sammen til den rigtige længde.

Vi stod og beundrede det færdige resultat. Det havde været det hele værd. Selvom vi ikke var færdige, så den kommende fedt med et virkelig ud. For mit indre blik forstillede jeg mig teltet være fuld af mennesker i morgen ved denne tid, der snakkede og lo og Leon og nogle af de andre mænd ville grille og Wenya ville diske op med nok mad til at fodre hele nationalgarden.
Imens ville de yngste børn lege og vi andre ville slikke sol, til en kastede den først vandballon.

Vi begyndte at rydde op og sluttede os på ny til den gamle dame der havde mere end hun kunne overkomme, men som overkom hjælp mindst af alt. Indenfor en halv time, hvor vi intet havde fået udrettet, trak Anoushka hende til side og jeg kunne høre dem skændes. Anoushka brød sig ikke om at føle sig nedprioriteret. Vi var kommet for at hjælpe, på Wenyas ordre endda, og Wenya lod slet ikke til at være interesseret i at have os i huset. Jeg kunne godt forstå Anoushka. Jeg følte mig selv en smule irriteret over at være blevet kaldet herud en dag før festen og så kun se frem til at føle mig til overs.
Mens det stod på fik Leon og jeg ind i stuen for at slappe af. Leon var ikke meget bedre end sin kone. Han mente også at vores forhold ikke var mere end en fase og at det kun var et spørgsmål om tid til vi begge fandt 'passende kærester'. Men så længe vi gjorde hinanden glade, var han glad.
Inden gæsterne ankom i morgen skulle vi havde sat lys op og tændt op i de to grills. Den ene havde de lånt af naboen, for at være sikre på at have nok.
Da Anoushka og Wenya igen dukkede op havde Anoushka på en eller anden måde fået forhandlet frem til steder hvor vi kunne hjælpe. Køkkenet var dog ikke en af stederne, selvom det var der der var mest at lave, men vi fik lov til at pynte op og gøre haven pæn og rydde op i et ellers ryddeligt hus.

Om aftenen sad vi og spiste de mange rester og stumper der var blevet til overs. Det var hyggeligt at sidde bare os fire og småsludre og planlægge den næste dag. Stemningen var dejlig afslappet og jeg glædede mig til gense resten af Anoushkas familie.
Jeg sad og gjorde mit bedste for at holde min trang til gaben tilbage, men det gik ikke mere end et par timer før Wenya og Leon fik medlidenhed med os og sendte os i seng inden klokken var ni. Der var jeg også klar til at sidde ret op og sove, men havde holdt igen fordi Anoushka stadig virkede frisk.
Det havde været en lang dag med tømmermænd, pakning, kørsel selvom det ikke havde været mit og så familie og festforberelse, for at toppe det hele. Anoushka ville blive siddende lidt endnu, så ofte så hun dem heller ikke og det var trods alt familie. Jeg smuttede ned i kælderen, hvor vi skulle sove. Der var blevet bygget en del om på huset i de over 30 år de havde boet der og kælderen var dejlig lys, luftig og havde ikke den der tunge indelukket kælderlugt, som mange kældre havde. Her duftede der udluftet og svagt af citroner. Vores taske stod uåbnet ved siden af sengen og på den lå to store badehåndklæder der duftede endnu mere af citron. Inden jeg børstede tænder og kravlede under dynen pakkede jeg hurtigt ud, så det var klaret. Tøjet blev lagt ind på de samme hylder og skoene foran. Toiletsagerne blev efterladt ude på badeværelset og gaverne blev lagt på et skrivebord. Efter det hoppede jeg under dynen og indstillede min mobil til at slukke for musikken efter en time.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...