Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21926Visninger
AA

15. Kap. 15

Med et var klubben proppet med mennesker, og det selvom folk nu var begyndt at tage hjem. Sådan følte det i hvert fald. Og de skulle alle sammen klumpe sig sammen, lige der hvor jeg skulle hen.
“Anoushka?!” råbte jeg, men kunne dårlige nok høre mig selv. “Anoushka!” Det eneste jeg kunne høre var Pink der svarede ‘We don't wanna go home!’ Åh jo vi ville. Og helst nu.
For anden gang maste og puffede jeg mig igennem mennesker, denne gang uden mål, da jeg ikke anede hvor Anoushka var. Det var en evighed siden jeg havde efterladt hende, og der var hun nok ikke længere. Jeg maste mig først i retning af toiletterne. Hvor mange gange var man ikke lige derude for at glo sig selv i spejlet i løbet af sådan en aften?

“Anoushka?” Der stod fire piger derude, men ingen af dem var min kæreste. Men der var stille derude. Kun pigerne der sladrede om fyre og uheldige klub-oplevelser med toiletpapir og spildte drinks. Jeg mente bestemt jeg kunne toppe det hele.
Jeg låste toiletdøren for at få illusionen om fred. Som så mange andre offentlige toiletter var der intet privatliv her. Døren og væggene var papirstynde og gav sig næsten, hvis man puffede til dem og både i toppen og i bunden var der gabende huller der afslørede al lyd og afslørede om man sad på tønden eller lå på knæ foran den.
Jeg klappede sædet ned og bumpede tungt ned på det. Først der gik det op for mig at jeg nok burde have lagt noget papir imellem. Men fuck det, bakterier skulle have fugt og varme for at overleve, og det her sæde var hverken det ene eller det andet. Og hvad så, om nogen havde brugt det til at snuse noget pulver. Min røv kunne godt trænge til at føle sig lidt være værdifuld.
Mine negle klikkede mod mobilens bagside. Der var ingen der havde ringet og jeg havde ellers været væk længe. Jeg scrollede ned til Anoushka der hurtigt dukkede op på mobilens store display og ringede op. En masse skrækscenarier kørte igennem hovedet på mig. Det værste var selvfølgelig at Juniper havde sagt noget, men det kunne lige så godt være at Anoushka var taget videre i byen eller hjem. Det havde hun gjort et par gange, hvor jeg havde gået forvirret rundt indtil jeg til sidst havde givet op og ringet for at høre hvor hun var blevet af. Det havde ikke været den fedeste følelse, på den måde at blive efterladt som ligegyldigt affald.

“Hej skat. Hvor er du?” Jeg åndede lettet op. Anoushka lød hverken sur eller oprevet. Kun glad og noget snaldret. Det var svært at høre hende. Der var en masse feststøj i baggrunden, som hendes stemme druknede i.
“Ude på toilettet. Hvor er du?”
“Stadig på klubben. Vi kunne ikke forstå hvor du pludselig blev af.” Anoushka lød en smule irriteret, men det var intet i forhold til hvordan hun ville lyde hvis Juniper havde været så led som jeg havde frygtet.
“Okay. Skal vi mødes i baren?”
“Det lyder godt”
Jeg lagde på og kom op at stå. De fire piger var blevet skiftet ud med en fyr og en tøs, der var halvvejs godt i gang med at smide tøjet og for fulde til rigtig at finde ud af hvor de var.
“I kan gå ud i gården, det er døren ved siden af toiletterne” sagde jeg, inden jeg forsvandt ud. Åndssvage hetroer.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...